Bjældskovdal er navnet på et moseområde ca. 10 km vest for Silkeborg ved østsiden af Bølling Sø. Det er en højmose, og der har formentlig været gravet tørv i Bjældskovdal siden jernalderen, og i forbindelse med tørvegravning fandt man allerede i 1927 et moselig, men det blev ødelagt af sammenskridende tørvejord, før det blev undersøgt. I 1938 fandt man Ellingpigen og i 1950 Tollundmanden. Tæt ved Tollundmandens findested fandt man også to træspader fra jernalderen, som formentlig er brugt til tørvegravning.

Eksterne kilder og henvisninger Om mosen på tollundmanden.dk

Kategori:Lokaliteter i Silkeborg Kommune