Kim Schou (født 12. juni 1982 i Hillerød) er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder, der er ansat som redaktør på Danmarks Radio og tidligere har været ansat på Kristeligt Dagblad. Han er især kendt som bannerfører for digitale longreads og storytelling i dansk journalistik. Han pionerede multimediefortællinger i 2013 med en historie om aktiv dødshjælp, der var blandt de første virkelige digitale longread i Danmark. Han er især kendt og prisbelønnet for at kombinere kode, grafisk design, storytelling og nyhedsjournalistik.

Kim Schou blev uddannet journalist fra Syddansk Universitet 2009 og bachelor i Film - og Medievidenskab fra Københavns Universitet 2006. Han har været redaktør på tegneserierne Superman, Batman, Spider-Man og X-Men fra Egmont Serieforlaget, hvor han skrev under pseudonymet Kim Helt. Kim Schou beskæftiger sig stadig med tegneserier og har blandt andet lavet podcast-serien Supersnak sammen med Morten Søndergaard, først til Troldspejlet på DR, siden til Nummer 9Nummer 9.

Som journalist har han arbejdet fast eller freelance for Udfordringen, Information med flere og har skrevet fast for Kristeligt Dagblad siden 2009. Som digital tilrettelægger og visuel redaktør har han vundet danske og internationale priser til Kristeligt Dagblad. I 2016 modtog han DONA-prisen DONA-prisen for sit særlige bidrag til dansk journalistik, "for sit engagement, fortælleglæde, opfindsomhed og dygtighed (...) Han formår, til inspiration for hele branchen, at præsentere og formidle journalistikken på innovativ og indlevende vis, hvor design og journalistik går op i en højere enhed." Efterfølgende formulerede Kim Schou "De ti bud for digitale longreads" sammen med digital redaktør Stinne Andreasen.

Han er blandt andet forfatter til bøgerne "Kinas kristne revolution" om kristendommens udbredelse i Kina, medforfatter til "Best of News Design Scandinavia" 2014, 2016 og 2017 og til den grafiske roman "Pyt" fra Forlaget Fahrenheit, som vandt Claus Deleuran-prisen 2019. I 2020 udkom Fra Moses til Superman - superheltens religiøse rødder".

Fra 2018 til 2024 var Kim Schou Danmarks Radios redaktør for Digitale Fortællinger.Redaktør for Digitale Fortællinger på dr.dk. Her vandt hans arbejde over 40 internationale priser som Prix Italia og flere gange guld og sølv fra Society of News Design Scandinavia og Danske Medier, og han arbejdede med udvikling og redigering af digitale fortællinger på dr.dk. Han havde ansvar for udviklingen af en række længere, visuelt fortalte journalistiske formater, hvor tekst, grafik, illustrationer, foto, video og interaktive elementer blev kombineret. Han fungerede som redaktør på flere prisbelønnede digitale fortællinger, især med DR's undersøgende redaktion. Arbejdet omfattede desuden udvikling af redaktionelle metoder og formater for digital historiefortælling på tværs af DR's platforme.

Siden 2024 har Schou været digital redaktionschef på Dagbladet Information. Han har det overordnede ansvar for avisens digitale udgivelsesformater og kanaler, herunder information.dk, appen, e-avisen, nyhedsbreve, podcasts, oplæste artikler og sociale medier. Arbejdet omfatter udvikling af digitale produkter og journalistiske formater, retningslinjer for brug af AI og data samt ledelse af avisens digitale redaktion og grafiske afdeling.

Bibliografi Kinas kristne revolution (2011) Best of News Design Scandinavia (2014), (2016), (2017) Mis med Dinosaurfjæs (2017) Pyt (2018) Fra Moses til Superman - Superheltens religiøse rødder (2020)

Referencer

Eksterne henvisninger Kim Schous digitale longreads Kristeligt Dagblad "Man får ikke noget ud af at komme fløjt og video på, hvis artiklen ikke er god" i Journalisten "De ti bud for digitale longreads" i Journalisten Kim Schou bliver ny digital redaktionschef på Dagbladet Information

Kategori:Journalister fra Danmark Kategori:Faglitterære forfattere fra Danmark Kategori:Personer fra Hillerød