Josephine Caroline Elisabeth af Rosenborg (født 29. oktober 1972 i Frederikssund som Josephine Caroline Elisabeth Komtesse af Rosenborg) er en tidligere dansk komtesse, datter af orlogskaptajn Christian, greve af Rosenborg og Anne Dorte Maltoft-Nielsen. Hun er oldebarn af Kong Christian X og bl.a. grandkusine til Kong Frederik X.

Familie Forældre Josephine af Rosenborg er den ældste datter af Grev Christian og Grevinde Anne Dorte af Rosenborg. Hun er tvilling til Camilla af Rosenborg og har en yngre lillesøster, Feodora af Rosenborg.

Hun blev døbt den 27. januar 1973 i Kongens Lyngby Kirke.

Ægtefælle, børn og rang Komtesse Josephine blev 3. oktober 1998 gift i Kongens Lyngby Kirke med udviklingschef Thomas Christian Schmidt (født 22. april 1970 i København, Helligkors sogn), søn af prokurist Ole Christian Schmidt og Hedvig Mogensen. Ved samme lejlighed mistede hun sin komtessetitel (skønt hun i medierne regelmæssigt stadig benævnes "komtesse"), men beholdt sin tidligere titel "af Rosenborg", nu som borgerligt efternavn i stedet for at antage sin mands efternavn ("Schmidt"). Parret boede i Virum med deres to børn: Julius Christian Emil af Rosenborg (født 2001) Clara Dorte Elisabeth af Rosenborg (født 2004)

Thomas Schmidt er borgerlig og har ingen adelstitel – og derfor har parrets børn ingen adelstitler, da sådanne titler kun kan videregives gennem mænd (såkaldt agnatisk primogenitur). Indtil hun blev gift, havde Josephine af Rosenborg (som komtesse af Rosenborg) plads i rangklasse II, nr. 2 i den danske rangfølge.borger.dk Efter sit ægteskab har hun ikke længere nogen plads i rangfølgen.

Ægteskabet blev opløst ved skilsmisse i 2015, og hun danner nu par med Kenneth Schmidt. Parret bor nu i Kgs. Lyngby og har sammen en søn: Oscar Christian af Rosenborg (født 6. august 2016)

Uddannelse og arbejde Josephine af Rosenborg er student fra Holte Gymnasium og er uddannet på Lyngby Uddannelsescenter.Medarbejderoversigt

Hun var i 1990–1992 kontorelev ved DSB Færgerestauranter & Tax-Free Shops. I 1992–1996 arbejdede hun som sekretær hos Rambøll, og i 1996–1997 var hun konsulent hos Sonofon. I perioden 1997–2003 var hun konsulent hos Mobilix/Orange. Fra 2003 til 2011 var hun intern servicechef hos Dansk Erhverv, og fra 2011 har hun været teamleder ved Carlsberg Danmark. Siden 2014 har hun været protektor for Just Andersen Selskabet af 13. juli 2012.

Britisk arveret Josephine af Rosenborgs far grev Christian af Rosenborg mistede sin arveret til den danske trone, og sin prinsetitel, da han giftede sig i 1971, hvorfor hun ikke selv er arveberettiget dertil.

Gennem sin farmor Arveprinsesse Caroline-Mathilde (1912-1995) nedstammer Josephine af Rosenborg fra kong Georg 2. af Storbritannien. Derfor har hun og hendes efterkommere en meget fjern arveret til den britiske trone.

Anetavle Hun deler anetavle med sine søskende, Camilla af Rosenborg og Feodora af Rosenborg:

Noter

Kategori:Grever, grevinder og komtesser af Rosenborg Kategori:Huset Glücksburg Kategori:Personer fra Frederikssund Kategori:Carlsberg Kategori:Tvillinger fra Danmark