Den impressionistiske film er en bevægelse i filmhistorien, som blev dannet i begyndelsen af 1920'erne i Frankrig som en fornyelse af den kommercielle filmindustri. Denne bevægelse, "den franske impressionisme" i modsætning til den tyske ekspressionisme, samlede sig om kritikeren og instruktøren Louis Delluc og filmskabere som Germaine Dulac, Marcel L'Herbier, Abel Gance, Jean Epstein og René Clair. Deres ide var at film skulle være en radikalt ny kunst, som vendte sig helt bort fra teater og litteratur og reagerede mod den udbredte brug af manuskripter, der var baseret på bøger. I stedet ønskede man manuskripter, der var skrevet til filmmediet.
For filmskabere i den impressionistiske skole var det visuelle sprog det vigtigste. Som regel meget vigtigere end emnet. De udforskede de visuelle muligheder ved filmen ved bevægelse, rytme, symbolisme og spillet mellem lys og skygge. Deres film havde en tendens til at blive visuelle symfonier.
Filmskaberne De mest repræsentative film:
El Dorado af l'Herbier La Fête espagnole af Germaine Dulac La Roue af Abel Gance La Glace à trois faces af Jean Epstein Paris qui dort af René Clair.
Ved slutningen af 1920'erne ophørte denne første filmavantgarde. Filmskaberne indgik et kompromis, da de erkendte, at for at sælge film, kan man blive nødt til at slække på sine kunstneriske idealer.
Den anden avantgarde Nu fulgte den anden avantgardebølge, der bygger på ideer fra dadaististerne og surrealisterne med navne som Fernand Léger, Man Ray, Luis Buñuel, og René Clair og Germaine Dulac. De fleste film i denne genre er kortfilm:
Le Retour à la raison (Man Ray, 1923) Entr'acte (René Clair, 1924) Le Ballet mécanique (Fernand Léger og Dudley Murphy) Cinq Minutes de cinéma pur (Henri Chomette, 1925) Emak Bakia (Man Ray, 1926) Anemic Cinema (Marcel Duchamp, 1926) La Coquille et le Clergyman (Germaine Dulac, 1927) Un chien andalou (Luis Buñuel og Salvador Dalí, 1928)
Sammen med de samtidige tyske abstrakte film som
Opus 1 (Walter Ruttmann, 1921) Rythme 21 (Hans Richter, 1923) Symphonie diagonale (Viking Eggeling, 1924)
skabte de fundamentet for fremtidens eksperimentalfilm.
Se også Frankrigs filmhistorie Cinéma pur
Kilder Jean Epstein, Bonjour Cinéma. La Sirène, 1921 Jean Epstein, Écrits sur le Cinéma (2 volumes), Seghers, 1975 Marcel L'Herbier, Intelligence du cinématographe. Corrêa, 1946 Georges Sadoul, Le Cinéma français (1890-1962). Flammarion, 1962 (réédition 1981) Patrick De Haas, Cinéma intégral. De la peinture au cinéma dans les années vingt, Transéditions, Paris, 1985 Nourredine Ghali, L’Avant-garde cinématographique en France dans les années vingt, préface de Dominique Noguez, Paris Expérimental, 1995 François Albera, L'Avant-garde au cinéma. Armand Colin, 2005 Richard Abel, French Cinema: The First Wave 1915-1929. New Jersey: Princeton University Press, 1984
Kategori:Film i Frankrig