Fyen Rundt er en årlig cykelsportsbegivenhed, der afvikles på Fyn.

Løbet består dels af et motionscykelløb og et eliteløb.

Eliteløbet har været afviklet siden 1894 og er dermed verdens tredjeældste landevejsløb. Kun Liège-Bastogne-Liège og Milano-Torino er ældre.

Motionsløbet kom til i 1970'erne. Det har flere gange haft over 2000 deltagere. I 2023 var deltagerantallet lidt over 500.

Løbet afvikles på en søndag i sommerhalvåret. 2023-udgaven blev afviklet i maj måned.

Afviklet Fyen Rundt arrangeres i et samarbejde mellem Udvikling Fyn og Cykling Odense. Cykling Odense har stået bag løbet siden starten, mens Udvikling Fyn (tidligere Sport Event Fyn) blev partner i 2010.

Ruterne Skønt Fyen Rundt afvikles i et land uden høje bjerge, er det alligevel et bakket løb med stigningsudfordringer undervejs.

Den stejleste større stigning er den såkaldte Golfbakke, der indgår i løbets længste ruter. Bakkens maksimale stigningsprocent er 10, og den har en højdeforskel på 75,5 meter.

På Vissenbjergbakken, som stiger med op til 7 procent, er der indlagt en spurt i 116 meters højde.

Traditionelt har målområdet befundet sig i Odense, men i de senere år har Middelfart været målby. Det betyder, at Båring Bakke lidt øst for Middelfart indgår i alle ruter. Eliteløbet afsluttes med en bynær rundstrækning, der køres flere gange.

Prominente deltagere Eliteløbet vindes oftest af danske ryttere. Det mest prominente navn blandt disse er den tidligere verdensmester Mads Pedersen, der har vundet Fyen Rundt tre gange: i 2016, 2018 og 2022. Også Michael Mørkøv har sejret (2011). Af andre professionelle, der i de senere år har opnået podieplaceringer i løbet, kan nævnes Mattias Skjelmose, Casper Pedersen og Alexander Kamp.

Vindere af eliteløbet Amatører 1894 : H. A. Gregersen 1895 : Knud Mortensen 1896 : J. P. Andersen og Knud Mortensen 1897 : Henrik Henriksen 1898 : O. Wahlquist 1899 : O. Jensen 1900 : Hans Nielsen 1901 : H.P. Hansen 1902 : H.P. Hansen 1903 : Carl Andreasen 1904 : H.P. Hansen 1905 : Ernst Jensen 1906 : H.P. Hansen 1907 : Ernst Jensen 1908 : Godtfred Hegelund Olsen 1909 : Ikke arrangeret 1910 : F. Rosted 1911 : Niels Poulsen 1912 : Johan Jensen 1913 : Carl Andreasen 1914-22 : Ikke arrangeret 1923 : Svend Aage Johansen 1924 : Hans Eriksen 1925 : Erik Eloe Andersen 1926 : Eigil Jensen 1927 : Henry-Peter Hansen 1928 : Orla Jørgensen 1929 : Oluf Clausen 1930 : Henry-Peter Hansen 1931 : Valdemar Christiansen 1932 : Ikke arrangeret 1933 : Arthur Johansen 1934 : Ikke arrangeret 1935 : Arthur Johansen 1936 : Arthur Johansen 1937 : Emanuel Hansen 1938 : Bent A. Madsen 1939 : Georg Sørensen 1940 : Frode Sørensen 1941 : Rudolf Rasmussen 1942 : Christian Pedersen 1943 : Georg Sørensen 1944 : Christian Pedersen 1945 : Tor Mikkelsen 1946 : Rudolf Rasmussen 1947 : Viggo Hansen 1948 : Bent A. Nielsen 1949 : Poul Dideriksen 1950 : Evert Larsson 1951 : Stig Nedergaard 1952 : Leif Johannes Nielsen 1953 : Helmuth Hansen 1954 : Jørgen Frank Rasmussen 1955 : Leif Lund Nielsen 1956 : Bendy Pedersen 1957 : Bendy Pedersen 1958 : Mogens Tvilling 1959 : Poul Nielsen 1960 : Knud Enemark 1961 : Leif Larsen 1962 : Jens Peter Ilsøe 1963 : Jens Peter Ilsøe 1964 : Ole Højlund 1965 : Jens Andersen 1966 : Johnny Knudsen 1967 : Johnny Knudsen 1968 : Verner Blaudzun 1969 : Verner Blaudzun 1970 : Ikke arrangeret 1971 : Jørgen Schmidt 1972 : René Dillen 1973-76 : Ikke arrangeret 1977 : Henning Jørgensen 1978 : Jan Høegh 1979 : Jon Rangfred Hansen 1980 : Eigil Sørensen 1981 : René Byrgesen 1982 : René Byrgesen 1983 : Michael Markussen 1984 : Niels Ole Hald 1985 : Kim Kronborg 1986 : Vagn Scharling 1987 : Benny Pedersen 1988 : Vagn Scharling 1989 : Benny Pedersen 1990 : Søren Christiansen 1991 : Claus Michael Holm 1992 : Kim Marcussen 1993 : Kim Marcussen 1994 : Marc Strange Jacobsen 1995 : Johan Fagrell

Professionelle

Kultur Man kan ikke vinde motionsløbet Fyen Rundt, da der bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager ikke er lagt op til ræs på ruten og spurt i målområdet. Der er dog hvert år præmier til de hurtigste på bakkespurten ved Vissenbjergbakken, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Noter

Eksterne henvisninger