Bække-stenen 1 er en runesten fundet i Bække i 1810. Stenen blev taget ud af kirkegårdsdiget og er nu opstillet på en lille høj mellem kirken og vejen. Det er uvist, hvor stenen oprindeligt har stået. Bække 1 står nu 1 km syd for Bække-stenen 2, 6 km nord for Læborg-stenen, og cirka 30 sydvest for Jelling.
Stenen er 164 cm høj, 120 cm bred og 80 cm tyk.
Indskrift
Indskriften er ordnet i bustrofedon og begynder i stenens nederste højre hjørne. Ravnunge-Tue og Thyra nævnes også på Læborg-stenen, og Thyras høj muligvis også på Horne-stenen. Det er overvejende sandsynligt, at der med Thyras Høj menes den nordlige kæmpehøj i Jelling,Finn Magnusen og Christian Jürgensen Thomsen: Efterretninger om Mindesmærkerne ved Jellinge og de derved i Aarene 1820 og 1821 foretagne Undersøgelser m.m., København, 1823 og det viser sig også ved, at Ravnunge-Tue af Harald Blåtand efterfølgende var engageret som runeristeren til Den Store Jellingsten.Nationalmuseet, 27. september 2023: Ny forskning fra Nationalmuseet afslører, hvem der huggede Jellingstenen (hentet 29. september 2023)
Indskriften har et for vikingetidens runestensindskrifter usædvanligt indhold, idet den ikke er rejst af X til minde om Y, men i stedet omtaler det at gøre høj. Samme usædvanlige indskrift ses på Horne-stenen, hvor Ravnunge-Tue ligeledes omtaler det at gøre høj. Det er uden tvivl den samme Ravnunge-Tue, som har rejst Bække-stenen 2.
Referencer
Kilder Danske Runeindskrifter Lerche Nielsen, Michael 2005. "Ravnunge-Tue som navngiven viking, runestensrejser og myte". I: Øeby Nielsen, Gunhild Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 7-22. Højbjerg. Stoklund, Marie 2005. "Tolkningen af Bække-, Læborg- og Jelling-indskrifterne og meningen med at riste runesten". I: Øeby Nielsen, Gunhild : Runesten, magt og mindesmærker. Tværfagligt symposium på Askov Højskole 3.-5. oktober 2002. Hikuin 32, s. 37-48. Højbjerg.
Eksterne henvisninger
Stenens placering:
__NOTOC__ Kategori:Runesten i Danmark Kategori:Vejen Kommune