Ludwig Binswanger (født 13. april 1881 i Kreuzlingen, død 5. februar 1966 sammesteds) var en schweizisk psykiater og pioner indenfor eksistentiel psykiatri. Han anses desuden for at være en af de mest fremtrædende af de fænomenologiske psykologer og en af de mest indflydelsesrige i udarbejdelsen af den eksistentielle psykologis og den eksistentielle terapis metoder og begreber.Van Deurzen 1977Ghaemi 2001Sørensen 2009Sørensen & Keller 2015Cooper, Mick (2003). Existential Therapies. Sage Publications.
Liv og karriere I 1907 modtog Binswanger sin medicinske embedseksamen fra universitetet i Zürich. Som ung mand arbejdede og studerede han med nogle af de største psykiatere fra den periode, som Carl Gustav Jung, Eugen Bleuler og Sigmund Freud. Han besøgte Freud (som havde citeret hans onkel Ottos arbejde om Sigmund Freud, Civilization, Society and Religion (PFL 12) p. 36 i 1907) sammen med Jung der især bemærkede sin værts "afsky for al formalitet og etikette, hans personlige charme, hans enkelhed, afslappede åbenhed og godhed".Quoted in Peter Gay, Freud: A Life for Our Time (1988) p. 203 De to mænd blev venner for livet, Freud fandt Binswangers sygdom i 1912 "særligt smertefuldt" og Binswanger tilbød i 1938 Freud at komme til Schweiz.Gay, s. 229 and s. 789
Binswanger blev medlem af den tidlige Freudgruppe som Jung havde i Schweiz,Ernest Jones, The Life and Work of Sigmund Freud (1961) p. 331 men alligevel kæmpede han hele sit liv med at placere psykoanalysen i sin tænkning. Hans artikel fra 1921 om "Psykoanalyse og klinisk psykiatri" er kun en artikel om den kamp.Herbert Spiegelberg, Phenomenology in Psychology and Psychiatry (1972) p. 197
Binswanger blev yderligere påvirket af eksistentiel filosofi, især efter første verdenskrig.Spiegelberg, p. 198-202 Dette skete gennem læsning af værker af Martin Heidegger, Edmund Husserl og Martin Buber. Efterhånden udviklede han sin egen karakteristiske udgave af den eksistentiel-fænomenologiske psykologi.
Fra 1911 til 1956 var Binswanger var medicinsk direktør for sanatoriet i Kreuzlingen.
Psykologi, psykiatri og psykoterapi Binswanger regnes sammen med Viktor Frankl for at være grundlægger af eksistentiel psykologi og eksistentiel psykiatri. Binswanger begyndte allerede i 1930'erne at bruge ideer fra Søren Kierkegaard og Martin Heidegger i sit arbejdeFrie 1991.Sørensen 2013
Binswanger anses desuden for at være en af de to ophavsmænd til eksistentiel terapi, den anden er Viktor Frankl.“Psykologi og eksistens”, Viktor Frankl, 1967 Binswanger regnes således for at være en af de to første læger, der kombinerer psykoterapi med eksistentielle og fænomenologiske ideer, et begreb han forklarer i sin bog fra 1942 Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Den menneskelige tilværens grundformer og erkendelse). Her behandler han eksistentiel analyse som en empirisk videnskab der involverer en antropologisk tilgang til det enkelte menneske. Binswanger opfattede Husserls begreb livsverden som en nøgle til at forstå sine patienters subjektive erfaringer. For Binswanger involverer psykisk sygdom genskabelse af en verden - herunder ændringer i den levede erfaring af tid, rum, krop, fornuft og sociale relationer.May, p. 295
Eksistensformer Binswanger hævdede at der er former for eksistensen. Binswanger mente at for at man fuldt ud kan forstå en person skal man skal tage hensyn til de særlige forhold i alle tre former for eksistens.
Tilstandene er:
Umwelt ("omverden") Mitwelt ("medverden" ) Eigenwelt ("egenverden")
Umwelt kan gælde for både dyr og mennesker. Det er forholdet mellem organismen og dens omgivelser. Men ifølge Binswanger kan dyr ikke besidde den verden som mennesker har.
Mitwelt refererer til den tilstand af eksistens der er involveret i relationer imellem arter. Rent konkret gælder denne tilstand hovedsagelig for mennesker som interaktion imellem mennesker. Der henvises også til en "delt verden " som vi har sammen med andre mennesker, dvs. at vi ser vores liv i ud fra vores relationer med andre mennesker.
Eigenwelt henviser til en persons egen subjektive oplevelse. Eigenwelt er det forhold som man har med sig selv.
Psykiske lidelser og psykoterapi I modsætning til mere traditionelle psykiatriske tilgange, forsøgte Binswanger at forstå psykiske lidelser ud fra en forståelse af individets unikke livssituation og eksistentielle konflikter.Binswanger 1942 Han mente, at forståelse af patientens livsverden var afgørende for effektiv behandling.
Binswanger havde særlig fokus på sorg og tab og hvordan disse eksistentielle erfaringer kunne påvirke individets psykiske velbefindende. Han udviklede begrebet "dødsangst" (Todesangst) for at beskrive den angst, der opstår som følge af erkendelsen af ens egen dødelighedDufresne, T. (2000). Tales from the Freudian crypt: The death drive in text and context. Stanford University Press.Loy, D. R. (2018). Lack & transcendence: The problem of death and life in psychotherapy, existentialism, and Buddhism. Simon and Schuster.
Han anvendte en fænomenologisk metode, der betød, at terapeuten skulle være åben og opmærksom på klientens subjektive oplevelser uden at påtvinge egne tolkninger.Basso 2012Lanzoni 2003 Dette krævede en respekt for individets unikke livssituation. Binswanger understregede individets frihed til at vælge og det tilhørende ansvar.Frie 2010 Han troede på, at psykoterapi skulle hjælpe individet med at opnå større selvindsigt og bevidsthed om egne valg og handlinger.
Indflydelse Binswangers bidrag til psykiatri og psykoanalyse har haft en indflydelse på udviklingen af eksistentiel psykoterapi og har inspireret senere psykiatere og terapeuter til at integrere eksistentielle og fænomenologiske perspektiver i deres praksis. Binswanger har bl.a. påvirket Hermann Schmitz og .Se fx artiklen af Alice Holzhey-Kunz : “Hvad definerer den Daseins-analytiske proces”. in Keller og Sørensen: “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Universitetsforlag 2015 Da Binswanger overtog Bubers ide om vigtigheden af begrebet dialog kan Binswanger også ses som en forløber for intersubjektive tilgange til terapiFrie 2000.
Binswangers Drøm og eksistens blev oversat fra tysk til fransk, og Michel Foucault tilføjede en vigtig introduktion til oversættelsen. Ludwig Binswanger havde en betydningsfuld indflydelse på Michel Foucaults tidlige forfatterskab.“Eksistensens nøgne hjerte og tragiske splittelse - Michel Foucaults idéhistoriske vending som kritisk radikalisering af den eksistentielle tradition”. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, 2013, nr. 66, s. 183–200. Eugene Minkowski havde tidligere indført Binswangers idéer i Frankrig og hermed påvirkede han blandt andet Lacans tidlige arbejde.Elisabeth Roudinesco, Jacques Lacan (2005) p. 45
Bibliografi 1907: Über das Verhalten des psychogalvanischen Phänomens beim Assoziationsexperiment. Diagnostische Assoziationsstudien. (On the behavior of the psycho-galvanic phenomenon in association experiments. Diagnostic association studies). 1910: Über Entstehung und Verhütung geistiger Störungen. (Origin and prevention of mental disorders). 1922: Einführung in die Probleme der allgemeinen Psychologie (Introduction to the problems of general psychology), Berlin. 1928: Wandlungen in der Auffassung und Deutung des Traumes (Transformations in the view and interpretation of the dream), Berlin. 1930: Traum und Existenz (Dream and existence). 1932: Zur Geschichte der Heilanstalt Bellevue. Kreuzlingen 1857–1932 (The history of the Bellevue sanatorium. Kreuzlingen, from 1857 to 1932. 1933: Über Ideenflucht (On "idea escape"), Zurich. 1936: Freuds Auffassung des Menschen im Lichte der Anthropologie. Erweiterter Festvortrag gehalten zur Feier des 80. Geburtstags von Sigmund Freud im Akad. Verein für medizin. Psychologie. (Freud's conception of man in the light of anthropology. Extended lecture held to celebrate the 80th Birthday of Sigmund Freud in the Academic Association for Medicine). 1942: Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins (Basic forms and realization of human existence), Zurich (3rd édition, Munich/Basel, 1962). 1946: Über Sprache und Denken (On language and thinking), Basle. 1947: Ausgewählte Aufsätze und Vorträge, Bd. 1: Zur phänomenologischen Anthropologie (Selected essays and lectures, Volume 1: To phenomenological anthropology), Bern. 1949: Henrik Ibsen und das Problem der Selbstrealisation in der Kunst (Henrik Ibsen and the problem of self realization in art), Heidelberg. 1949: Die Bedeutung der Daseinsanalytik Martin Heideggers für das Selbstverständnis der Psychiatrie (The importance of Martin Heidegger's analysis of Dasein for the self-understanding of psychiatry). 1954: Über Martin Heidegger und die Psychiatrie. Festschrift zur Feier des 350jährigen Bestehens des Heinrich-Suso-Gymnasium zu Konstanz (Martin Heidegger and psychiatry. Festschrift to celebrate the 350th anniversary of Heinrich Suso-Gymnasium in Konstanz). 1955: Ausgewählte Vorträge und Aufsätze, Bd. II: Zur Problematik der psychiatrischen Forschung und zum Problem der Psychiatrie (Selected lectures and essays, Volume II: On the problem of psychiatric research and the problem of psychiatry) Bern. 1956: Erinnerungen an Sigmund Freud (Memories of Sigmund Freud), Berne. 1956: Drei Formen missglückten Daseins: Verstiegenheit, Verschrobenheit, Manieriertheit (Three forms of failed existence), Tübingen. 1957: Schizophrenie (Schizophrenia), Pfullingen. 1957: Der Mensch in der Psychiatrie (Man in psychiatry), Pfullingen. 1960: Melancholie und Manie: Phänomenologische Studien (Melancholy and mania: Phenomenological studies), Pfullingen. 1961: Geleitwort zu Hans Häfners "Psychopathien". Monographien aus dem Gesamtgebiet der Neurologie und Psychiatrie. (Foreword to Hans Häfner's "Psychopathic". Monographs from the entire field of neurology and psychiatry), Berlin. 1962: Der Musische Mensch. Vorwort zu "Musische Erziehung" (Man in arts. Preface to "Education in arts"), Amriswil. 1965: Wahn. Beiträge zu seiner phänomenologischen und daseinsanalytischen Erforschung (Delusion. Contributions to phenomenological and analytical investigations), Pfullingen. 1992: Traum und Existenz (Dream and existence), Indledning af Michel Foucault. Verlag Gachnang & Springer, Bern / Berlin. 2007: Aby Warburg: La guarigione infinita. Storia clinica di Aby Warburg. A cura di Davide Stimilli. Vicenza 2005 (auf Deutsch: Die unendliche Heilung. Aby Warburgs Krankengeschichte, diaphanes, Zürich/Berlin).
Udgaver på tysk af udvalgte værker Ausgewählte Werke in 4 Bänden. Roland Asanger, Heidelberg 1992–1994 Band 1: Formen missglückten Daseins, hrsg. v. Max Herzog, 1992, Band 2: Grundformen und Erkenntnis menschlichen Daseins, hrsg. v. Max Herzog und Hans-Jürg Braun, 1993, bzw. Band 3: Vorträge und Aufsätze, hrsg. v. Max Herzog, 1994, bzw. Band 4: Der Mensch in der Psychiatrie, hrsg. v. Alixe Holzhey-Kunz, 1994, bzw.
Litteratur 0m Ludwig Binswanger
Basso, E. (2012). From the Problem of the Nature of Psychosis to the Phenomenological Reform of Psychiatry. Historical and Epistemological Remarks on Ludwig Binswanger’s Psychiatric Project. Medicine Studies, 3(4), 215-232.
Frie, R. (1999). Interpreting a misinterpretation: Ludwig Binswanger and Martin Heidegger. Journal of the British society for Phenomenology, 30(3), 244-257. Frie, R. (2000). The existential and the interpersonal: Ludwig Binswanger and Harry Stack Sullivan. Journal of Humanistic Psychology, 40(3), 108-129. Frie, R. (2004). Formulating Unconscious Experience: From Freud to Binswanger and Sullivan. Psychoanalysis at the limit: Epistemology, Mind, and the Question of Science, 31-48. Frie, R. (2010). A hermeneutics of exploration: The interpretive turn from binswanger to gadamer. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology, 30(2), 79. Ghaemi, S. N. (2001). Rediscovering existential psychotherapy: The contribution of Ludwig Binswanger. American journal of psychotherapy, 55(1), 51-64.