Søren Møller Giversen, (født 9. januar 1928, død 19. september 2009), kendt som Søren Giversen, var en dansk teolog. Han var professor i Ny Testamente ved Aarhus Universitet i perioden 1975-1998. I perioden 1968-74 var han docent ved Københavns Universitet og var samtidig lektor i koptisk sprog og litteratur.

Søren Giversen var blandt de første til at forske i Nag Hammadi-teksterne, som blev fundet i Egypten i 1945. Han oversatte en række af Nag Hammadi-teksterne til dansk, deriblandt Thomasevangeliet.

Søren Giversen blev Ridder af Dannebrog i 1984 og medlem af Videnskabernes Selskab i 1991.Nekrolog ved Finn Ove Hvidberg-Hansen

Han ligger begravet på Skals Kirkegård.Kendtes gravsted: Søren Giversen

Se også De hemmelige ord - en film fra 1997 om fund af en krukke med 52 oldkristne håndskrifter.

Referencer

Eksterne henvisninger "Giversen, Søren" under "Danske patristikere". Hos Patristik.dk - en liste over Søren Giversens udgivelser, ajourført september 2009.

Kategori:Teologer fra Danmark Kategori:Professorer fra Aarhus Universitet Kategori:Ansatte ved Københavns Universitet Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)