Willy Telavi (født 28. januar 1954 på Nanumea) er en tuvaluansk politiker. Han var siden juleaften 2010 indtil 2013 premierminister i Tuvalu.

Telavi er uddannet i retsvidenskab fra University of the South Pacific i Fiji og har mastergrad i international ledelse fra Northern Territory University i Australien.Commissioner Willy Telavi, Charles Darwin University. Han arbejdede først i Tuvalus politistyrke og blev i 1993 landets politichef, en stilling han havde frem til 2009.

I 2006 blev Telavi indvalgt i parlamentet for valgkredsen Nanumea.The Tuvalu General Election 2006, Democracy and Elections project, Governance Program, University of the South Pacific. Han blev derefter indenrigsminister i den nye regering som blev dannet efter valget. Telavi blev genvalgt til det femten mandaters store parlament i september 2010.Tuvalu Election Results , tuvaluislands.com. Han fortsatte i ministerposten, men trak sin støtte til premierminister Maatia Toafa. Den 24. december 2010 blev han selv valgt til landets premierminister, efter at den siddende regering var blevet fældet af et mistillidsvotum.Willie Telavi the new prime minister in Tuvalu, Radio New Zealand International, 24. december 2010.

Referencer

Kategori:Tuvalus premierministre