Jacob Peter Bang (født 13. januar 1865 i RønneElberling, sp. 452, død 12. august 1936 i Hellerup) var en dansk teolog.
Liv og gerning Han var søn af overlærer Johannes Peter Bang (1836-1898) og Johanne Luise Christiane Salome Jørgensen og bror til billedkunstneren Christian Bang (1868-1950).
I 1888 tog han teologisk embedseksamen. I 1889 vandt han universitetets guldmedalje.Krak I 1890-91 var han med offentlig understøttelse på studierejse i Italien og Tyskland.Jørgensen (1915), s. 613 I 1894 modtog han licentiatgraden på grundlag af sin afhandling Om Trosartiklens Begreb; en Undersøgelse af den synkretistiske Strids dogmatiske Problem.
Derefter virkede han som privatdocent ved universitetet og sideløbende hermed udviklede han et betydeligt forfatterskab. Han blev i samtiden betegnet som "en ivrig polemiker".
I begyndelsen havde Ritschls teologi en afsmittende virke, senere dog blev han præget af Grundtvigs teologi. I den litterære fejde omkring Adolf von Harnacks Das Wesen des Christintums (1900) deltog han med skriftet Om Kristendommens Væsen (1902), hvori han, i overensstemmelse med grundtvigske tankegange, stærkt betonede den apostolske trosbekendelse.
I 1903 blev han redaktør af Dansk Kirketidende.
I 1904 blev han midlertidig docent i nytestamentlig eksegese. I 1910 blev han professor i dogmatik.
I Om Forsoningen i Kristus hævdede han den såkaldte subjektive forsoningslære.
Under 1. verdenskrig vendte han sig kraftigt i mod tyskernes opfattelse af krigen, især i Hurra og Halleluja.
I 1924 tog han på grund af svagelighed sin afsked som professor.Jørgensen (1930), s. 93
Bang er begravet på Hellerup Kirkegård.
Forfatterskab Bang har forfattet en hel del artikler i leksika og tidsskrifter. Desuden skrev han teologiske bøger, herunder: A. Ritschl’s Theologi; 1893, Den kristelige Glæde, en etisk Studie; 1895, Paulus og Troens Ord; 1900, Kristendom og Nationalitet; 1900, Om Kristendommens Væsen; 1902, Paulus; 1911, Det religiøse Sjæleliv I-II; 1911-12, Om Forsoningen i Kristus; 1913, Troen og Livet; 1-3; 1917-20, Hurra og Halleluja; 1916.
Hædersbevisninger I 1889 fik han Københavns Universitets guldmedalje.
Han blev Ridder af Dannebrog i 1921.
Noter
Litteratur Emil Elberling: "Bang, Jacob Peter" i Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 34 (1922); sp. 452 A.Th. Jørgensen: "Bang, Jacob Peter" i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind II (1915); s. 613 A.Th. Jørgensen: "Bang, J. P." i Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XXVI (1930); s. 93 "Bang, J. P." i Kraks Blå Bog (1910), s. 31
Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Professorer fra Københavns Universitet Kategori:Redaktører fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Dansksprogede forfattere fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Personer fra Rønne Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Modtagere af Københavns Universitets guldmedalje