Habilitet er et juridisk og etisk begreb, der betegner en persons egnethed (duelighed) til at deltage i behandlingen af en sag og til at træffe eller medvirke til afgørelser på en måde, der kan opretholde tilliden til vedkommendes uafhængighed og upartiskhed. Begrebet retter sig mod risikoen for interessekonflikter, hvor en persons, eller en gruppes/organisations, økonomiske, sociale, personlige eller kulturelle bindinger kan påvirke, eller fremstå som påvirkende, vedkommendes stillingtagen inden for samme interesseområde.
Det benægtende begreb er inhabilitet. Efter en almindelig grundsætning foreligger inhabilitet, når der er særlige omstændigheder, som er egnede til at svække tilliden til den pågældendes upartiskhed. Dansk ret opstiller nærmere kriterier herfor, bl.a. i Forvaltningsloven og Retsplejeloven, som regulerer offentligt ansattes og folkevalgtes (herunder kommunalpolitikere) mulighed for lovligt at deltage i beslutning om eller udformning af en afgørelse, når de har en interesse i sagens udfald.
Relevante citater Vedrørende juridisk habilitet, se , hvoraf det fremgår, Inhabilitet er oprindeligt reguleret for dommeres vedkommende i retsplejeloven:
Etisk habilitet afgrænses f.eks. sådanKøbenhavns Universitet: Habilitet og interessekonflikter:
Se også Inhabilitet
Referencer
Kategori:Etik Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Juridiske begreber