Krisztián Vadócz (født 30. maj 1985 i Budapest) er en ungarsk professionel fodboldspiller, der spiller for Kitchee.

Han har tidligere spillet for OB, som en 6. september 2012 offentliggjorde, at klubben havde sikret sig Krisztián Vadócz på en toårig kontrakt. Han kom til klubben på en fri transfer efter senest at have repræsenteret den hollandske Æresdivisionsklub NEC Nijmegen. Vadócz er højrebenet og beskrives i øvrigt som en fysisk stærk, hårdt arbejdende og teknisk dygtig spiller, der er stærk i pasningsspillet.

Karriere Budapest Honvéd Vadócz debuterede som professionel i en alder af blot 17 år for den ungarske hovedstadsklub Honvéd Budapest, og blev spottet af den franske Ligue 1-klub AJ Auxerre i sommeren 2005. Selvom han var tilknyttet den franske klub i tre år, nåede han aldrig at debutere på 1. holdet, og han sluttede sin tid i klubben som udlejet til den skotske klub Motherwell FC.Hungarian agrees Well loan deal; BBC Sport, 31. januar, 2007

NEC Nijmegen I juni 2007, tiltrådte Vadócz hos hollandske NEC Nijmegen – i øvrigt sammen med den nuværende FC Midtjylland-spiller Tim Janssen. I sæsonen 2007–08 i Æresdivisionen var Vadócz en vigtig spiller på holdets midtbane og medvirkede til at sikre klubben en komfortabel 8. plads.

Osasuna Herefter skrev han en 4-årig kontrakt med La Liga-holdet CA Osasuna fra den spanske by Pamplona.Osasuna ficha al medio húngaro Krisztian Vadocz (Osasuna signs Hungarian midfielder Kristian Vadocz) ; Sport, 11. august 2008 I sin første sæson i den spanske klub formåede han ikke at bide sig fast som en etableret spiller i startformationen, men han scorede nogle vitale mål for klubben – mod UD Almería (3–1, efter blot et minut på banen)Osasuna 3-1 Almeria ; ESPN Soccernet, 23. november 2008 og mod Atlético de Madrid (4–2).Atlético Madrid 2-4 Osasuna ; ESPN Soccernet, 5. april, 2009

I sæsonen 2009–10 blev Vadócz stadig primært anvendt som indskiftningsspiller. Den 11. april 2010, hjalp han sit hold til en 2-0 sejr over Real Zaragoza med et skud fra omkring 30 meter.Osasuna prove too strong for Zaragoza ; ESPN Soccernet, 11. april, 2010

NEC Nijmegen På den sidste dag af transfervinduet i sommeren 2011 blev Vadócz frigivet af sin spanske klub, og han skrev med det samme under på en ny 1-årig kontrakt med sin tidligere klub NEC Nijmegen. Her blev han bl.a. holdkammerat med den danske forsvarsspiller Kevin Conboy, som var kommet til NEC Nijmegen fra Esbjerg fB. Vadócz viste sig som en profil på NEC Nijmegens hold, og de kontrakten udløb, ville klubben gerne forlænge med ham, men havde ikke råd Ny OB-profil var for dyr til Holland, Tipsbladet, 10. september 2012. Vadócz havde derfor mulighed for at skifte på en fri transfer, og den mulighed valgte han at benytte sig af.

Odense Boldklub Da transfervinduet i sommeren 2012 var lukket, blev han noget overraskende præsenteret i OB den 6. september. Efter en skuffende sæson 2011-12 var OBs sportschef Poul Hansen i gang med at rydde op i truppen, og da det lukkede transfervindue allerede havde budt på en del aktivitet i OB var det ikke ventet, at OB ville hente flere spillere til i løbet af denne sommer. Ikke desto mindre kunne en glad og tilfreds Poul Hansen offentliggøre, at Krisztián Vadócz, som OB havde fulgt gennem længere tid, havde underskrevet en 2-årig kontrakt med klubben. Krisztián Vadócz blev faktisk set så grundigt an, at OBs cheftræner Troels Bech havde ham hjemme til aftensmad, hvor Krisztián Vadócz gav indtryk af at være "en rolig og balanceret fyr, som også kan sige noget, når det er påkrævet."Bech blev bekræftet af middag med Vadócz, Tipsbladet, 7. september 2012

International karriere Vadócz debuterede både for Ungarns U21-landshold og for dets A-landshold i 2004. Året efter scorede han sit første landskampsmål i venskabskamp mod Antigua og Barbuda i Miami, Florida, som Ungarn vandt 3-0. På hjemmebanen i Budapest scorede han sit andet landskampsmål i 2008, da Ungarn besejrede Grækenland 3-2 i en venskabskamp.

Internationale mål + Krisztián Vadócz' internationale mål # Dato Sted Modstander Score Resultat Turnering 1. 18. december 2005 Miami, USA 3–0 Vandt Venskabskamp 2. 24. maj 2008 Budapest, Ungarn 3–2 Vandt Venskabskamp

Referencer

Eksterne henvisninger Krisztián Vadócz på Osasuna's hjemmside Krisztián Vadócz Ligastatistik fra den franske liga Krisztián Vadócz på BDFutbol WTFC player profil Krisztián Vadócz på Transfermarkt Krisztián Vadócz på OB' hjemmeside

Kategori:Fodboldspillere fra Ungarn Kategori:Fodboldspillere fra Budapest Honvéd FC Kategori:Fodboldspillere fra AJ Auxerre Kategori:Fodboldspillere fra Motherwell F.C. Kategori:Fodboldspillere fra NEC Nijmegen Kategori:Fodboldspillere fra CA Osasuna Kategori:Fodboldspillere fra Odense Boldklub Kategori:Fodboldspillere fra FC Pune City Kategori:Fodboldspillere fra Grasshopper-Club Zürich Kategori:Fodboldspillere fra Deportivo Alavés Kategori:Fodboldspillere fra Perth Glory Kategori:Fodboldspillere fra Mumbai City FC Kategori:Fodboldspillere fra Kitchee SC