thumb|left|Kort over Etiopien Etiopien, officielt Den Føderale Demokratiske Republik Etiopien ( ()), er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.
Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede i 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.
Med 1.104.300 km2 er Etiopien verdens 27. største land. Riftdalen løber fra sydvest til nordøst gennem landet, og deler dette i to højere bjergplateauer.
I alt findes der mere end 90 etniske grupper i Etiopien, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker. Traditionelt har amharer og tigreanere været de statsbærende og landejende folkegrupper i Etiopien. Efter afslutningen af den etiopiske borgerkrig i 1991 har EPRDF-koalitionen udviklet en statsform, som bygger på etnisk baserede regioner og politiske partier. Menneskerettighedssituationen i landet regnes som bekymrende.
Etiopien er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, og på FN's liste over lande efter HDI var landet nr. 157 af 169 i 2011. Ifølge tal fra FN lever 44 % af indbyggerne under national fattigdomsgrænse, 41 % er underernærede og 39 % lever i ekstrem fattigdom. Direkte tørkekatastrofer er imidlertid sjældne og har været knyttede til politisk uro i 1974 og 1984. Den etiopiske borgerkrig 1974–1991 og krigen med Eritrea 1998–2000 har også præget landet. De sociale skel er beskedne i Etiopien med en Gini-koefficient på 0,30.
Etymologi Navnet Etiopien betyder "De sortes land", og er dannet af de to græske ord aithos ("brændt") og ops ("ansigt"), det vil sige "(mennesker med) ansigter (sort)brændt (af sol)". Navnet Etiopien skrives med ge'ez-skrift , det officielle Den føderale demokratiske republik Etiopien skrives .
Navnet Aethiopia (Αἰθιοπία) forekommer to gange i Iliaden og tre gange i Odysseen. Den græske historiker Herodot bruger det specifikt om alt land syd for Egypten og med det både det nuværende Sudan og Etiopien.Herodot. Historie, 2. bog, kapitlerne 29–30; 3. bog, kapitel 114; 4. bog, kapitel 197. Den ældste kendte brug af navnet Ityopya inden for regionen er fra 300-tallet, på indskrifter i sten efter kong Ezana af Kongeriget Aksum.
Plinius den Ældre hævdede, at landet havde sit navn efter en person med navnet "Aethiops", som var søn af Hefaistos. Det græske personnavn blev fanget og brugt i ge'ezteksten Mats'hafa Aksum (Bogen om Aksum) fra 1400-tallet. Her fremstilles Ityopp'is som en ellers unævnt søn af Kusj, sønnesøn af Bibelens Noah, som skal have været grundlæggeren af byen Aksum. I den hebraiske tekst i Bibelen står der Kusj, og i nyere bibeloversættelser bruges Nubien.Fx Jesajas 20.4; Esekiel 29.10. I det nye testamente nævnes et sted "en etiopisk hofmand" (Apg 8.27).
Tidligere har landet og regionen været kendt som "Abyssinien", et navn som er afledt af Habesh, som er en gammelarabisk form for det etiopiske ord Ḥabaśāt. Den moderne form af ordet, Habesha, bruges fortsat om landets indbyggere. Det moderne arabiske ord Al-Ḥabashah betyder "habeshafolkets land".
Geografi thumb|Topografisk kort over Etiopien viser hvordan, Riftdalen deler landet i to bjergplateauer Landet ligger på Afrikas Horn i den nordøstlige del af Afrika. Det grænser op til Djibouti, Eritrea, Kenya, Somalia, Sudan og Sydsudan. Den Blå Nil har sit udspring fra Tanasøen. Flere vigtige afgrøder stammer fra Etiopien. Blandt andet kaffe og durra. Siden Eritreas selvstændighed har Etiopien ikke længere nogen kystlinje. Arealet udgør 1.104.300 km2.
thumb|Æselkærre nær Langanosøen i Riftdalen, Oromiaregionen.
Den østafrikanske gravsænkning løber fra sydvest til nordøst gennem landet og deler landet i to højere bjergplateauer. I gravsænkningen, som typisk ligger over 900 moh, findes stepper, halvørken og frugtbare lavlandsområder i dalens bredde på 40–65 km. Bjergplateauerne er dannede ved vulkansk aktivitet, og de fleste bjerge er tidligere vulkaner. Den vulkanske landdannelse har ført til, at der findes flere indlandslavninger med indsøer uden afløb. Flere af byerne i landet, Addis Abeba, Aksum og Gonder, ligger på de høje bjergplateauer.
Det vestlige bjergplateau, som også er kendt som Det abyssinske plateau, strækker sig nord–syd i en længde af ca. 500 km. I dette område ligger hovedstaden Addis Abeba på Shewaplatæuet, ca. 2.500 moh. Det abyssinske plateau ender brat mod øst mod Danakilørkenen, og mod Sudanhøjsletten i vest. Etiopiens højeste bjerg Ras Dashen (4.550 moh)csa.gov.et Oversigt over de største bjerge, floder og indsøer. ligger i denne del af landet. Det samme gør verdensarvsområdet Simien nationalpark og Tanasøen, som er Den blå Nils kilde. Den blå Nil danner en markeret kløft, op til 1.400 m dyb, gennem lavalandskabet. Floden Omo strømmer syd over mod Turkanasøen. Floden Awash strømmer fra Addis Abeba øst over gennem Riftdalen mod Djibouti; flodens nedre del, som ender i en saltsø uden afløb, er et verdensarvsområde.
Laveste punkt er Danakil-dalen, 125 m under havets overflade.
Somaliplateauet, sydøst for Riftdalen, har sine højeste toppe (Tullu Demtu, 4.377 moh, og Batu, 4.307 moh) mod Riftdalen, og skråner mod sydøst. De vigtigste floder her er Shebele og Juba.
Klima Klimaet er tropisk. Højdeforskellene gør, at landet har tre forskellige klimazoner. Regnen falder i marts – april (den lille regntid) og juni – september (den store regntid). Resten af året er stort set tørt.
Plantevækst I højlandet findes træsavanne og kaffeplanter. I lavlandet veksling mellem tør savanne og ørken. Der findes tillige en del frodig løvskov.
Dyreliv Zoogeografisk tilhører Etiopien den etiopiske region, og mange karakteristiske afrikanske dyrearter som løver, giraffer, antiloper og hyæner findes her. Det findes 31 endemiske pattedyrarter i Etiopien, hvoraf 14 er regnet som sårbare eller truede. Abessinsk ræv (også kendt som simienræv og etiopiasjakal), bjergnyala (Tragelaphus buxtoni) og flikibis (Bostrychia carunculata) er sådanne arter.
Demografi Befolkningsgrupper Landet har mange forskellige befolkningsgrupper. Ifølge den officielle folketælling i 1994 er de to største etniske grupper amhara- (30 %) og oromo-folket (32 %). Flertallet af stammer er af semitisk eller kushitisk oprindelse, men der er også nilotiske og andre folkeslag. Sprog Der tales 70-80 sprog med ca. 200 dialekter. Amhara-folkets sprog, amharisk, anvendes som nationalsprog og tales af alle uddannede etiopiere. Det er fra den semitiske sprogfamilie (som fx arabisk og hebræisk). Mere umiddelbart stammer amharisk fra ge'ez, også kaldet oldetiopisk, der går tilbage til Etiopiens oprindelse, Aksum-civilisationen. Geez var det dominerende skriftsprog i middelalderens Etiopien og helt indtil slutningen af 1800-tallet. Det bruges stadig af præster i etiopisk-ortodokse kirker, på samme måde som latin tales i katolske kirker. Geez skrives med sit eget alfabet, der også anvendes til amharisk og andre moderne etiopiske sprog.
Oromo-folkets sprog har kun en kort historie som skriftsprog og anvender det latinske alfabet.
Engelsk er Etiopiens "officielle internationale sprog", og anvendes på højere læreanstalter. Kun meget veluddannede etiopiere taler engelsk.
Religion thumb|Klippekirkerne i Lalibela er et pilgrimssted 640 km nord for Addis Abeba. Sankt Georgs Kirken er den mindste, men mest perfekte af Lalibelas klippeudskårne kirker. Ifølge folketællingen i 1994 er der 61,6 % kristne, 32,8 % muslimer og 5,6 % "andre". De kristne tilhører primært Den etiopisk-ortodokse kirke, der er nært beslægtet med Egyptens Koptiske Kirke. Forskellige protestantiske kirker har dog også vundet indpas i senere år.
Kalender Etiopien anvender sin egen kalender baseret på den koptiske kalender. Året har i alt 13 måneder, heraf 12 med 30 dage og én kort måned med 5 dage (6 dage i skudår). Den 11. september er den første dag i det etiopiske år (12. september efter skudår). Etiopiens kalender opererer med et senere fødselstidspunkt for Jesus, så man er knapt 8 år "bagude" i forhold til den vestlige, gregorianske kalender. Således kunne etiopierne fejre "Etiopisk Nytår 2000" på datoen, der i Danmark kendes som d. 11. september 2007.
Nationaldagen er 28. maj, til minde om Dergs fald efter den etiopiske borgerkrig i 1991. Andre offentlige højtidsdage er juleaften (7. januar!), helligtrekongersdag (19. januar), mindedagen for slaget ved Adwa (1. marts), 1. maj, mindedagen for sejren over Italien i 1941 (5. maj) og nytår (11. september). Dertil kommer følgende bevægelige helligdage inden for islam og kristendommen: Id ul-Adha, Mawlid, Langfredag, 2. påskedag, Korsets ophøjelse og Id al-fitr.
Historie
thumb|Etiopien er en gammel kristen kultur. Udateret bibelhåndskrift.
Oldtidshistorie De ældste kendte skeletter fra hominider, blandt andre tilhørende arten Ardipithecus ramidus og omkring 4,5 mio. år gammelt, er fundet i Etiopien.
Den ældste kendte statsdannelse i det, som i dag er Etiopien, er kongeriget Aksum, etableret ca. 400 f.Kr. af semitiske folkegrupper, som migrererede over Det Røde Hav fra den arabiske halvø. Før dette havde landet været inden for interessesfæren for egypterne. Aksum, der i dag ligger i Etiopiens nordlige Tigray-region, udgjorde en sofistikeret og magtfuld civilisation ca. 100 f.Kr. til 600. Aksums konger udvekslede ambassadører med Rom og Athen og havde en vigtig rolle i verdenshandlen. Aksums enorme obelisker skåret i klippesten vidner stadig i dag om Aksums storhed, og Aksum tildeles stor symbolsk værdi som vugge for den etiopiske kristendom. Kristendommen blev Etiopiens statsreligion allerede i første halvdel af 300-tallet. Aksum-riget gik i opløsning på 600-tallet. "Det salomonske dynasti" (som med støtte i kongesagaen Kebra Negest traditionelt har hævdet at nedstamme fra Menelik, søn af Jerusalems Kong Salomon og Dronningen af Saba kontrollerede landet indtil ca. 950 og blev i nogen hundrede år afløst af Zagwe-dynastiet.
En anden glansperiode i Etiopiens historie er Zagwe-dynastiet (ca. 900–1250) baseret i Lalibela, i dag en landsby i den centrale Amhara-region. Fra denne tid stammer en række imponerende kirker udskåret i klipper, komplet med flere etager, vinduer, støtter, endog tagrende udskåret i en og samme klippesten. Ca. 1268/1270 fik det salomonske dynasti igen magten og etablerede kejserriget Etiopien. Kejserriget vedvarede under samme dynasti indtil revolutionen i 1974.
Indtil hovedstaden Addis Abeba blev etableret i 1886, havde kejseren og hans hof været nomadisk og etableret sig der, hvor der var tilstrækkelige ressourcer. Kejserstaten oplevede fra omkring 1760 til 1855 en ustabil periode kendt som Zemene Mesafint, hvor statsmagten var begrænset og småkongedømmer kæmpede indbyrdes.
Nyere historie
Det moderne Etiopien blev etableret fra 1855, i en periode præget af fire kejsere og et mellemspil med en kejserinde: Tewodros (1855–68), Yohannes 4. (1868–89), Menelik 2. (1889–1913), kejserinde Zewditu (1916–30) og Haile Selassie (1930–1974). Deres tid var både præget af en organisering af en moderne statsform, infrastruktur som jernbanebyggeriet 1897–1917 og etablering af diplomatiske forbindelser samt medlemskab i Folkeforbundet fra 1923. Perioden var også præget af konfrontationer med europæiske kolonimagter. Tewodros tog sit eget liv i 1868 for at undgå at blive taget til fange af en britisk undsætningsstyrke. Landet blev angrebet af Egypten i 1877 og af Italien i 1885 og 1895. thumb|Haile Selassie var kejser fra 1930 til kuppet i 1974. thumb|Mengistu Haile Mariam var Etiopiens stærke mand fra 1974 til 1991.