Karine Lucie Elisabeth baronesse Wedell-Wedellsborg, (født Scavenius 2. oktober 1840 på Gjorslev, død 25. april 1920 i København) var en dansk adelsdame og forfatter.

Hun var datter af Peder Brønnum Scavenius og søster til Jacob Scavenius. Hun blev gift 28. august 1861 i Holtug Kirke med ritmester Hans Rudolf baron Wedell-Wedellsborg (12. december 1825 i Odense – 10. april 1871 på Vallø Slot), søn af baron Joachim Wedell-Wedellsborg.

Under pseudonymet "Johan Sandel" debuterede hun med En Folkekamp, Digte (1871) og udgav dernæst Mindre Digte (1872), Om Gammelkatholikkerne. Iagttagelser paa Kongressen i Køln Sept. 1872 (1873), Rennulf Dvalinbanes Saga, dramatisk fremstillet (1873), Digte (1874), Svipdagskvadet (1874), Nye Digte (1876), Kongesøgerne, Drama i 3 Akter, med et Billede (1877), Saga om Gretter den stærkes Tvekamp, dramatisk fremstillet (1878) og Fortællinger fra Krigen 1848-50. 2. Opl. med Titelbillede (1883). Under sit eget navn har hun udgivet Den guddommelige Symbolisme i Skæbnebogen (1896).

Kilder Nicolai Bøgh, "Elisabeth Wedell-Wedellsborg", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905. Litteraturpriser.dk

Eksterne henvisninger

Elisabeth Wedell-Wedellsborg på Dansk Forfatterleksikon

Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Baronesser fra Danmark Kategori:Digtere fra Danmark Kategori:Dramatikere fra Danmark Kategori:Slægten Scavenius Elisabeth Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark