Hercule Poirot er den hyppigst optrædende og – sammen med Miss Marple – den bedst kendte af forfatterinden Agatha Christies fiktive detektiver. Han er hovedpersonen i Christies første bog fra 1920, De låsede Døre. Manuskriptet var færdigt i 1916 og blev sendt til flere forlag, men blev først antaget af The Bodley Head i 1920, hvor forlaget havde haft det liggende i næsten to år. Poirot optræder i 33 romaner og 54 noveller. Alle romanerne og de fleste af novellerne er oversat til dansk.
Christie beskriver Poirot som født i den fransktalende del af Belgien. Som fuldvoksen er han blot ca. 160 cm høj og aparte af udseende. Et særligt kendetegn er det æggeformede hoved, der hælder en smule til den ene side. Hans velplejede moustache beskrives som imponerende, og efter engelsk opfattelse er han lapset. Han er i besiddelse af en usædvanlig logisk sans, som afspejler sig i en systematisk livsførelse og usædvanlig evne til at opklare forbrydelser, som politiet fejlfortolker. Samtidig er han excentrisk i sin adfærd, hvilket irriterer mange i hans omgangskreds, ikke mindst hans nærmeste venner. Han har haft en karriere i det belgiske politikorps, inden han som flygtning kommer til England under 1. verdenskrig. Her møder han på godset Styles sin ven og hjælper kaptajn Arthur Hastings, der optræder som fortæller i otte romaner og adskillige noveller. Poirot bosætter sig senere i romanserien i London, men han er ofte på udenlandsrejse, og en del af hans største succeser som detektiv sker på disse rejser.
De fleste Poirot-fortællinger foregår i England, men andre foregår i Orienten og ved Rivieraen. Kriminalforfatterinden Ariadne Oliver (Agatha Christies selvkarikatur) deltager sammen med Poirot i opklaringen af Kortene på bordet fra 1936 og fem af hans senere sager. Andre tilbagevendende bipersoner er Inspector Japp fra Scotland Yard, Poirots sekretær Miss Lemon og den perfekte tjener, George.
Christie var med vilje uklar omkring Poirots oprindelse, da han allerede i de tidlige romaner blev beskrevet som en ældre mand. I En selvbiografi indrømmede hun, at hun allerede i 1920 forestillede sig ham som en gammel mand. På dette tidspunkt vidste hun dog ikke, at hun ville skrive værker med ham i hovedrollen i årtier fremover. I sine notesbøger beskrev hun både hans karaktertræk, udseende og karriere., s. 293Christie offentliggjorde ikke det nøjagtige årstal for Poirots død, men hans sidste sag blev beskrevet af Hastings i Tæppefald fra 1975. Som den eneste fiktive person nogensinde fik Hercule Poirot sin nekrolog bragt i New York Times.
Poirot er portrætteret på film af Albert Finney, Peter Ustinov og Kenneth Branagh samt i en tv-serie på 75 afsnit af David Suchet. Denne serie omfatter samtlige romaner og 42 noveller.
Opvækst Hercule Poirot er belgier og sandsynligvis født i eller ved landsbyen Ellezelles i Ardennerne.De fire store, kapitel 16 Der er imidlertid en del mystik om hans fødselsdato og barndom, som Agatha Christie først gav oplysninger om nogle år efter at have skabt ham. I En selvbiografi indrømmede Christie, at hun allerede i 1920 forestillede sig ham som en gammel mand. På det tidspunkt var hun dog endnu ikke klar over, at hun ville skrive værker med ham i hovedrollen i årtier fremover.
Den mest udførlige kommentar om barndommen forekommer i Mord for åbent tæppe, hvor han afslører, at han som barn var opvokset i trange kår med mange søskende Ved flere lejligheder betror han Hastings, at sammenhold i familien er af største betydning. Det fremgår af små bemærkninger, som han fremsætter under afhøringer af mistænkte eller vidner, at moderen styrede hjemmet, og han udtrykker ofte stor respekt for moderens betydning for barnets opvækst.
Der opstår imidlertid problemer, når hans familieforhold analyseres i detaljer. I flere tilfælde lader Christie ham opdigte slægtninge, som hævdes at have været i samme situation som et vidne, han afhører. I sagen om De fire store er det tvillingebroderen Achilles, mens det i andre tilfælde er en handikappet nevø eller onkel.
På trods af de vanskelige kår, han angiveligt opvoksede under, lærte han bl.a. engelsk og blev ansat i det belgiske politi.
Karriereforløb Det fremgår af forfatterskabet, at Hercule Poirot som ung var ansat i det belgiske politikorps og var politiofficer i Bruxelles, hvor han var i aktiv tjeneste i 1893.Det fremgår af en af novellerne i Gule iris, Forum, København 1971Døden lurer (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 2, s. 137) I Tæppefald afslører han, at han tidligt i karrieren var nødt til at skyde en "desperat kriminel", men senere i livet klarede han sig alene ved hjælp af sine "små grå celler". Han virkede senere i Antwerpen, hvor han samarbejdede med politiinspektør Japp i 1906.Kapitel 7 i De låsede døre, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 36), s. 86 Han havde også deltaget i opklaringen af en sag i Oostende omkring år 1908 og fratrådte sin stilling nogle få år senere. Under 1. verdenskrig ankom han som flygtning til England, hvor han efter krigen etablerede sig som privatdetektiv.Hans nationalitet valgte Christie i sympati med de belgiske ofre for den tyske besættelse af landet under 1. verdenskrig, jf. H. C. Peterson (1939).
Efter 1. verdenskrig fik Hercule Poirot opgaver for det britiske efterretningsvæsen og nogle celebre sager som privatdetektiv, hvor han blev assisteret af Hastings,I en enkelt roman, Den åbne Grav,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 5), samt en samling noveller inden han trak sig tilbage omkring 1925. Kort efter.Pensioneringen viste sig at være midlertidig, for flere gange i løbet af senere opklaringsprocesser henviser han til sin tilbagetræknings midlertidige karakter påtager han sig dog endnu en sag i landsbyen King's Abbot, hvor han har bosat sig for at dyrke græskar. Opklaringen berettes af Dr. Sheppard,<ref>Hvem dræbte?, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 8)</ref> fordi Hastings i mellemtiden var blevet gift og havde bosat sig i Argentina. Allerede i en udgivelse året efter optræder Poirot i De fire store,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 19), der er en for den lille belgier atypisk jagt på et verdensomspændende forbrydersyndikat. Handlingen udspiller sig på flere kontinenter og forløber over næsten et år. Denne sag berettes af Hastings, som egentlig var vendt tilbage til England i forretningsanliggender, men foretrækker at følge Poirot. Det fremgår også af Hastings kommentarer, at jagten på syndikatets bagmænd fandt sted året før begivenhederne i Hvem dræbte?Allerede i 1928 genoptog Poirot sin karriere som privatdetektiv med opklaringen af mordet i Det blå Tog,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 20),Det er den første af mange udenlandsrejser, hvor Poirot involveres i en mordsag undervejs. Hans interesse i at samarbejde med efterretningstjenesten svinder samtidigt, og han indrømmer, at han på dette tidspunkt opfatter politiske intriger som mindre interessante end "et net, lille mord". Som følge heraf afslår han bl.a. at assistere den engelske indenrigsminister i en for regeringen penibel sag. Hastings, der igen er på besøg i England, bliver stærkt chokeret over hans holdning. "Opklaringen af en sag, som den her skitserede, kunne have kastet yderligere glans over hans verdensberømmelse."Døden lurer,,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 2), s.9
thumb|Whitehaven Mansions, hvor Hercule Poirot flytter ind i en lejlighed i 1935 Hercule Poirot er dog ikke interesseret i "berømmelse og komplimenter", men udfordringer. Selv om han officielt har trukket sig tilbage, løser han i 1930'erne en række mordgåder, som politiet ikke har kunnet knække. 14 af disse er foreviget i romaner. En del af dem foregår i England som. Mord for åbent tæppe. Han bliver indblandet i sagen, fordi han overværer et mord, en detalje, som Christie gentager flere gange i senere værker.Mord for åbent tæppe, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 10, 1. kapitelDøden på Nilen,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 7, s. 133Hollow-mysteriet, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 25, s. 71 Omkring 1935 flytter han ind i en ny boligblok med centralvarme på adressen Whitehaven Mansions, London W1, lejlighed 203. Her er Hastings på besøg for første gang i 1935. Lejligheden er Poirots faste bopæl, indtil han i Tæppefald flytter ind på Styles.I modsætning til mange andre detaljer om Poirots karriereforløb kan flytningen fastlægges ret præcist. I den første af de romaner, der blev udgivet i 1935,Mord for åbent tæppe, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 10, bor Poirot i en suite på Ritz. I juli måned 1935 er Hastings på forretningsrejse til England, jf. ABC Mordene, Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 3), og på dette tidspunkt er Poirot flyttet til sin nye lejlighed,. Dette må være sket efter hans lange udlandsrejse, idet det fremgår af Mord i ørkenen (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 23), som blev udgivet i 1936, at han rejste til Mellemøsten ca. 4 år før offentliggørelsen af sagen. På rejserne opklarede han nogle af sine mest berømte sager, bl.a. de komplekse gåder i Mord i ørkenen, , Døden på Nilen(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr.7) og Stævnemøde med døden (Carit Andersens Forlag "De trestjernede kriminalromaner", nr. 28).
I de romaner, Christie offentliggør de følgende 35 år, viser Poirot i stigende grad interesse for de psykologiske aspekter af de sager, han påtager sig. Begrebet "psykologi" skal i denne sammenhæng ikke forstås i den strengt videnskabelige betydning. For Poirot er det et spørgsmål om studiet af menneskelige karaktertræk, som danner et sammenhængende psykologisk mønster. I Var hun uskyldig? fra 1942 vækker de psykologiske aspekter i sagen mod Ellinor Carlisle, der er anklaget for drab, således Poirots interesse, selv om han opklarer den ved at fremlægge "uomgængelige beviser". Han udvikler også en særlig fornøjelse ved at genoptage drabssager, der er henlagt eller afsluttet af politiet. Den første er Seksten år efter fra 1942,>(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 27) men også Dommen er afsagt,(Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 37) og Elefanter glemmer aldrig,Forum Krimi, København 1972 er sager af denne type. Når alle spor i sagen for længst er slettet, kan den kun løses ved studier af de involveredes karaktertræk og de logiske følgeslutninger, der kan drages heraf. Det er en særlig udfordring for "de små grå celler".Seksten år efter, (Carit Andersens Forlag "De trestjernede", nr. 27), s. 28
Mod slutningen af sin karriere bliver Poirot mindre interesseret i at påtage sig sager, men af og til bliver han involveret i opklaringsarbejdet, især af sager som Mrs. Oliver pånøder ham. Efterhånden udvikler han en mere og mere inaktiv livsstil, hvor han bl.a. studerer uløste kriminalgåder og læser kriminalromaner. Han skriver endog en bog om kriminallitteratur.Den tredie pige, kapitel 1, Forum Krimi, 1964
Poirot dør i romanen Tæppefald fra 1975; tilsyneladende som følge af komplikationer efter et hjerteanfald, ligesom han til stor sorg for Hastings ikke når at afslutte den igangværende sag, som er baggrund for plottet i Tæppefald. Dødsfaldet er imidlertid som hele plottet i hans sidste sag mere indviklet end først antaget, og Poirot udpeger den mystiske seriemorder "x" i et brev, som Hastings modtager efter Poirots død.Tæppefald, efterskrift, Forum Krimi 1976 Som den eneste fiktive person nogensinde får Hercule Poirot sin nekrolog bragt i New York Times, som endog bringer den på forsiden.
Kendetegn Fremtoning