Niels Peder Christian Holsøe (27. november 1826 i Øster Egesborg – 1. januar 1895 i København) var en dansk arkitekt. Han var fader til malerne Carl og Niels Holsøe og farbroder til arkitekten Poul Holsøe.

Uddannelse Han var søn af sognepræst Lauritz Christian Holsøe (1789-1862) og Vilhelmine Euphrosyne Margrethe født Feddersen (1797-1871).

Holsøe startede som murer og arbejdede sig op. Han blev murersvend 1846; tegnede privat hos G.F. Hetsch og gik dernæst på Kunstakademiet i København 1842-49 og 1851-52 (afbrudt af hans deltagelse i Treårskrigen 1849-50). Han vandt den lille sølvmedalje i 1847 og afsluttede i 1853 sine studier på Kunstakademiet med den store sølvmedalje, hvorefter han arbejdede sammen med Bernhard Seidelin, for hvem han arbejdede som konduktør på Helsingør Rådhus (1853-55). Han konkurrerede forgæves efter guldmedalje. Hans møde med Johan Daniel Herholdt og dennes praktiseren af en arkitektur inspireret af italiensk renæssance satte sig sig varige spor i hans arbejder. 1848 og 1853 deltog han i Charlottenborg Forårsudstilling. I 1859 fore­tog han en rejse til udlandet.

Karriere Han drev egen virksomhed fra 1855, og 1860-61 byggede han Marienlyst Badehotel, 1875-76 Ugerløse Kirke og i årenes løb en del villaer og private huse i og ved forskellige provinsbyer, samt posthusene i Årup, Odense, Fåborg, Assens, Thisted, Skælskør og Helsingør.

Hans hovedvirksomhed var som jernbanearkitekt. Fra 1861 til 1892 var han ansat ved Indenrigsministeriets kontrol med statsbanerne og har opført alle stationsbygningerne på de jysk-fynske baneanlæg (undtagen strækningen Aarhus-Randers og undtaget en række banegårde tegnet af Thomas Arboe) og senere portalerne ved Masnedsundbroen, samt de nye stationsbygninger i Lyngby og Helsingør (begge sammen med Heinrich Wenck) samt bygningerne på strækningerne Slagelse-Næstved og Dalmose-Skælskør. Ved de fleste af disse bygninger har Holsøe, med Herholdts københavnske banegård (Københavns anden banegård 1863-64) som udgangspunkt, anvendt mursten som hovedmateriale.

1869 blev han Ridder af Dannebrog og 1892 Dannebrogsmand. En øjensygdom tvang ham i 1892 til at opgive sin virksomhed.

Holsøe ægtede den 15. maj 1862 på Frederiksberg Emilie Charlotte Klentz (3. august 1833 i København - 1. november 1905 i Lyngby), datter af bagermester Gotfred Christian Vilhelm Klentz og Ane Cathrine Drastrup.

Holsøe er begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.

Værker I privat regi thumb|Marienlyst Badehotel, beskrevet i Illustreret Tidende 1860. Marienlyst Badehotel, Helsingør (1860-61, senere ombygget) Villa for brygger Carl Wiibroe, Helsingør (1861, nedrevet 1986) Wiibroes Bryggeri, Helsingør (1861, nedrevet 1986, bryg- og malthus fra 1879-80 bevaret) Jernbanehotellet, Helsingør Bygning for havne- og lodsvæsenet, Helsingør Ugerløse Kirke (1875-76) Restaurering af Aarhus Hospital (1878-79) Aarhus Klosterhospital Aldersro i Aarhus Kurhuset på Sct. Hans Hospital ved Roskilde Villa Teglstrup, sommerbolig for nationalbankdirektør Rasmus Strøm, Vedbæk Strandvej 460, Vedbæk (1890)Bolette Bramsen & Claus M. Smidt, Strandvejen her og nu. Bind 2, København: Politikens Forlag 2009, s. 144-145.

Jernbanestationer og -anlæg thumb|Aabenraa Banegård thumb|Svendborg Station thumb|Aarhus Østbanegård thumb|Helsingør Banegård thumb|Skælskør Station (nedlagt) thumb|Dalmose Station (nedlagt) Stationerne på Langå-Struer-banen: Bjerringbro Station (1863), Skive Station I (1864, nedrevet 1888) m.fl. Odense Station I med posthus (1865, udvidet og ombygget 1885 af W.A. Thulstrup og Thomas Arboe, nedrevet 1914) Nyborg Station I (1865, nedrevet) Aarup Station I med posthus (1865, nedrevet) Holstebro Station I (1866, nedrevet) Lunderskov Station I (1866, fredet 1992) Strib Station (1866, nu i ændret form og i privateje) Stationerne på Haderslevbanen (Nordschleswigsche Eisenbahn): Vojens Station m.fl. (1866) Aabenraa Station (1867) Horsens Station I (1868, nedrevet 1929) Fredericia Station I (1869-70, nu Post Danmark) Aalborg Station I (1869, nedrevet 1902) Stationerne på Vendsysselbanen: Brønderslev Station (nedrevet 1966), Vrå Station, Hjørring Station, Sindal Station, Tolne Station og Frederikshavn Station og posthus (nedrevet 1979, posthuset består) Silkeborg Station (1871) Ry Station I (1871, senere udvidet af Heinrich Wenck, fredet) Varde Station (1874, fredet 1992) Bramminge Station (1874) Vandtårnet ved Skjern Station (1874, fredet 1992) Ribe Station og pakhus (1874-75, fredet 1992) Ringkøbing Station (1875, fredet 1992) Svendborg Station (1876, senere udvidet af Heinrich Wenck) Stationerne på Østjyske Jernbane: Aarhus Østbanegård (nu butik, perron mv. fungerer stadigt som trinbræt), Grenaa Station m.fl. (1876-77) Kvissel Station (1877) Stationerne på Silkeborg-Herning Jernbane (1877): Engesvang Station, Bording Station, Ikast Station, Hammerum Station og Herning Station I (nedrevet) Ombygning af Skørping Station (1878 og 1898, fredet 1992) Stationerne på Ringe-Faaborg-banen (1880-83): Højrup Station, Korinth Station, Espe Station Faaborg Station med posthus (1882) Thisted Station med posthus (1882) Stationerne på Nordfyenske Jernbane: Bogense Station m.fl. (1882) Portalerne til Masnedsundbroen (1883, nedrevet) Assens Station med posthus (1883-84, fredet 1992) Viborg Station II og remisen i Viborg (1889, remisen fredet 1992) Helsingør Station II (1889-91, sammen med Heinrich Wenck, fredet 1992) Vandtårnet ved Helsingør Station, Søndre Strandvej 23 (1890) Ilgodspakhuset, Helsingør (1890, fredet 1990) Helsingør Posthus (1890-91, fredet 1992) Lyngby Station II (1891, sammen med Heinrich Wenck, nedrevet 1956) Lilleø Vandtårn, Korsør (1891) Slagelse Station II (1891-92, fredet 1992) Stationerne på Slagelse-Næstved banen og Skælskørbanen (1891-92, sammen med Heinrich Wenck): Dalmose Station, Sandved Station, Skælskør Station med posthus m.fl. Vandtårnet ved Skørping Station (1898, opført er Holsøes tegning, fredet)

Tilskrivninger En række mindre stationsbygninger på statsbanestrækninger, bl.a. Skanderborg-Silkeborg. Randbøldal Klædefabrik, Dalekildevej 1, Rodalvej (1873-74, nedrevet 1984)

Noter

Litteratur Raabyemagle, Hanne og Poul Vitus Nielsen, "Fredningsværdier i dansk jernbanearkitektur", Fabrik og Bolig, 2 (1991). Østerby, Mads, Danske jernbaners byggeri. Et rids af et forløb (1844-1984), Odense Universitetsforlag 1984

Eksterne henvisninger

Weilbachs Kunstnerleksikon 1947 og 1994

Kategori:Arkitekter fra Danmark Kategori:Danskere i 1800-tallet Kategori:Historicistiske arkitekter Kategori:Riddere af Dannebrog Kategori:Personer i Treårskrigen fra Danmark Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon Kategori:Ansatte i DSB