Nationalpark Skjoldungernes Land er en af Danmarks fem nationalparker. Skjoldungernes Land ligger ved Roskilde Fjord på Midtsjælland og dækker et område på 170 km2. I nationalparken finder man noget af Danmarks fineste natur med Roskilde Fjord i nord og Bidstrup Skovene i syd.
Nationalparken er opkaldt efter Skjoldungerne, som ifølge sagnene regerede over landet fra et kongesæde i Gl. Lejre - i hjertet af nationalparken.
Historie
I december 2012 blev det i forligskredsen bag de danske nationalparker besluttet at sige ja til etableringen af Nationalpark Roskilde-Lejre – blandt andet med miljøminister Ida Auken i spidsen. Nationalparken skulle blive en kombination af natur, fortidsminder og kulturhistorie med fjordlandskabet og godslandskabet som omdrejningspunkter.Politisk opbakning til ny nationalpark ved Roskilde
Nationalparken
Nationalparken omfatter fjordlandskabet i og omkring Roskilde Fjord, der med sine omgivende strandenge, rørskove, søer og laguner et meget vigtigt internationalt yngle og rasteområde for svømme- og vadefugle. Parken omfatter også de store statsskov og tidligere kongeskove ved Bidstrup, som er Sjællands næststørste skovområde. Omkring 60 % af landarealet er fredet.
Referencer
Eksterne henvisninger Nationalpark Skjoldungernes Land Michael Houmark-Nielsen (2017): Geologi og landskaber i Nationalpark Skjoldungernes Land. Geologisk Tidsskrift 2017, pp. 1–20. Høringsmateriale med kort og udkast til bekendtgørelse Kort over Nationalparken Forslag til Nationalparkplan 2017-23
Kategori:Lejre Kommunes geografi Kategori:Roskilde Kommunes geografi Kategori:Frederikssund Kommunes geografi