thumb|Et ungt eksemplar Haematopus (strandskader) er en slægt af vadefugle. De cirka ni nulevende arter findes over alle kontinenter, bortset fra Antarktis. Den mest udbredte art, strandskade (Haematopus ostralegus), findes i Europa, Asien og New Zealand. Navnet Haematopus betyder 'med blodrøde ben' (af græsk haimatos 'blod' og pous 'fod').11px|link= Wiktionarys definition på ordet hemato-11px|link= Wiktionarys definition på ordet pous
Haematopus er den eneste slægt i familien Haematopodidae. Arterne minder meget om hinanden. De har alle røde ben og næb. Fjerdragten er enten helt sort eller broget sort/hvid. Alle strandskader har kun tre tæer, da de mangler storetå.
Strandskader lever hovedsagelig af muslinger og ledorme.
Arter De ni nulevende arter i slægten. Muligvis skal Haematopus finschi (Sydø-strandskade) fra New Zealand betragtes som en selvstændig art og ikke som underart til Haematopus ostralegus. Haematopus leucopodus, Magellanstrandskade Haematopus ater, Grovnæbbet strandskade Haematopus palliatus, Amerikansk strandskade Haematopus moquini, Afrikansk strandskade Haematopus ostralegus, Strandskade Haematopus longirostris, Australsk strandskade Haematopus unicolor, Newzealandsk strandskade Haematopus chathamensis, Chathamstrandskade Haematopus fuliginosus, Sodfarvet strandskade
Uddød art Indtil omkring 1940 levede kanarisk strandskade (Haematopus meadewaldoi) på de Kanariske Øer. Hockey, Philip A. R. (1996): Family Haematopodidae (Oystercatchers). In: del Hoyo, Josep; Elliott, Andrew & Sargatal, Jordi (editors): Handbook of Birds of the World, bind 3: Hoatzin to Auks: side 308-325, tavle 29. Lynx Edicions, Barcelona. Årsagen til artens uddøen menes at være overfiskeri af bl.a. muslinger i tidevandszonen og menneskelig forstyrrelse samt prædation fra rotter og katte. Hockey, Philip A. R. (1987): The influence of coastal utilization by man on the presumed extinction of the Canarian black oystercatcher Haematopus meadewaldoi. Biological Conservation 39(1): side 49-62. (forkortet udgave) Også ægsamling menes at have bidraget. Æggene skulle have været meget eftertragtede pga deres smag. Álamo Tavío, Manuel (1975): Aves de Fuerteventura en peligro de extinción. In: Asociación Canaria para Defensa de la Naturaleza (ed.): Aves y plantas de Fuerteventura en peligro de extinción: side 10-32. Las Palmas de Gran Canaria. PDF-dokument
thumb|left|Kanarisk strandskade (tegning af Henrik Grønvold fra 1924)
Noter
Kilder Hans Meltofte, Jon Fjeldså, Fuglene i Danmark, Gyldendal, 2002. . Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
Eksterne henvisninger
Kategori:Mågevadefugle