Grækenland (, ), officielt Den Hellenske Republik (, ) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen. Landet ligger strategisk på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler landegrænser med Albanien mod nordvest, Nordmakedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.
Athen er hovedstad og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket, så de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuerne over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.
Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, og dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede ulovligt demokratiet og monarkiet i 1973, efter at Kong Konstantin 2., der først støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet afskaffet i 1974. Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestlig standard, og landet blev medlem af EU i 1981.
Grækenlands økonomi er meget afhængig af turisme, landbrug og skibsfart. Handelsskibsflåden er en af de største i verden. Vigtige varer, der bliver eksporteret, er mad og drikkevarer, petroleum, stål, olivenolie og tobak. I 2001 indtrådte landet i eurozonen, og i 2002 blev de græske drakmer erstattet af euroen. Grækenland har været særdeles hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise. I 2009 fremgik det, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. Det har ført landet ind i historisk store økonomiske vanskeligheder og har bragt hele eurosamarbejdet på prøve. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, og det har åbnet op for en korruptionskultur.Grækenlands korruption svarer til 8 pct. af BNP , Dagbladet Børsen, 16. april 2010ANALYSE: Det syge Grækenland, DR, 13. februar 2012 Landet har modtaget flere hjælpepakker fra EU og i oktober 2013 var landets arbejdsløshed på 27,8 procent.Græsk arbejdsløshed når nye højder: 28 procent uden job, Dagbladet Information, 9. januar 2014
Historie
Oldtiden
thumb|Parthenon i Athen er et af de bedst kendte symboler fra det klassiske Grækenland. Oldtidens Grækenland kan afgrænses tidsmæssigt og geografisk til en næsten tusindårig periode til kristendommens gennembrud, og til et område som omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur påvirkede Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur.
De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for renæssancen i 1400-1500-tallet. Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsktalende verden i antikken. Begrebet refererer også til områderne med hellensk kultur, som var beboet af grækere: Cypern og De ægæiske øer, kysten omkring Det Ægæiske Hav, Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af Illyrien, Thrakien, Egypten, Kyrene, Sydfrankrig og øst og nordøst på Den Iberiske Halvø.
Nyere historie
Grækenland var under det Osmanniske Rige fra 1359 til 1830, hvor landet fik selvstændighed efter Den græske uafhængighedskrig.
Grækenlands historie til 1974 var præget af skiftende regeringer, lovlige som diktaturer. Det medførte megen uro i landet, da to konger blev afsat i 1914, og landet i 1924 igen blev republik. I begyndelsen af 2. verdenskrig blev Grækenland angrebet af Benito Mussolinis Italien. Det lykkedes grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte Nazityskland Grækenland. Det skønnes, at ca. 370.000 grækere (ca. 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig - mange af sult.
I 1944 fordrev modstandsbevægelsen den tyske besættelsesmagt ud af Grækenland. England forsøgte at genindsætte kongen, der var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, især den kommunistiske, modsatte sig det. Det førte til den græske borgerkrig (1946-49), som sluttede med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbritannien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb fra begge sider, både på modpartens styrker og på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var kong Georg 2. vendt tilbage til Grækenland og blev fulgt af kong Paul 1. i 1947. Kong Konstantin 2., Pauls søn, fulgte ham på tronen i 1964 og blev senere gift med prinsesse Anne-Marie af Danmark, søster til Dronning Margrethe.
Efter et militærkup den 21. april 1967 forsøgte kong Konstantin den 13. december 1967 at tage magten tilbage fra militæret, men det mislykkedes, og han og dronning Anne-Marie måtte med deres børn flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst Georgios Papadopoulos sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet til Tyrkiet invaderede Cypern samme år, og militærregeringen blev afsat. Ved en folkeafstemning i 1974 besluttede grækerne, at kongen ikke skulle vende tilbage, men i 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt, der medførte, at demokratiet var meget anstrengt, da alle venstreorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog centrumorienterede og borgerlige kom i klemme, når de krævede demokrati.
Geografi Græske øer
thumb|Fra den græske ø Santorini Grækenland består af mellem 1.200 og 6.000 øer, afhængigt af hvordan man definerer en ø, heraf er 227 beboede med Kreta i syd som den største og Evvia som den næststørste, kun adskilt fra fastlandet af det smalle stræde Euripussundet. Nogle af øerne ligger tæt på Tyrkiet i øgruppen Dodekaneserne med bl.a. Rhodos, Kos og Karpathos som de største og bedst kendte for skandinaviske turister, der har besøgt øerne siden 1960'erne. De Saroniske Øer ligger syd for Athen, nogle af dem i den Saroniske Bugt. Øerne ligger også tæt på Peloponnes-halvøen. Kykladerne ligger midt i Ægæerhavet med blandt andre Santorini og Mykonos som populære rejsemål. De Ioniske Øer, også kendt som Eptanisa, ligger i det Ioniske Hav vest for Peloponnes og fastlandet, med øer som Korfu, Kefallonia, Lefkada og Zákynthos blandt de største og den lille ø Ithaka, der kendes fra Homers bog Iliaden, som øen hvor Odysseus kom fra.
Klima
thumb|Olympen, Grækenlands højeste bjerg og det mytiske hjemsted for De tolv olympiske guder Klimaet i Grækenland er primært middelhavsklima med milde våde vintre og varme tørre somre langs kysten med Athen, Kykladerne, Dodekaneserne, Kreta, Peloponnes, de joniske øer og dele af den centrale kontinentale region. Pindus-bjergkæden har stærk indflydelse på landets klima: de områder, der ligger vest for Pindus bjergkæden, er betydeligt vådere end områder øst for bjergkæden.
De bjergrige egne i Nordvestgrækenland (dele af Ipiros, Centralgrækenland, Thessalien, Vestmakedonien) og i de bjergrige centrale dele af Peloponnes med dele af Akhaia, Arkadien og Lakonien – har Alpint klima med kraftig nedbør med sne. De dele af Grækenland, der ligger inde i landet i Nordgrækenland, Centralmakedonien og Østmakedonien og Thrakien, har tempereret klima med kolde, fugtige vintre og varme, tørre somre med hyppige uvejr. Snevejr ses hvert år i bjergene og i de nordlige egne, og snebyger er ikke ukendte selv i lavtliggende sydlige områder som Athen.
Administrativ opdeling Regioner
Efter den nyeste kommunalreform (Kallikratis-programmet) trådte i kraft 1. januar 2011 består Grækenland af 13 regioner og 325 kommuner, heraf 65 med over 50.000 indbyggere. Med en reform i 2018 (Cleisthenes-programmet) øgedes antallet til 332 kommuner, med fx Korfu, der gik fra en kommune til fire. De tidligere 54 præfekturer er stort set bevaret som delregioner. Samtidig er i alt syv administrative områder - hver på mellem en og tre regioner - oprettet for at leve op til krav af EU's administration af tilskud fra strukturfonde. Der er ét autonomt område, Athosbjerget, som administreres af den ortodokse kirke. Det udgør halvøen Athos og grænser op til regionen Centrale Makedonien.
Nr. Region Hovedby Areal (km²) Areal (sq. mi.)Befolkning BNP (mia.) 1 Østmakedonien og Thrakien Komotini 14.157,765,466.34606.170 €9,054 2 Centrale Makedonien Thessaloniki 18.810,527,262.781.874.590 €34,458 3 Vestmakedonien Kozani 9.4513,649282.120 €5,564 4 Epirus Ioannina 9.203,223,553.38336.650 €5,827 5 Thessalien Larisa 14.036,645,419.58730.730 €12,905 6 Ioniske øer Korfu 2.306,94890.71206.470 €4,464 7 Vestgrækenland Patras 11.350,184,382.33680.190 €12,122 8 Centralgrækenland Lamia 15.549,316,003.62546.870 €12,530 9 Attika Athen 3.808,101,470.323.828.434 €103,334 10 Peloponnes Tripoli 15.489,965,980.71581.980 €11,230 11 Nordægæiske Øer Mytilini 3.835,911,481.05197.810 €3,579 12 Sydægæiske Øer Ermoupoli 5.285,992,040.93308.610 €7,816 13 Kreta Heraklion 8.2593,189621.340 €12,854Nr. Autonomt samfund Hovedstad Areal (km²) Area (sq. mi.)Befolkning (14) Athosbjerget Karyes 3901511.830 Ukendt
Religion thumb|Den græske kirke har mange små kirker og kapeller i Grækenland Den græske kirke har stor betydning i samfundet og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter. Flertallet af befolkningen tilhører den græsk-ortodokse kirke. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de joniske og ægæiske øer. De fleste grækere har stor respekt for kirken. Mange grækere gør korsets tegn, hver gang de går forbi en kirke. Grækere går langt mere i kirke end danskerne, og især på landet er kirken et samlingspunkt. Præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv. Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er blevet færre troende grækere. I EU erklærer kun flere maltesere og cyprioter sig religiøse end grækerne. Næsten alle grækere deltager i de religiøse festdage, hvoraf de vigtigste er påsken, Mariæ Himmelfart (15. august) og julen. Fasten, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere. Den vigtigste religiøse minoritet er den muslimske. I Nordgrækenland (det østlige Thrakien) bor der ca. 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrkere og pomakere. Endvidere anslås det, at der bor ca. 250.000 nytilkomne muslimske gæstearbejdere. Over 2.000 mennesker er medlemmer af Det øverste råd for etniske (eller nationale) grækere, den førende organisation inden for den nyhedenske hellenisme, som går tilbage til den oldgræske religion.By Zeus! | Religion | The Guardian Den 9. april 2017 blev hellenismen officielt anerkendt af den græske stat som trosretning.The Greek state has finally recognized the Hellenic Ethnic Religion as a ‘Known Religion’ | ECER
Økonomi Grækenland har markedsøkonomi med et bruttonationalprodukt (BNP) på 251,7 milliarder US-dollars i 2006. Hovedvægten ligger på turisme (15% af BNP), skibsfart (4,5% af BNP med en arbejdsstyrke på 160.000 svarende til 4% af arbejdsstyrken), bank og finans, produktionsindustri (13% af BNP), byggeindustri (10% af BNP), landbrug (7% af BNP) og telekommunikation. Mange virksomheder, også multinationale, har deres regionale hovedkvarter i Grækenland, da situationen tidligere blev anset som relativt stabil.