Det Grønlandske Hus i København er en selvejende institution, der danner rammen om grønlandske initiativer i København.
Historie Huset blev stiftet på initiativ af grønlandske foreninger i byen, og planerne fik luft under vingerne i forbindelse med en gave fra kommunen i anledning af Københavns 800-års jubilæum i 1967. Men først i 1972 fandt man det rigtige hus – Løvstræde 6 - der indtil da havde huset Cohrs Sølvvarefabrik.Olsen, A. (1973). »Det Grønlandske Rådgivningskontor Pôk« og »Grønlændernes Hus«. Grønland, 21(7), 249–253. Hentet 6. juni 2026
Efter nogle ombygninger kunne huset (under navnet ”Grønlændernes Hus”) indvies den 20. juni 1974 af Hendes Majestæt, Dronning Margrethe 2., der er protektor for huset.
Fra begyndelsen dannede huset ramme om den grønlandske forening Peqatigiit Kalaallit og Unge Grønlænderes Råd. Desuden havde Det Grønlandske Rådgivningskontor, Pôκ (ny retskrivning: Pooq) til huse på adressen.
Grønlændernes Hus og Pooq, som var etableret i 1966, blev i 1991 slået sammen under navnet Kalaallit Illuutaat (på dansk: Grønlændernes Hus) og i 2004 blev det danske navn ændret til det nuværende: Det Grønlandske Hus i København.
Det Grønlandske Hus danner i dag stadig rammen om det grønlandske foreningsliv. Arbejdsopgaverne er udvidet og omfatter vejledning for grønlandske uddannelsessøgende, åben social rådgivning med flere sociale projekter og et omfattende kultur- og informationsarbejde, der bl.a. omfatter kunstudstillinger, galleri, foredrag og film m.v.
Ejendommen har gennemgået adskillige ombygninger i tidens løb, og fremstår nu som "et stykke Grønland i Danmark" og "Københavnernes vindue til Grønland".
Der findes også grønlandske huse i Odense, Aalborg og Aarhus. De er alle oprettet som selvejende institutioner med det daværende Grønlandsministerium som samarbejdspartner og største bidragyder. Kort efter Hjemmestyrets indførelse i 1979 overtog Hjemmestyrets afdelinger for uddannelse og sociale forhold ansvaret for de grønlandske huse fra ministeriet.Husets historie. Grønlandskehus.dk. Hentet 6. juni 2026
Referencer
Eksterne henvisninger sumut.dk
Hus i København Kategori:Kulturcentre i Danmark Kategori:Indre By (København)