Santander Consumer Bank AS er en privatkunde- og erhvervsbank, som gennem Santander Consumer Finance er ejet af finanskoncernen Grupo Santander. Organisatorisk er banken i Danmark en filial af den norske Santander Consumer Bank AS.
I Danmark er bankens fokusområder forbrug indenfor bilfinansiering, privatlån, højrenteprodukter og finansiering af motorcykler og campingvogne.
I juni 2014 opkøbte Santander GE Money Bank i Danmark, Norge og Sverige for 5,3 mia. kr.Santander køber GE Money Bank i Norden | Berlingske Business. GE Money Bank har hørt under GE Capital, der er General Electrics finansielle division.
Santander Consumer Bank sponsorerer blandt andet UEFA Champions League, Kræftens Bekæmpelse og støttede i 2018 CBS Case Competition, der hvert år afholdes af Copenhagen Business School. Desuden startede banken i 2015 et tre års langt sponsorat af de danske håndbold-pokalturneringer, der kaldes for Santander Cup. Her støttes både herre- og damehold.
Blandt nogle af bankens danske samarbejdspartnere kan nævnes Power samt Elgiganten, hvor Santander Consumer Bank støtter kunderne med finansieringen.
Referencer
Eksterne henvisninger Officiel hjemmeside
Kategori:Banker i Danmark Kategori:Banker fra Norge