Den første sæson af den musikalske komedie-drama tv-serie Glee oprindelig sendt på Fox i USA. Pilotepisode blev sendt som en avanceret preview af serien den 19. maj 2009, mens resten af sæsonen blev vist mellem den 9. september 2009 og 8. juni 2010. Sæsonen bestod af 22 episoder, de første 13 episoder vistes på onsdage kl. 21.00 og de sidste 9 vistes på tirsdage kl. 21.00. Sæsonen var executive produceret af Ryan Murphy, Brad Falchuk, og Dante Di Loreto, Murphy produktionsselskab hjalp med producere serien sammen med 20th Century Fox.
Showet byder på den fiktive gymnasiekor New Directions' deltagelse i showkorkomkurrencer for første gang , mens dens medlemmer beskæftige sig med sex, parforhold, seksuel orientering, teenage-graviditet, handicap og andre sociale spørgsmål. De centrale karakterer er korets instruktør Will Schuester (Matthew Morrison), cheerleadertræner Sue Sylvester (Jane Lynch), Wills kone Terri (Jessalyn Gilsig), studievejleder Emma Pillsbury (Jayma Mays), og Glee Club medlemmer Rachel (Lea Michele), Finn (Cory Monteith), Artie (Kevin McHale), Kurt (Chris Colfer), Mercedes (Amber Riley), Tina (Jenna Ushkowitz), Puck (Mark Salling) og Quinn (Dianna Agron).
Sæsonen modtog generelt positive anmeldelser fra kritikerne, med en Metascore – et vægtet gennemsnit baseret på det indtryk af 18 kritiske anmeldelser – på 77 procent. Scoreren bruges i hele første sæson, som viste sig at være en kommerciel succes, med over syv millioner eksemplarer af Glee castets singleudgivelser købt digitalt. I 2009 blev Glees genindspilning af "Don't Stop Believin'" deres første hit , og andre coverversioner fik hurtigt lignende verdensomspændende popularitet, mens albummene toppede hitlisterne i Irland og andre lande. Sæsonen blev nomineret til 19 Emmy Awards, fire Golden Globe Awards, seks Satellite Awards og 57 andre awards. Det blev ledsaget af fire dvd-udgivelser: Glee – Pilot Episode: Director's Cut Glee – Volume 1: Road to Sectionals – episode 1-13, Glee – Volume 2: Road to Regionals – episode 14-22 Glee – The Complete First Season..
Episoder # Total Titel InstruktørForfatter Første sendedag Produktionskode Amerikanske seere (i millioner)
Produktion Sæsonen blev produceret af 20th Century Fox Television og Ryan Murphy Television, og blev sendt på Fox i USA. Den executive producer Dante Di Loreto og serier skabere Ryan Murphy og Brad Falchuk, med John Peter Kousas og skaberen Ian Brennan fungerer som co-executive producers De to første episoder blev skrevet af Murphy, Falchuk og Brennan, alle andre episoder er skrevet af dem individuelt. Murphy og Falchuk har også instrueret flere episoder, mens andre episoder blev instrueret af Elodie Keene, John Scott, Paris Barclay, Bill D'Elia og Alfonso Gomez-Rejon. Joss Whedon gæsteinstruerede episoden "Dream On".
Pilotepisoden blev sendt som en forsmag på sæsonen den 19. maj 2009. Serien var tilbage den 9. september 2009, og efter tre episoder, gav FOX Glee lov til at blive en fuld sæson d. 21. september 2009. Den første sending af tretten episoder blev vist indtil 9. december 2009, og blev igen taget op d. 13. april 2010. Efter at være vist om onsdagen kl. 21:00, blev den første sæson flyttet til tirsdage i samme tidsinterval for de sidste ni episoder. Idriftsættelse af en anden sæson blev annonceret den 11. januar 2010, og produktion af en tredje sæson blev annonceret den 23. maj 2010.
Serien byder på adskillige musikalske coverversioner udført på skærmen af karaktererne. I begyndelsen af sæsonen, bestemte Murphy sig for at forestillingerne forbliver reality-baserede, i modsætning til karaktererne spontant bryder ud i sang. Som sæsonen skred frem, begyndte Glee at udnytte fantasi-sekvenser, med kørestolsbrugeren Artie der forestiller sig selv danse til "The Safety Dance", og seks separate figurer, der udfører en fantasi-version af "Like a Virgin". . De første tretten episoder af sæsonen havde i gennemsnit fem sange per episode. I de sidste ni episoder, steg antallet af sange til otte. Murphy mener, at mange af sangene var "virkelig sjove og vellykket", men produktionenholdet agter at vende tilbage til fem sange per episode for Glee's anden sæson, for at vende fokus på karaktererne.
Når søgeningen om at opnå rettighederne til sange, blev ofte Murphy bedt om at sende avancerede drejebøger ud, men nægtede, ikke ønsker at skabe sædvaner for pladeselskaber, der har kreative involvering i showet. Sanger Rihanna tilbød hende single "Take A Bow" til brug ved en reduceret licens sats. Madonna gav showet rettighederne til hele hendes katalog, og episoden "The Power of Madonna" hylder Madonna, med udelukkende hendes sange.
I alt fem albums blev frigivet til at ledsage den første sæson. Tre albums udgivet i løbet af sæsonen ((Glee: The Music, Volume 1, Glee: The Music, Volume 2, og Glee: The Music, Volume 3 Showstoppers)) samlet en række forskellige sange i hele serien, mens to EP'er (Glee: The Music, The Power of Madonna and Glee: The Music, Journey to Regionals) blev udgivet på samme dag, som de respektive episoder blev vist. Glee: The Music, Journey to Regionals frigav ikke nogen officiel singler, mens de resterende fire albums blev fuldt udgivet som singler. Efter afslutningen af sæsonen, udført Glee en 13-dags koncertturné i Nordamerika, Glee Live! In Concert! Alle billetter til alle 13 forestillinger blev udsolgt, og tjente $5.031.438.
Medvirkende
Sæsonen havde et cast af tolv skuespillere, der fik stjernestatus. Matthew Morrison spillede Will Schuester, instruktør for McKinley High Glee Club. Jane Lynch spillet Sue Sylvester, cheftræner for cheerleadertruppen og er koret ærkefjende. Jayma Mays portrætterer Emma Pillsbury, en vejleder med romantiske følelser for Will, og hun har en forbi for bakterier. Jessalyn Gilsig spillede Terri Schuester, Will's kone på femte år. Lea Michele spillede Rachel Berry, stjernen i koret. Cory Monteith portrætterer Finn Hudson, stjernequarterback på skolens fodboldhold, der er presset til at slutte sig til klubben. Klubbens øvrige medlemmer var Amber Riley som Mercedes Jones, Chris Colfer som Kurt Hummel, Kevin McHale som Artie Abrams, og Jenna Ushkowitz som Tina Cohen-Chang. Mark Salling spillede Noah "Puck" Puckerman, en fodboldspiller og bølle der senere tilsluttede sig klubben, mens Dianna Agron portrætterer Quinn Fabray, Finn's kæreste og kaptajn af cheerleadtruppen, der blev gravid med Puck's baby.
En række bipersoner blev også portrætteret i hele sæsonen, herunder Patrick Gallagher som Ken Tanaka, træner for fodboldholdet, Iqbal Theba som Principal Figgins, og Stephen Tobolowsky som tidligere korinstruktør Sandy Ryerson. Mike O'Malley optrådte som Kurts far Burt Hummel, og Romy Rosemont spillede Finn's mor Carole Hudson. Naya Rivera og Heather Morris spillede Santana Lopez og Brittany Pierce, cheerleadere, der sluttede sig til koret sammen med Quinn. Harry Shum, Jr. og Dijon Talton blev oprindeligt hyret til en enkelt episode som fodboldspillere Mike Chang og Matt Rutherford, men forblev på showet som støttemedlemmer af koret.
Gæstestjerner med musikalske baggrunde blev ofte præsenteret på showet, herunder John Lloyd Young som træsløjdlærer Henri St. Pierre, og Victor Garber og Debra Monk som Wills forældre. Josh Groban spille en "uvidende røvhul" version af sig selv, mens Olivia Newton-John portrætteret den "mørke side" af sig selv. en "blanding af nærig og diva" Kristin Chenoweth spillede April Rhodes, et tidligere medlem af koret, der aldrig færdig med skolen og endte på rock bunden. Jonathan Groff spillede Jesse St. James, den mandlige hovedrolle i det rivaliserende kor Vocal Adrenaline, og Idina Menzel fremstod som Vocal Adrenalines instruktør Shelby Corcoran, som er åbenbaret i "Dream On" for at være Rachels biologiske mor. Fans havde oprindeligt lavet lobbyarbejde for at Menzel blev castet som Rachels mor på grund af den stærke fysiske lighed mellem Menzel og Michele. Eve Jeffers spillede Jane Addams' pigekorsinstruktør Grace Hitchens, som blev castet efter Whitney Houston nægtede at dukke op. Michael Hitchcock optrådte som Haverbrook døveskole korleder Dalton Rumba.
Sarah Drew spillet Suzy Pepper, en senior med "en sindssyg, absurd, psykotisk crush på Mr. Schuester". Drew beskrev Suzy som en "slags stalkertype og uhyggelig", men bliver i sidste ende rettet op. Gregg Henry og Charlotte Ross optrådt som Quinns forældre, Russell og Judy Fabray. Molly Shannon spillede Brenda Castle, en alkoholisk astronomilærer og badmintontræner der stødte sammen med Sue. Neil Patrick Harris spillede Bryan Ryan, Wills tidligere korrival, nu en skolebestyrelsesmedlem, som er opsat på hævn mod klubben. Murphy skabte rollen for Harris, der blev godkendt fra CBS, at vises på Fox i episoden.
Hovedroller Skuespiller RolleMatthew Morrison Will SchuesterJane Lynch Sue SylvesterJayma Mays Emma PillsburyJessalyn Gilsig Terri SchuesterLea Michele Rachel BerryCory Monteith Finn HudsonAmber Riley Mercedes JonesChris Colfer Kurt HummelKevin McHale Artie AbramsJenna Ushkowitz Tina Cohen-ChangMark Salling Noah "Puck" PuckermanDianna Agron Quinn Fabray
Biroller Skuespiller Rolle NoterPatrick Gallagher Ken Tanaka Træner for fodboldholdetIqbal Theba Principal Figgins RektorStephen Tobolowsky Sandy Ryerson LærerMike O'Malley Burt Hummel Kurts far Romy Rosemont Carole Hudson Finns morNaya Rivera Santana Lopez Heather Morris Brittany Pierce John Lloyd Young Henri St. Pierre Træsløjdlærer Victor Garber Mr. Shuester Wills farDebra Monk Mrs. Shuester Wills mor Sarah Drew Suzy Pepper Gregg HenryRussell Fabray Quinns far Charlotte Ross Judy Fabray Quinns mor
Reception Kritisk respons Metacritic gav sæsonen en Metascore - et vægtet gennemsnit baseret på indtrykket af 18 kritiske anmeldelser - på 77 procent, der betyder generelt gode anmeldelser Efter sæsonens start i maj 2009, kaldte Alessandra Stanley fra The New York Times showet "saligt uoriginalt i en vittig, fantasifuld måde", og finde karaktererne stereotype, men bemærker at der er "en stærk satirisk puls, der ikke mindsker figurernes identiteter eller dæmper showånden fra en talentfuld trup". Daily Newss David Hinckley skrev, at showet "ikke er tæt på at være perfekt" men "har sympatiske karakterer, en god sans for humor og et rimeligt behændig kontakt med musik." Mary McNamara fra Los Angeles Times mente serien havde en bred publikumsappel, og anser Glee som "den første serie i lang tid, der er bare almindeligt er fuld af gas, ingen-skyldig-fornøjelse-rationaliserings-nødvendigt sjov."