Skive er en by i Midtjylland ved halvøen Salling nær Karup Ås udløb i Limfjorden. Der bor i byen. Navnet "Skive" kommer af det oldnordiske skifa der i denne sammenhæng skal forstås som "indhegning af palisader" i betydningen "forsvarsværk". Skive ligger på jernbanestrækningen mellem Viborg og Struer, er hovedby i Skive Kommune og regnes som "Sallings hovedstad". Byen huser Danmarks største kaserne og er desuden kendt for herregården Krabbesholm, som ligger tæt ved industrihavnen i byens østlige ende. De fleste huse i bykernen er opført fra 1880-1914 og sammenholdt med beliggenheden ved fjorden, tiltrækker det i sommerperioden mange besøgende fra ind- og udland. Fjorden og åen benyttes især om sommeren til badning, sejlads og lystfiskeri.
I 2007 blev Skive tilknyttet Region Midtjylland og er hermed den nordligste købstad i denne region. Afstande til andre byer er: Viborg (regionshovedby) 29 kilometer, Nykøbing Mors 30, Struer 36, Holstebro 40, Hobro 51, Herning 51, Aalborg 92 og Aarhus 94.
Skibonit En beboer i Skive kaldes en Skibonit, der er en afledning af skivebo og betyder "indbygger fra Skive". Betegnelsen stammer muligvis fra latin og ordet scipionita, som igen stammer fra scipio der kan oversættes med "stok" eller "stav". Oprindelsen er uvis.
Historie Der har boet mennesker på Skive-egnen længe. I Krabbesholm Skov findes et par køkkenmøddinger fra Bondestenalderen, ligesom at der f.eks. ved området nær Skive Trav er en del gravhøje.
Middelalderen
Skive, i Kong Valdemars Jordebog fra 1231 kaldet Skyuæ (senere Schiffue), lige som kongsgården, der kaldes Skhiuægarthæ (det oldnordiske skið betyder planke eller en indhegning af planker), var på Valdemar Sejrs tid krongods og kongsgården kongens private ejendom. I 1327 skænkedes en tredjedel af godset til Erik af Sønderjylland som arv efter hans moder, Erik Plovpennings datter. Her var også et kongeligt birk, nævnt 1407. Byens ældste kendte privilegier, hvori de ældre stadfæstedes, er givne af Valdemar V på Danehoffet i Nyborg den 15. august 1326, senere mange gange bekræftede og udvidede, blandt andet den 22. august 1443 af Christoffer af Bayern, da han opholdt sig på Skivehus, i 1530 og den 22. december 1566. Byen omtales 1329 som en del af det gods, der blev givet i pant til marsken Ludvig Albertsen Ebersteins arvinger. I øvrigt omtales byen kun sjældent.Trap (1901), s. 599
Renæssancen I 1573 eftergav kongen borgerne en del af skatterne "fra den sidste Fejdes Tid" (om Skive Bymark, se Samlinger til jysk Historie 2. Række III, s. 357ff).
Under enevælden Fra 1660 til oprettelsen af Viborg Amt i 1794 var byen sæde for amtmanden over Skivehus og Hald Amter. Ved kongeligt reskript af 12. maj 1727 forordnedes herredstinget for Sallingland at skulle holdes i byen. Den har vel i den nyere tid lidt af ildebrande som de andre byer, men det er dog først fra det 18. århundrede, at vi har efterretning om sådanne, nemlig 1715, 1725 (da brændte "al den Del, som var tilbage og ikke afbrændte 1715"), 1748 og 1749.
I 1672 havde den 529 indbyggere, i 1769 havde byen 435 indbyggere. En medvirkende årsag til byens stagnation var konkurrence i sin handel af Aalborg (i 1708 klagede borgerne over dette).
Byen har haft en latinskole, der ophævedes i 1739, hvorefter dens indkomster henlagdes under Viborg Katedralskole Samlinger til jysk Historie IV, s. 323.
Den tidlige industrialisering I det 19. århundrede voksede byen hastigt, hvortil årsagen navnlig må søges i de forbedrede handelsforhold ved Aggerkanalens åbning og tidens havne- og jernbaneanlæg. I 1841 blev byen fuldstændigt toldsted.
thumb|Skive omkring 1900.
I 1825 brød havet gennem Agger Tange i den vestlige ende af Limfjorden, og da der nu var direkte adgang for skibe til Vesterhavet begyndte byen en handelsmæssig opblomstring som igen forøgede befolkningstallet. I 1864 kom jernbanen til Skive da første del af Viborg-Skive-Struer Jernbane var færdig, i 1865 blev banen forlænget til Struer. I sammen periode blev der anlagt en havn, så byen nu for alvor begyndte at tiltrække industrivirksomheder.
Skive havde omkring 1900 årlig ti markeder: i januar, februar og marts (heste og kvæg), i april og maj (kreaturer), i juni (heste), i juli, i september og i oktober (heste, kvæg og får) samt i november (kvæg og får).
Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring midten af 1800-tallet: Et bådebyggeri, to ølbryggerier, to brændevinsbrænderier, fem farverier, sek garverier, en vind- og dampmølle, en tobaksfabrik og et bomuldsvæveri.J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 1. Udgave 2. Bind:I; Kjøbenhavn 1859; s. 294 Af fabrikker og industrier havde byen i 1873: Tre bogtrykkerier, fem ølbryggerier, tre brændevinsbrænderier, et garveri, en gødningsfabrik, to jernstøberier, to kartefabrikker, to klædefabrikker, tre maskinfabrikker, en fabrik for bygningsbeslag m.m., fire tøjfabrikker, fire farverier, to skovlfabrikker, en kradsuldsfabrik, en mineralvandsfabrik, to tobaksfabrikker og tre teglværker.J.P. Trap: Kongeriget Danmark, 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 337 Af fabrikker og industrielle anlæg havde byen omkring århundredeskiftet: Skive Jærnstøberi og Maskinfabrik (årlig omsætning omkring 150.000 kr., 55 arbejdere), Nielsens Farveri, Spinderi og Klædefabrik (omkring 25 arbejdere), et svineslagteri (omkring 30 arbejdere), et tarmsliberi (omkring 20 arbejdere), en papirposefabrik (14 arbejdere) og desuden nogle tobaksfabrikker, ølbryggerier, eddikebryggeri, silderøgeri, mineralvandsfabrik, lervarefabrik, garverier, savskæreri, med mere.
I Skive blev udgivet to aviser: Skive Avis og Skive Folkeblad.
Skives befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet: 2.342 i 1850, 2.763 i 1855, 3.126 i 1860, 3.552 i 1870, 4.184 i 1880, 5.421 i 1890, 6.072 i 1901, 6.520 i 1906 og 6.804 i 1911.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
Efter næringsveje fordeltes folkemængden 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede: 334 levede af immateriel virksomhed, 79 af jordbrug, 32 af gartneri, 42 af fiskeri, 14 af søfart, 1.515 af industri, 927 af handel, 669 af forskellig daglejervirksomhed, 92 af deres midler, 4 nød almisse, og 39 var i fængsel.Trap (1901), s. 597 Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 5.646, heraf ernærede 318 sig ved immateriel virksomhed, 95 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 59 ved fiskeri, 3.100 ved håndværk og industri, 1.310 ved handel med mere, 399 ved samfærdsel, 157 var aftægtsfolk, 144 levede af offentlig understøttelse og 64 af anden eller uangiven virksomhed.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 35 Da byen havde et meget godt opland i Sallingland og en del af landet mod syd, var handelen ret betydelig og tog et stort opsving i sidste halvdel af det 19. århundrede, til hvilket både jernbanerne og den 1869 anlagte havn bidrog. Fiskeriet blev drevet ifølge fiskeriberetningen 1897-98 fra 7 både; der fiskedes særlig ål (værdi: 1.550 kr.), torsk (2.300 kr.) og rejer (1.500 kr.).
Mellemkrigstiden
Gennem mellemkrigstiden var Skives indbyggertal voksende: i 1916 5.716, i 1921 6.112Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 63. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 1. Februar 1921 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1921; s. 66, i 1925 8.712Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 76. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1925 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1927; s. 3, i 1930 9.644Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 86. bind, 2 hæfte: "Folkemængden 5. November 1930 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1931; s. 169, i 1935 10.799Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 101. bind, 1 hæfte: "Folkemængden 5. November 1935 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1936; s. 170, i 1940 11.412 indbyggere.Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 113. bind, 3 hæfte: "Folkemængden 5. November 1940 efter de vigtigste administrative Inddelinger"; København 1941; s. 120 Desuden skete en forstadsudvikling i Skive Landsogn og Resen Sogn, der dog allerede indlemmedes i købstaden i 1925.
Peter Sabroes Børnehjem var et børnehjem i Skive, der er opkaldt efter Peter Sabroe . Byggeriet blev påbegyndt i april 1919 og børnehjemmet var færdigt i december 1919. Selve byggeriet lå i Fredensgade 15, hvor den nuværende Skive Friskole har til huse. 1991 blev børnehjemmet nedlagt.
År 1916 1921 1925 1930 1935 1940 Skive købstad 5.716 6.112 8.712 9.644 10.799 11.412 Skive Forstad i Skive Landsogn 1.335 1.501 - - - - Skive Havneby i Resen Sogn - 296 - - - - Gammelgårde i Skive Landsogn - - - (222) - 146 Skive med forstæder 7.051 7.909 8.712 9.644 10.799 11.558
Ved folketællingen i 1930 havde Skive 9.644 indbyggere, heraf ernærede 715 sig ved immateriel virksomhed, 3.923 ved håndværk og industri, 1.746 ved handel mm, 863 ved samfærdsel, 363 ved landbrug, skovbrug og fiskeri, 878 ved husgerning, 966 var ude af erhverv og 190 havde ikke oplyst indkomstkilde.Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 156
NæringsvejeDanmarks Statistik: Statistisk Tabelværk, 5. rk. litra A nr. 20: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 154 (Skive Landsogn-Resen Kommune) og 156 (Skive) Landbrugm.v. Håndværk,industri Handel ogomsætning Transport Immaterielvirksomhed Hus-gerning Ude aferhverv Uangivet I alt Skive købstad 363 3.923 1.746 863 715 878 966 190 9.644 Gammelgaarde 51 129 8 10 0 9 14 1 222 Skive med forstæder 414 4.052 1.754 873 715 887 980 191 9.866
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig fortsatte Skive sin befolkningsudvikling. I 1945 boede der 12.369 indbyggere i købstaden, i 1950 14.497 indbyggere, i 1955 15.378 indbyggere, i 1960 15.558 indbyggereStatistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 79 og i 1965 16.131 indbyggere.Statistiske Meddelelser 1968:3 Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 129 Forstaden Gammelgårde blev indlemmet 1. april 1950.
År 1945 1950 1955 1960 1965 Skive købstad 12.369 14.497 15.378 15.558 16.131 Gammelgårde 186 - - - - Skive med forstæder 12.555 14.497 15.378 15.558 16.131
I 1960'erne anlagde man nye bydele syd for Skive Å herunder området Skive Kaserne der blev indviet i 1969.
Nyere tid Krabbesholm er i dag indrettet som Krabbesholm Højskole, en folkehøjskole med særlig fokus på kunst, arkitektur og design. Den har gennem årene tiltrukket mange unge mennesker til Skive-egnen. Af andet kulturliv bør festivalen Skive Festival (tidligere Skive Beach Party) nævnes, som finder sted hver sommer ved fjorden. I 2010 holdt KFUM-spejderne korpslejr SEE 2010.
En 25-årig udviklingsplan for Skive, udarbejdet af Bjarke Ingels Group, blev fremlagt 28. maj 2015.http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/MidtVest/2015/05/28/100345.htm Verdensberømt arkitekt ansigtsløfter Skive
I 2015 påbegyndtes oprettelsen af GreenLab Skive, en grøn erhvervspark med industriel symbiose i Kaastrup 10 km nord for Skive, og i 2020 er flere nye virksomheder flyttet ind. Den har 54 MW vindkraft og 26 MW solceller, og et 12 MW brint-elektrolyseanlæg installeres. Disse energianlæg er fritaget for elafgift for at støtte ny teknologi.
En tidligere stor virksomhed, slagteriet, er i 2020 under nedrivning, hvorefter arealet forventes anvendt til boliger.
Skive er også kendt for det uafhængige Hancock Bryggerierne, der fremstiller øl og sodavand.
Kultur