Kalvebod Bølge320px|center Kalvebod Bølge i 2020 Placering Københavns Havn Areal 4000 m² Materiale Ubehandlet nordeuropæisk eg Belysning LED Opført 2013 Bygherre Københavns Kommune Arkitekt JDS Architects og Klar - kontor for landskab og arkitektur Pris 49 millioner kroner Bidragsydere Lokale- og Anlægsfonden (3 millioner kroner) Nykredit og Marriott (arealer og kajplads) Kalvebod Bølge er en havnepromenade ved Kalvebod Brygge mellem Langebro og Bernstorffsgade i København. Anlægssummen udgjorde 49 millioner kroner.

Promenaden omfatter cirka 4000 m² pælefunderet brygge ud for Marriott Hotel og Nykredits domicil og er en del af Københavns Kommunes projekt Metropolzonen, der har som mål at skabe bedre sammenhæng mellem byens centrum og havnefronten.Til sommer åbner Islands Brygges genbo for byens borgere | Politiken.dk

Kalvebod Bølge er etableret som et supplement til den populære Havnepark på Islands Brygge. Promenaden af egetræ står på 284 pæle og er formet som to buer, der strækker sig ud i havneløbet og indrammer tre bassiner med vand til kajaksejlere. Eftersom Kalvebod Brygge ligger på havnens skyggeside, er det meningen, at promenadens form skal trække den ud i solen. Den første pæl blev hamret i vandet ud for Kalvebod Brygge i september 2012.Spektakulært bølgebyggeri tager form på havnen | Politiken.dk Den 5. juni 2013

Promenaden er indrettet med kajakpolobane, kajakrutsjebane, kajakhotel, løberute og møbler til styrketræning og udstrækning. Den nordlige del af projektet åbnede i weekenden den 20. og 21. juli 2013. I starten af august valgte kommunen at lukke kajakrutsjebanen, efter at en erfaren havkajakroer havde betegnet den som livsfarlig.Københavns Kommune lukker kajakrutsjebane | DR.dk Den 12. august 2013 Ifølge kommunen kunne der muligvis være en sikkerhedsrisiko, såfremt mindre øvede brugte rutsjebanen.København vender livsfarlig kajakrutsjebane for at beskytte roere mod kajkanten | ing.dk Den 4. oktober 2014

Den officielle indvielse af hele anlægget fandt sted fredag den 30. august 2013.

I efteråret 2014 vendte kommunen kajakrutsjebanen 90 grader, så den nu er vinklet væk fra moleanlægget og ud i bassinet, hvor der er den fornødne plads og sikkerhed.

Galleri

Referencer

Eksterne henvisninger Billedserie fra AOK Guide (22. juli 2013) Lokalplan 305 om Kalvebod Bølge Københavns Kommunes side om projektet

Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Københavns Kommune Kategori:Etableret i 2013 Kategori:Kalvebod Brygge Kategori:Københavns Havn