7,5-cm-Panzerabwehrkanone 40 (PaK 40) var i sidste halvdel af 2. verdenskrig det mest anvendte panserværnsvåben i den tyske Wehrmacht.

Udvikling og Produktion PaK 40 blev fra 1939 udviklet af Rheinmetall-Borsig i Düsseldorf og blev fra slutningen af 1941 udleveret til tropperne. Udover Rheinmetall-Borsig blev kanonen fremstillet af Ardeltwerke i Eberswalde, Gustloffwerke i Weimar og Ostlandwerke i Königsberg. I alt blev der fremstillet omkring 23.303 (heraf 11.728 stk alene i 1944). Det tog ca. 2.200 mandtimer at fremstille kanonen og prisen lå på 12.000 Reichsmark.

Ammunition PaK 40Panzergranate 39Panzergranate 40 (hårdkerne)Granatpatrone 38 HL/BSprænggranat 34Vægt6,8 kg4,1 kg5,74 kgMundingshastighed792 m/s933 m/s 450 m/s550 m/sGennemtrængning ved 30° træfvinkelfra 500 meters afstand104 mm115 mm75 mmfra 1.000 meters afstand89 mm96 mm75 mmGennemtrængning ved 60° træfvinkelfra 0 meters afstand121 mm137 mm75 mmfra 500 meters afstand106 mm115 mm75 mmfra 1.000 meters afstand94 mm96 mm75 mmfra 1.500 meters afstand83 mm80 mm fra 2.000 meters afstand73 mm66 mm fra 2.500 meters afstand53 mm Gennemtrængning ved 90° træfvinkelfra 0 meters afstand149 mm176 mm75 mmfra 500 meters afstand135 mm154 mm75 mmfra 1.000 meters afstand121 mm133 mm75 mmfra 1.500 meters afstand109 mm115 mm fra 2.000 meters afstand98 mm98 mm fra 2.500 meters afstand83 mm

Indsats thumb|7,5-cm-PaK 40 i stilling på en bakke thumb|Finland, PaK 40 thumb|Tyske tropper med 7,5-cm-PaK ved tilbagetoget fra Breslau, 1945

Med den stigende anvendelse af tunge sovjetiske kampvogne såsom T-34 og KV-1 var den i 1940 efter slaget om Frankrig indførte 5-cm-PaK 38 ikke længere tilstrækkelig for Wehrmacht. Pansringen på T-34 kunne kun gennemtrænges fra meget kort afstand. Mange enheder benyttede fortsat 3,7 cm PaK 36, og de var med normal ammunition i reglen uden virkning.

Derfor blev udviklingen af et panserværnsvåben med en kaliber på 7,5 cm fremskyndet fra starten på krigen mod Sovjetunionen, efter at det ved hjælp af erobrede sovjetiske 76 mm kanoner havde vist sig hvor effektive de var som panserværnsvåben.

Fra starten af 1942 var PaK 40 L/46 til rådighed. Den blev standardvåben for de tyske panserværnstropper. I begyndelsen var produktionen stadig så beskeden, at den ikke dækkede enhedernes behov. Ulempen i forhold til dens mindre forgængere var imidlertid at den med sin vægt på 1.400 kg ikke længere kunne trækkes af kanonbesætningen. En 7,5-cm-PaK 40 skulle mindst have en let kanontraktor såsom en 3 tons Sd.Kfz. 11 for at kunne bringes i stilling.

Den blev efterfølgende også anvendt som bevæbning for mange typer selvkørende panserværnsvåben. Det drejede sig f.eks. om Marder II und Marder III.

I modificeret form (ændret rørlængde og anden ammunition) blev kanoner af denne type også anvendt i senere versioner af Panzer IV som 7,5-cm-KwK 40 L/43 og fra 1943 med let ændret rør som KwK 40 L/48. Specielt tilpasset til anvendelse i stormartilleri kaldtes den 7,5-cm-StuK 40 L/43 hhv. L/48 og blev anvendt i StuG III og StuG IV. En version af 7,5-cm-PaK med betegnelsen 7,5-cm-PaK 39 L/48 blev anvendt i Jagdpanzer 38(t), dog uden mundingsbremse, men med forbedret rekylbremse.

En taktisk ulempe ved 7,5-cm-PaK 40 drejede sig om versionerne med mundingsbremse. På grund af det mundingsglimt, som blev kastet ud til siden kunne kanonens placering blive afsløret. Desuden var kampvægten på 1.425 kg for høj til at man hurtigt kunne skifte stilling. Derfor blev mange PaK 40 efterladt på Østfronten fordi man ikke kunne fjerne dem fra deres stillinger.

Efterhånden som krigen varede ved blev det imidlertid tydeligt, at heller ikke 7,5 cm panserværnskanonen og dens varianter længere kunne nedkæmpe alle fjendtlige kampvogne. På Østfronten blev våbenets effektivitet begrænset af de stadig hyppigere anvendte kampvogne af IS-serien. På vestfronten i årene 1944-1945 og i Nordafrika i 1942-1943 var de dog tilstrækkelig effektive overfor de britiske og amerikanske kampvogne. Efter 2. verdenskrig blev 7,5-cm-PaK anvendt i en årrække af flere europæiske hære.

Kilder Terry Gander, Peter Chamberlain: Enzyklopädie deutscher Waffen 1939–1945. 1. Auflage, Motorbuch Verlag, Stuttgart 2005, .

Eksterne kilder

Noter

Kategori:Panserværnsvåben Kategori:Militært udstyr fra Tyskland Kategori:Våben fra Tyskland