Artiklen om ejendomsretlige tvister behandler to situationer. Den første situation angår spørgsmålet om vindikation eller ekstinktion. Den anden situation angår dobbeltsuccession; en type dobbeltsuccession er dobbeltsalg.
Vindikation eller ekstinktion
Vindikation Vindikation er et formueretligt begreb.vindikation på denstoredanske.dk Vindikation drejer sig om den situation, hvor en genstands oprindelige ejer ad rettens vej kræver sin retmæssige ejendom tilbage fra en uretmæssig indehaver.Vindikation på legaldesk.dk Den oprindelige ejer stiller et vindikationskrav mod genstandens nuværende ejer.Obligatoriske og tinglige rettigheder: enten – eller? på jurabibliotek.dk
Vindikation er lovfæstet i Danske Lov 6-17-5.Lovforslag 2009/1 LSF 132 fremsat af den 25. februar 2010 af kulturministeren (Per Stig Møller) på retsinformation.dk
Ekstinktion Ekstinktion er det modsatte af vindikation.side 327 i Knud Illum (1976): Dansk Tingsret. Juristforbundets Forlag. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Ekstinktion betyder, at genstandens nuværende ejer får ret til at beholde genstanden.sammenhold siderne 140 og 484 i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. Vindikation er det modsatte af ekstinktion. Den oprindelige ejers vindikationskrav kan afvises, hvis den oprindelige ejer ved uforsigtighed har overladt genstanden til nogen, som han måtte formode ville disponere uretmæssigt over den. I sådanne tilfælde har domstolene undertiden ladet den, der har erhvervet genstanden i god tro, afvise den oprindelige ejers ejendomsret, hvilket kaldes ekstinktion.ekstinktion (rettighedsophør) på denstoredanske.dk
Spørgsmål om vindikation eller ekstinktion Spørgsmål om vindikation (til fordel for genstandens oprindelige ejer) eller ekstinktion (til fordel for genstandens nuværende ejer) er især relevant ved den form for hæleri, hvor genstandens nuværende ejer var i god tro, da den nuværende ejer købte genstanden.A. Vinding Kruse & W. E. v. Eyben (1991): Formueret. Gads Forlag. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Relevante bestemmelser i Danske Lov er 5-7-4 og 5-8-12.Dansk lovs 5-7-4 og 5-8-12. Vindikation eller eksstinktion? på jura.ku.dk For en salgsgenstand, som sælger har solgt med ejendomsforbehold gælder som hovedregel, at sælger har ret til at kræve salgsgenstanden tilbage fra tredjemand, selv hvis tredjemand er i god tro.siderne 332 – 348 i Knud Illum (1976): Dansk tingsret. 3. omarbejdede udgave ved Vagn Carstensen. Juridisk Bogformidling
Dobbeltsuccession Dobbeltsuccession betegner en tingsretlig konflikt.siderne 193 og 206 i Sebina Harder & Sofie Jensen (2011): Kompendium i formueret I – erstatningsret, aftaleret, køberet og tingsret. 2. udgave. Kompendieforlaget Aspiri. Konflikten består mellem to el. fl. indbyrdes modstridende rettigheder over et formuegode, når disse rettigheder hidhører fra samme person, fx ved dobbeltsalg.side 122, 1. spalte i Bo von Eyben: Juridisk Ordbog. 14. udgave. 2016. Karnov Group. Den af de to erhververe, der ikke vinder ret til aktivet, har et (obligationsretligt) erstatningskrav mod den person, som begge erhververe har afledt ejendomsretten fra.side 189 i Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. 2. udgave. Karnov Group. Dobbeltsuccession forekommer fx, hvis to eller flere personer erhverver deres ret fra samme person; især hvis den oprindelige ejer sælger genstanden. Herefter vil den oprindelige ejers kreditor så foretage udlæg i genstanden.Tilfælde af dobbeltsuccession på ventures.dk
Dobbeltsalg Dobbeltsalg udgør en tingsretlig problemstilling.siderne 349-351 i Illum, Knud (1976): Dansk Tingsret. 3. omarbejdede udgave ved Vagn Carstensen. Juristforbundets Forlag, København. (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog) Dobbeltsalg forekommer, hvor den oprindelige ejer sælger den samme speciesgenstand til to forskellige købere.199 - 200 i Anders Ørgaard (2020): Sikkerhed i løsøre. 10. udgave. Karnov Group. Det væsentlige er, at en speciesgenstand er unik, så det er ikke muligt at finde en kopi af speciesgenstanden, som den anden køber kan få.siderne 42-43 i Mads Bryde Andersen & Joseph Lookofsky: Lærebog i Obligationsret I – Ydelsen Beføjelser. 3. udgave. 2010.
Ved dobbeltsalg er hovedreglen, at den første køber har ret til speciesgenstanden.dobbeltsalg på denstoredanske.dk
Litteratur
"Vindikationsret", bind 25, side 214 i Salmonsens Konversationsleksikon, anden udgave, 1915-30 – Artikel af byretsdommer A.D. Bentzon Knud Illum (1976): Dansk tingsret. 3. omarbejdede udgave ved Vagn Carstensen. Juridisk Bogformidling siderne 140 og 484 i Bo von Eyben (2016): Juridisk Ordbog. 14. udgave. Karnov Group. siderne 177 - 199 i Anders Ørgaard (2020): Sikkerhed i løsøre. 10. udgave. Karnov Group. Sebina Harder & Sofie Jensen (2011): Kompendium i formueret I – erstatningsret, aftaleret, køberet og tingsret. 2. udgave. Kompendieforlaget Aspiri.
Videre læsning
Peter Mortensen (2008): Indledning til tingsretten – tredjemandskonflikter vedrørende løsøre. 2. udgave. Thomson Reuters.
Eksterne links
vindicere — Ordbog — ODS ekstinktion — Ordbog — Den Danske Ordbog dobbeltsalg — Ordbog — ODS
Referencer
Kategori:Jura Kategori:Retsvidenskab Kategori:Formueret Kategori:Juridiske begreber