thumb|right|250px|Kort over de britiske kongedømmer omkring 800
Heptarkiet var syv småkongeriger i det angelsaksisk England, der blomstrede fra den angelsaksisk bosættelse i Storbritannien i 400-tallet til de blev konsolideret i 700-tallet til de fire kongeriger East Anglia, Mercia, Northumbria og Wessex. Normalt siges det at Heptarkiet varede fra enden på romersk herredømme i Storbritannien i 400-tallet indtil de fleste angelsaksiske kongeriger kom under Egbert af Wessex' overherredømme i 829.
Termen Heptarki (fra græsk , ; fra , : "syv"; , : "regere, herske" og suffix , ) bruges fordi man traditionelt har troet at der var syv angelsaksiske kongeriger, der normalt listes som East Anglia, Essex, Kent, Mercia, Northumbria, Sussex og Wessex.
Den første skrevne kilde til den historiografiske tradition for at der var "syv kongeriger" findes i Henry af Huntingdons værk Historia Anglorum fra 1100-tallet; og begrebet Heptarki bliver ikke brugt til at beskrive dem før 1500-tallet.Heptarchy. Oxford English Dictionary. Oxford University Press. Hentet 20/2-2024
Kongeriger De fire primære kongeriger i angelsaksisk England var:
East Anglia Mercia Northumbria, inklusive underkongerigerne Bernicia og Deira Wessex
De andre kongeriger, der blev erobret eller absorberet af de store kongeriger på et tidspunkt inden de blev forenet i england er:
Essex Kent Sussex
Andre kongeriger og områder: Bernicia Deira Dumnonia (annekteret af Wessex på et senere tidspunkt og et cornisk kongere) Haestingas Hwicce Kongeriget Iclingas, en forgænger til Mercia Lindsey Magonsæte The Meonwara, en jydsk stamme i Hampshire Mellemanglere Mellemsaksere (Middlesex, efterfølgende absorberet i kongeriget Essex) Pecsæte Surrey Tomsæte Wreocensæte Wihtwara
Referencer
Kategori:Angelsaksere Kategori:Vikingetid Kategori:England i middelalderen Kategori:Angelsaksiske kongeriger