thumb|De tre parcer (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske myter var parcerne de tre kvindelige personifikationer af menneskers og guders skæbne. "Skæbne" er et koncept eller begreb, der har en bred vifte af forskellige betydninger, alt efter hvilken filosofisk, teologisk eller psykologisk ramme, man diskuterer eller analyserer den under. Den mest udbredte betydning er skæbne som et forudbestemt forløb af begivenheder. Her kan man både tale om en skæbne for hele verdenen, og om individuelle menneskers eller livsformers skæbne. Skæbne som forudbestemt fremtid er omdrejningspunktet i mange folkeeventyr, mytologiske beretninger, legender, samt i teologi, hvor det ofte portræteres som noget, der er forudbestemt af overnaturlige magter, for eksempel guder.
Skæbne kan sammenlignes med determinisme, den filosofiske påstand om, at enhver begivenhed, inklusive menneskelig kognition og adfærd, er kausalt bestemt af en ubrudt kæde af forudgående hændelser. Skæbne og determinisme er dog ikke identiske begreber: hvor determinisme betegner en filosofisk opfattelse af årsagsbestemthed, betegner skæbne typisk en forestilling om en overordnet bestemmelse, orden eller magt, som mennesket ikke selv kan kontrollere.
Skæbne kan dog også hentyde til de ting, der sker i et menneskeliv, altså selve de begivenheder, der sker i et individuelt menneskes liv, og de vilkår, som dette menneske lever under i sit liv.
Nogle af de tidligste kendte skriftlige forestillinger om menneskelig skæbne og guddommeligt bestemte livsforløb kendes tidligst fra 4.000-5.000 år tilbage, i oldtidens Mesopotamien og Egypten, hvor konceptet først er attesteret på skrift, i kileskriftstavler, blandt andet i Digtet om Gilgamesh. I Mesopotamien findes begrebet šīmtu, der blandt andet betyder "skæbne", og som i de mesopotamiske kilder forbindes med gudernes bestemmelse over skæbnen. I oldtidens Egypten fandtes ligeledes forestillinger om skæbne og menneskets bestemmelse, blandt andet knyttet til guddommen Shai, der blev opfattet som en personifikation af skæbnen.
Etymologi Det danske ord skæbne (og dets beslægtede ord i de andre skandinaviske sprog, herunder svensk öde) stammer fra det norrøne ord skepna, "det der er bestemt", der i sig selv er dannet til roden i verbet skapa, "at skabe". Den historiske Ordbog over det danske Sprog forbinder ligeledes dansk skæbne med oldnordisk skepna, blandt andet i betydningerne "dannelse, form, skabt ting, skabning", og med verbet skabe. Det germanske ordforråd omkring skapa er desuden etymologisk beslægtet med engelsk shape. Skepna er desuden afledt af germansk *skapniōn, 'det, som er skabt eller bestemt'.
Dette afspejler en central forestilling i den germanske og nordiske mytologi, hvor nornerne er forbundet med bestemmelsen og formen på menneskers og guders skæbne. I oldnordisk religion blev nornerne opfattet som skæbnemagter, der bestemte over et menneskes livsforløb og levetid. De norrøne kilder giver forskellige billeder på, hvordan skæbnen blev formet: I eddadigtet Vøluspá forbindes nornerne med at riste runer i træstykker, mens Helgekvadene beskriver dem som skæbnespindere, der spinder og skærer tråden. I Vøluspá beskrives desuden, hvordan nornerne fastsætter menneskers skæbne.
I nordisk mytologi forbindes skæbnen således med flere begreber, herunder ørlog og skǫp. Skǫp betyder "det tildelte" og er direkte knyttet til forestillingen om nornernes bestemmelse.lex Ørlog er et andet norrønt begreb for skæbne og optræder blandt andet i Vølvens spåddom.
Skæbnebegreber Den faktiske skæbne Den faktiske skæbne er simpelthen det der sker i et menneskeliv. Den er de begivenheder der sker, og de ydre omstændigheder for dette liv. Der siges ikke noget om, hvorvidt denne skæbne er forudbestemt, hvorvidt den er et resultat af tilfældigheder, eller hvorvidt den er et resultat af dette menneskes frie valg. Det er denne betydning, der ligger i en sætning som: "Han fik en hård skæbne."
Den forudbestemte skæbne Den forudbestemte skæbne er den skæbne, der er forudbestemt af en eller flere skæbnemagter - magter der styrer hvad der sker i et menneskeliv. Sådanne magter kan kan f.eks. være Gud, skæbnegudinder, skytsengle eller karma. Det er den betydning, der ligger i et udtryk som "skæbnetro".
Når ordet "skæbne" bruges i denne betydning, tænkes der som regel på nogle bestemte forhold eller begivenheder, der betragtes som bestemt af en skæbnemagt, og som på afgørende måde griber ind i et menneskes liv, f.eks. den første møde med en kommende ægtefælle.
Dette skæbnebegreb bruges i forbindelse med fatalismen: troen på, at højere magter har forudbestemt (vigtige) omstændigheder og begivenheder i ens liv, og at man ikke har en fri vilje til at modsætte sig dem. Skæbnen er uden for ens rækkevidde.
Den tilfældige skæbne Den tilfældige skæbne er den skæbne, der er et resultat af tilfældige hændelser. Man kan få en let skæbne, og man kan få en hård skæbne. Men begge er et resultat af tilfældigheder. Ifølge dette skæbnebegreb er ens skæbne ligeledes uden for ens rækkevidde. Man har ikke nogen magt over de begivenheder, som - tilfældigt - styrer ens skæbne.Johannes Sløk: Skæbne, s. 142.
Den frit valgte skæbne
Den frit valgte skæbne er den skæbne, der er et resultat af ens frie valg (ens frie vilje). Man handler selvstændigt, træffer nogle valg og ændrer sit livs kurs på trods af omstændighederne. Man kan forme sin skæbne gennem sin indsats og gennem sine valg i livet. Jævnfør talemåden "at tage skæbnen i egen hånd". Man kan ændre sin skæbne ved at vælge at handle anderledes, end man hidtil har gjort. Hvis f.eks. en alkoholiker vælger at gå i behandling for sin alkoholisme og sætter al sin handlekraft ind på at holde op med at drikke, så kan han ændre sin skæbne til det bedre.Difference Between Fate and Destiny: Meaning & Use | YourDictionaryVælg din egen skæbne | Det Danske Filminstitut
Skæbnebegreber Den faktiske skæbne Den faktiske skæbne er simpelthen det der sker i et menneskeliv. Den er de begivenheder der sker, og de ydre omstændigheder for dette liv. Der siges ikke noget om, hvorvidt denne skæbne er forudbestemt, hvorvidt den er et resultat af tilfældigheder, eller hvorvidt den er et resultat af dette menneskes frie valg. Det er denne betydning, der ligger i en sætning som: "Han fik en hård skæbne."
Den forudbestemte skæbne Den forudbestemte skæbne er den skæbne, der er forudbestemt af en eller flere skæbnemagter - magter der styrer hvad der sker i et menneskeliv. Sådanne magter kan kan f.eks. være Gud, skæbnegudinder, skytsengle eller karma. Det er den betydning, der ligger i et udtryk som "skæbnetro".
Når ordet "skæbne" bruges i denne betydning, tænkes der som regel på nogle bestemte forhold eller begivenheder, der betragtes som bestemt af en skæbnemagt, og som på afgørende måde griber ind i et menneskes liv, f.eks. den første møde med en kommende ægtefælle.
Dette skæbnebegreb bruges i forbindelse med fatalismen: troen på, at højere magter har forudbestemt (vigtige) omstændigheder og begivenheder i ens liv, og at man ikke har en fri vilje til at modsætte sig dem. Skæbnen er uden for ens rækkevidde.
Den tilfældige skæbne Den tilfældige skæbne er den skæbne, der er et resultat af tilfældige hændelser. Man kan få en let skæbne, og man kan få en hård skæbne. Men begge er et resultat af tilfældigheder. Ifølge dette skæbnebegreb er ens skæbne ligeledes uden for ens rækkevidde. Man har ikke nogen magt over de begivenheder, som - tilfældigt - styrer ens skæbne.Johannes Sløk: Skæbne, s. 142.
Den frit valgte skæbne
Den frit valgte skæbne er den skæbne, der er et resultat af ens frie valg (ens frie vilje). Man handler selvstændigt, træffer nogle valg og ændrer sit livs kurs på trods af omstændighederne. Man kan forme sin skæbne gennem sin indsats og gennem sine valg i livet. Jævnfør talemåden "at tage skæbnen i egen hånd". Man kan ændre sin skæbne ved at vælge at handle anderledes, end man hidtil har gjort. Hvis f.eks. en alkoholiker vælger at gå i behandling for sin alkoholisme og sætter al sin handlekraft ind på at holde op med at drikke, så kan han ændre sin skæbne til det bedre.Difference Between Fate and Destiny: Meaning & Use | YourDictionaryVælg din egen skæbne | Det Danske Filminstitut
Skæbneopfattelser Nordisk religion
Det nutidige ord skæbne stammer fra det oldnordiske ord skepna, som betyder “skabt ting”.skæbne - Wiktionary, the free dictionary
En anden oldnordisk betegnelse for skæbne er ørlǫg, som betyder "grundlæggende lov". Ørlǫg repræsenterer et komplekst væv af love, handlinger og konsekvenser, der former menneskenes og verdens skæbne. Ørlǫg er ikke blot en fastlagt skæbne, men er en aktiv og dynamisk proces, der både omfatter forudbestemte elementer og muligheder for forandring gennem frie, individuelle handlinger. Hver handling og hver beslutning bidrager til et evigt udfoldende netværk af årsager og virkninger, der er dybt indvævet i menneskets væsen. Verden betragtes nærmest som et forudbestemt system, hvor fortiden hele tiden former fremtiden.
Ligesom ørlǫg gælder for hele verden, gælder den også for individet. Hvert enkelt menneske bærer sin egen personlige ørlǫg, der formet af dets handlinger og beslutninger. Denne personlige ørlǫg er sammenvævet med ørlǫgen i ens familie. Den personlige ørlǫg er påvirket af forfædrenes gerninger.
I den nordiske mytologi bliver skæbnen repræsenteret af forskellige kvindelige guddomme, hvoraf de vigtigste er de tre norner (skæbnegudinder), der bor ved foden af verdenstræet Yggdrasil. Nornerne, Urd, Verdande og Skuld, spinder alle menneskers livstråd, og de bestemmer, hvor lang den skal være. Hver tråd er forbundet med andre og skaber et stort og indviklet livsvæv, der både er dybt personligt og universelt omfattende. Alle handlinger er indbyrdes forbundne. I digtet Vølvens Spådom forklares nornernes rolle: "De lov lagde, de liv kåred for slægternes børn, skæbnen for mænd." Vålvens Spaadom, oversat af Thøger Larsen, 1926; vers 20
Græsk mytologi thumb|De tre skæbnegudinder (moirer) i græsk mytologi, der her står over dydens døde krop. Set fra højre er det Klotho, der spinder livstråden, Lachesis, der bestemmer trådens længde, og Atropos, der klipper tråden over med sin saks. Gobelin fra Flandern. Ca. 1510-1520. Victoria and Albert Museum i London. I græsk mytologi personificerer de tre moirer (Μοίραι) ("portioner" eller "dele") skæbnen. De tre moirer er: Klotho (Κλωθώ), der spinder menneskets livstråd. Lachesis (Λάχεσις), der bestemmer trådens længde. Atropos (Ἄτροπος), der klipper tråden over med sin saks. Det er altså begrebet om den forudbestemte skæbne, der er på spil her.
Også andre steder i den græske mytologi træder dette skæbnebegreb tydeligt frem. Ødipusmyten fortæller om kong Laios, der af oraklet i Delfi fik at vide, at hvis han fik en søn, ville denne dræbe ham. Da han senere fik en søn, Ødipus, besluttede han at sætte drengen ud. Han gav ham til en hyrde, som fik ordre til at efterlade ham ude i bjergene. Men drengen blev reddet af en hyrde fra et andet land. Ødipus voksede op, og han endte med, på trods af alle kong Laios´ forholdsregler, at dræbe sin far, da han engang mødte ham i bjergene og antog ham for at være en tilfældig rejsende. Et skænderi endte med et drab på denne rejsende, som viste sig at være kong Laios. Skæbnen satte sig igennem på trods af alle forholdsregler.Johannes Sløk: Skæbne, s. 146.
Kristendom Kristendommen mener generelt ikke, at der er en forudbestemt skæbne. Den lægger vægt på, at mennesket har en fri vilje. Det kan enten synde og handle ondt eller følge den rette lære og handle godt. Hos kirkefaderen Augustin og i den evangeliske calvinisme findes dog prædestinationslæren, som er læren om, at Gud på forhånd har udvalgt dem, der skal frelses.Weber, Max "The Protestant Ethic and The Spirit of Capitalism" (Penguin Books, 2002) Internet History Sourcebooks: Modern History