thumb|Det gule tog krydser Têt ved Villefranche Têt () er en flod i Roussillon i det sydlige Frankrig med en længde på 120 kilometer (Sandre angiver dog 115,8 km), som løber ud i Middelhavet. Têt-dalen i flodens øvre løb er klassificeret som historisk landskab.

Geografi Têt har sit udspring ved foden af Pic Carlit i Pyrenæerne i kommunen Angoustrine-Villeneuve-des-Escaldes.

Floden løber fra vest mod øst. Først gennem Conflent og derefter gennem Roussillon. Kort før sit udløb i Middelhavet løber den umiddelbart nord for Perpignan og Canet.

Flodens løb er opdæmmet to steder. Første sted er i starten af dens løb, hvor en dæmning danner søen Bouillouses. Dæmningen blev bygget 1903-10 og benyttes til produktion af strøm. Længere nede af floden er der en opdæmning ved Vinça, som benyttes som vandreservoir.

Têt løber gennem følgende byer:

Mont-Louis Fontpédrouse Olette Villefranche-de-Conflent Ria-Sirach Prades Ille-sur-Têt Millas Le Soler Saint-Estève Perpignan Canet-en-Roussillon (udmunding)

De vigtigste bifloder er:

Riberole Carança Mantet Rotja Cady Castellane Lentillà Boulès Caillan Basse

Vandmængden i Têt svinger meget. De primære kilder er smeltevand og efterårsregn. I store dele af året er vandmængden meget lav, men under et kraftigt uvejr i oktober 1940 blev der målt 3.600 m³/s.

thumb|upright=3.0|center|En af Têts bifloder, Basse, løber gennem Perpignan.

Kilder

Eksterne henvisninger

Sandre

Kategori:Floder i Frankrig