Thybanen er jernbanen mellem Thisted og Struer, der passerer gennem Thy, over Thyholm og Oddesundbroen. Banen er enkeltsporet, 73,6 km lang og har en strækningshastighed på 75 km/t. Den blev indviet i 1882.
Fra januar 2003 er strækningen blevet drevet i udbud af Arriva. Før 2020 var der også DSB-lyntog til/fra København H og Kastrup.
Banen gennemskærer et varieret landskab med udsigt til bl.a. Nissum Bredning og Skibsted Fjord.
Stationer Struer (Str), forbindelse til Langå–Struer-banen, den vestjyske længdebane og Struer–Vejle-banen Struer Havneplads, trinbræt indtil banens omlægning 1923 Bremdal, tidligere uofficielt trinbræt for badetog fra Herning Humlum (Um) Oddesund S, nedlagt 15. maj 1938 ved broens indvielse Oddesund N (No) Uglev (Ul) Hvidbjerg (Hw) Lyngs (Lg) Ydby (Yd) Hurup Thy (Ur) Bedsted Thy (Bn) Hassing, nedlagt 23. maj 1971 Hørdum (Hæ) Snedsted (Sne) Todbøl, nedlagt 28. maj 1967 Sjørring (Ri) Thisted (Ti), indtil 1969 udgangspunkt for Thisted-Fjerritslev Jernbane
Mellemstationerne Hvidbjerg, Hurup Thy, Bedsted Thy og Snedsted samt de to endestationer har fjernstyrede krydsningsspor. De øvrige stationer er trinbrætter.
Læssesporene ved stationerne er fjernet omkring 2004. Havnebanen i Thisted blev fjernet i 1990'erne. De nærmeste læssepladser var derefter Skive, Holstebro og Aalborg.Infrastrukturoplysninger, Bane Danmark Der findes sidespor i Hurup og Thisted beregnet til Banedanmarks materiel.
Drift thumb|right|270px|Spor 2 på Struer Station med tog mod Thisted thumb|right|270px|Sydøst for Oddesundbroen thumb|right|270px|Draget thumb|right|270px|Bedsted Station thumb|right|270px|Snedsted Station, som er ombygget til tandlægeklinik thumb|right|270px|Thisted Station
Siden 2002 har banen været drevet af Arriva, som befarer banen med LINT-tog. Alle tog standser ved alle stationer. Ca. 4-5 daglige tog i hver retning videreføres til/fra Vejle.
Indtil 2014 var der to daglige DSB-lyntog til/fra København, og derefter ét hver vej. DSB begrundede ændringen med ventetid i Struer, som lyntoget ville få på grund af den lange afstand mellem krydsningsmulighederne på Thybanen. Med 2020-køreplanen blev lyntoget afskaffet, og strækningen drives udelukkende af Arriva.
Historie Thybanen blev indviet 20. april 1882. Nord for Oddesund var den bygget som en særlig let og billig bane uden bevogtning ved overskæringerne, blandt andet fordi Thisted Amt og Thisted købstad skulle finansiere en del af udgifterne.C.J.G. van der Werf: Om Thyholm og Thybanens åbning i foråret 1882, Årsskriftet for 1982 (8. årgang), Egnshistorisk forening for Thyholm og Jegindø Der blev indkøbt særlig lette damplokomotiver Litra P. Trafikken voksede snart, og omkring 1900 blev hele banen opgraderet til bedre standard, men den har stadig en snæver kurveradius. Banen blev bygget med normal statsbanestandard på det korte stykke fra Struer til Oddesund. Forskellen er stadig synlig, idet banen kun er indhegnet syd for Oddesund, hvor der også er bygget underføringer ved hovedvej 11.
Vestervig var hovedbyen i Sydthy, men på grund af geografien, og efter sigende fordi Vestervig ikke var interesseret i at få banen forbi, blev linjeføringen lagt længere mod øst. Den nye stationsby Hurup overtog hurtigt Vestervigs rolle. Også byerne Humlum, Lyngs, Ydby, Bedsted, Hørdum og Snedsted blev bygget på bar mark og skylder jernbanen deres eksistens.
I banens første år fortsatte færgedriften med robåde over Oddesund. Fra 23. juni 1883 var der dampfærgeforbindelse. 15. maj 1938 indviedes Oddesundbroen.
Oprindelig var Struer station en rebroussementsstation, hvor togene mod Thisted rangerede baglæns ud mod øst, hvorefter de vendte ad sporet mod vest langs havnen. Her lå trinbrættet Struer Havn med en ventebygning af træ, som er bevaret. I 1920-23 blev Thybanen forlagt til en højbane, der udgår fra den vestlige ende af Struer station og løber på et antal buer mellem byen og havnen.
I jernbaneloven af 1894 var der planlagt en sidebane fra Hurup til Agger og i loven af 1918 en sidebane fra Sjørring til Vorupør samt en statsbane fra Nykøbing Mors over Vilsund med forbindelse til Thybanen i Thisted - og måske til Hanstholm Havn. Banen på Mors blev påbegyndt, men opgivet i 1932. (Se: Privatbanerne i Thy og Jernbanerne på Mors)
Anden Verdenskrig Under besættelsen blev en del krigsmateriel og materiale til bygning af Hanstholm-fæstningen transporteret på banen. Første jernbanesabotage på Thybanen fandt sted i september 1944, og indtil befrielsen blev der foretaget 350 sprængninger (samt 18 sprængninger på Thisted-Fjerritslev Jernbane). Det skete især under tre store troppetransporter fra Norge til Vestfronten, som fandt sted i februar, marts og april 1945. Skinnemanøvrer, om Thybanen under besættelsen, Lokalhistorisk Arkiv, Thisted
En stor sabotage fandt sted den 22. januar 1945. Et benzintog blev sprængt på Thisted havnebane neden for Søndre Kirkegård, nær det daværende elværk.Hvem var sabotøren "Bent"? , Nordjyske, 3. januar 2016
Når den østjyske længdebane var ramt af sabotage, kunne de tyske værnemagtstog i korte perioder blive omdirigeret via Thybanen, Thisted-Fjerritslev Jernbane og Fjerritslev-Frederikshavn Jernbane. Også i 1956-57, da Limfjordsbroen i Aalborg var blevet påsejlet, blev al godstrafik omdirigeret denne vej. Chr. Morsing: Ydby station og Thybanen
Efterkrigstiden Banen kom fra 1960'erne med i lyntogsnettet med lyntoget Uldjyden til/fra København. Det blev først kørt af MO-motorvogne og senere som lokomotivtrukket tog. Fra 1974 fortsatte forbindelsen som intercitytog. Nogle regionaltog eller iltog var i 1950-1980'erne gennemgående til Fredericia, Århus, Esbjerg eller Langå.
Regionaltogene blev i 1970'erne fortsat kørt af gamle og ukomfortable MO-motorvogne. Fra 1978 kom de nye MR-togsæt indsat. Der blev lavet et køreplansmønster med timedrift i de fleste dagtimer. I weekenden og om aftenen kørte togene sjældnere, suppleret med togbusser. Det skyldtes at stationerne var manuelt betjent, og der kunne ikke foretages togkrydsning uden for åbningstiden.
Under statsbanenedlæggelserne i 1970'erne var Thybanen i søgelyset, især omkring 1976, men DSB har tilsyneladende aldrig officielt foreslået nedlæggelse. Mellem 1965 og 1971 blev de mindre stationer nedgraderet til trinbrætter uden krydsningsspor. Hassing og Todbøl blev nedlagt.
Indtil 1986 blev der benyttet MY-lokomotiver i det daglige intercitytog, fordi MZ-maskinerne var for tunge for sporet. Banen fik indsat de lettere IC3-tog lige fra starten i 1989, og der blev indført to daglige tog til/fra København. Det lokomotivtrukne IC-tog standsede kun i Hvidbjerg, Hurup Thy, Bedsted Thy og Snedsted. Den hurtigste forbindelse Thisted-Struer tog dengang 1 time og 8 minutter, men siden da er rejsetiden forlænget til ca. 1 time og 20 minutter, og alle tog betjener alle stationer.
Banen var den sidste i Danmark, hvor der blev givet afgangssignal med håndholdt signalstok, såkaldt spejlæg. Fra 19. december 2002 blev stationerne fjernstyret, og stationsbygningerne blev solgt. I 2004 blev en stor del af sporet udskiftet, og togdriften var erstattet med rutebiler i en måned. Læssesporene blev fjernet.
Fra DSB til Arriva Efter at Arriva overtog driften i 2003, blev der bevaret to daglige DSB-intercitytog, som senere blev til lyntog. Arriva havde problemer med driften i det første års tid, men har siden moderniseret strækningen på flere måder, bl.a. med nyt udstyr på stationerne, venteskure af glas og internet-hotspots. Der er betjent billetsalg i Thisted, som også står for en del af Arrivas udlandssalg. Thybanen havde i 2013 landets højeste rettidighed,Arriva har landets mest præcise tog, Vinderup Avis men den planmæssige køretid er ofte længere end før 2003. Køreplanen er blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til skolependlere og skiftetider i Struer.
De direkte lyntog mellem Thisted og København blev afskaffet ved køreplansskiftet 15. december 2019. Samtidig overgik driften af Struer-Vejle-banen til Arriva efter udbud. DSB kører dog stadig fire daglige lyntog i hver retning mellem Struer og København.
Ulykker Der har ikke været mange egentlige jernbaneulykker på Thybanen. Den 3. juni 2011 tabte et Arriva-tog en gearkasse og blev afsporet ved Hørdum. Tog tabte gearkassen og kørte af sporet, Nordjyske.dk, 4. juni 2011 Den 22. august 1995 udbrød der brand i motoren på et IC3-tog i Humlum. Den 24. oktober 1993 stødte et MR-tog og en banetrolje sammen i Bedsted Thy.
I overkørslerne har der været mange ulykker. 3. september 2014 blev to personer dræbt, da deres bil kørte ud foran toget i overkørslen ved Kappelstensvej i Thisted.Dræbt ved togulykke , TV Midt/Vest, 4. september 2014 22. februar 2014 blev en bilist dræbt i en privat overkørsel ved Hassing.Dræbt efter sammenstød med tog, Nordjyske, 23. februar 2014 15. januar 2013 blev en person dræbt på banelegemet syd for Oddesund.Ukendt kvinde påkørt af tog , TV Midt/Vest, 16. januar 2013 8. oktober 2008 blev en bilist dræbt, da han kørte ind i et Arriva-tog i en ubevogtet overkørsel ved Hurup. 7. februar 2006 kørte en bilist ind i siden på et IC3-tog i Uglev. 17. november 2005 blev en bilist dræbt i Thisted. 12. august 2004 blev to mænd på en knallert ramt nord for Hvidbjerg. 30. april 2004 kørte en kvinde ind i siden på et MR-tog nord for Uglev. Den 13. oktober 2003 blev en minibus ramt syd for Ydby. Den 27. september 2003 blev fem kreaturer ramt ved Snedsted, fire af dem blev dræbt. 30. april 2002 blev en kvinde lettere kvæstet da hun kørte ind i et tog ved Uglev. 18. september 2000 blev en mand dræbt af et IC3-tog på Draget, da han stod i sporet. 11. maj 1998 blev en gårdejer på traktor ramt i en overkørsel vest for Sjørring. 8. september 1995 blev en bilist dræbt i Lyngs. 2. oktober 1991 blev en bil ramt i Hassing. 12. juni 1989 blev fire personer i en bil dræbt af et MR-tog ved Draget.Togulykker/uheld , Egon Wishoff Petersen, Struer Jernbaneklub Den 20. januar 1969 blev to dræbt og to kvæstet da en bil blev ramt af lyntoget Uldjyden i Bedsted. Billede og omtale fra Politiken 20. januar 1969, thisted.visbilleder.dk
Sne Thybanen kan blive udsat for store mængder sne i hårde vintre. Den 23. december 1915 var 80 rejsende sydfra sneet inde ved Oddesund, og de nåede først Thisted den 30. december. Knud Møller Madsen: Snekaos i Thy julen 1915 , Thyweb Fra den 22. til 23. februar 2007 sad 20 passagerer fast i et IC3-tog ved Hørdum. Indesneede togpassagerer fri igen, TV 2, 23. februar 2007
I den hårde vinter 2009-10 kørte togene fast flere gange. 3. februar sad et togsæt fast ved Lyngs og blokerede banen i nogle timer. Arriva-tog kørt fast , TV/Midt-Vest, 3. februar 2010 18. februar kørte et IC-tog fast syd for Ydby, Thybanen er åben igen , TV/Midt-Vest, 19. februar 2009 (med video) og den 20. februar var al togdrift indstillet (ligesom på nogle andre baner i Nordjylland). Thybanen ligger død, DR Midt & Vest, 20. februar 2010 Den 5. til 7. marts var togdriften indstillet, fordi et IC-tog var kørt fast, selv om det blev kørt af et MR-togsæt, der bedre skulle kunne klare sneen end IC3. Det var tredje gang et tog var kørt fast lige nord for Hurup. Toget kørte fast i sneen – trods forholdsregler , Thisted Dagblad, 8. marts 2010
En lokomotivfører udtalte i 2010 at den lave fart var en grundene til at togene ikke kan klare sneen. Sikkerheden er vigtigste formål, Thisted Dagblad, 3. februar 2010 En anden årsag skulle være at strækningen kun gennemkøres hver anden time om aftenen og i weekenden.
Spor, overkørsler og signalprojekt Banen har haft ca. 300 overkørsler, som nummereringen stadig vidner om: overkørsel 1–31 syd for Oddesund og 1–268 nord for Oddesund.