Tåkern er en sø som regnes som en af Nordeuropas førende fuglesøer, beliggende i Östergötlands län i Sverige . For at bevare Tåkerns naturværdier er søen og de nærmeste omgivelser udlagt til naturreservat. Tåkern ligger i Mjölby kommun, Vadstena kommun og Ödeshögs kommun i Östergötland. Søen er 1,9 meter dyb, har et areal på 44 kvadratkilometer og ligger 93 meter over havet. Søen er omkring 10 kilometer lang og 5 kilometer bred. Tåkern ligger i et Natura 2000-område og er beskyttet af habitat- og fugledirektivet. Søen har afløb via Mjölnaån (Disevidån) til Vättern. thumb|left|Tåkern set mod nordvest fra sydbredden Historie Søens historie som fuglesø hænger sammen med en regulering som blev foretaget fra 1842-44,Fågellokaler i Sverige hvor vandstanden blev sænket fra 2,5 meter til nutidens 0,8 meter. Ved reguleringen indvandt man 1.600 hektar landbrugsjord og yderligere 500 hektar vådmarksområde til gavn mange fuglearter. En yderligere regulering gennemførtes i 1960'erne for at forhindre for store forskelle på lav- og højvande.

Beskyttelse og besøgsmål thumb|left|Naturrum Tåkern thumb|left|Fugletårn og udsigtsbroerthumb|left|Tåkern set mod nordvest Hele Tåkern med omgivende kystområde har siden 1975 været et naturreservat. Fra 1. april til 30. juni er der adgangsforbud, på nær til fire besøgsområder og deres tilhørende vandrestier. Hele søen inklusive strandområderne, et område på 5.650 hektar, blev i 1974 optaget på listen over Ramsarområder, en international konvention til beskyttelse af vådområder.

Vid Glänås besøgsområde på søens sydlige side har man bygget et besøgs- og informationscenter, Naturum Tåkern . De øvrige begøgsområder ligger ved Hov, Svälinge og Väversunda.

Zoologen Bengt Berg har skrevet en bog om fuglelivet omkring søen, Tåkern - en bok om fåglarnas sjö (1913).

Eksterne kilder og henvisninger

Tåkerns fältstation naturum Tåkern Information om sjösänkningen, från Ödeshögs hembygdsbok

Kategori:Östergötland Kategori:Søer i Sverige Kategori:Naturreservater i Sverige Kategori:Ramsarområder i Sverige Kategori:Motala ströms afvandingsområde Kategori:Natur ved Vättern