Johannes Albrecht August Berggreen (født 19. februar 1878 i Skødstrup, død 9. maj 1963 i Hornbæk) var en dansk forsikringsdirektør.
Karriere Han var søn af malermester, senere bogholder, Heinrich Carl August Berggreen (1843-1905) og hustru Laura Mathilde Frederiksen (1833-1905). Efter Premier eksamen fra Roskilde Katedralskole i 1895, fik han sin uddannelse i det engelske selskab Palatines kontor for Skandinavien og var fuldmægtig i samme til 1907. I 1907 var han medstifter af Danske Grundejeres Brandforsikring for fast Ejendom og Løsøre og var selskabets administrerende direktør fra 1907 til 1957, derefter kommitteret direktør og formand i selskabet fra 1957 til 1963. Han var stifter af Det gensidige Forsikringsselskab Samvirke, medlem af dets direktion til 1928, derefter af dets bestyrelse; i bestyrelsen for Forsikringsakts. Palnatoke og Forsikringsakts. Gefion; direktør i og formand for bestyrelsen for Forsikringsakts. Bergia fra 1956 til 1959. Bergia er latinsk for Berggreen. Bergia lægger også navn til Bergiafonden (Nivaagaard) og den hjemmelavede Bergia Dram.
Tillidshverv Berggreen stiftede et forsikringsbibliotek i 1906, som senere blev spiren til Forsikringsforeningens bibliotek, som han også var medstifter af i 1915 og i dets bestyrelse; medlem af det af Justitsministeriet nedsatte brandforsikringsudvalg 1911-17; formand for Bygningsbrandforsikringsnævnet 1936-39, derefter medlem af forretningsudvalget, næstformand i nævnet 1949-55; i repræsentantskabet for Københavns almindelige Boligselskab; medlem af Assurandør-Societetets komité 1936-44, af Dansk Brandværns-Komité og af sammes brandtekniske udvalg; i forretningsudvalget for Fællesrepræsentationen for danske gensidige Forsikringsselskaber 1936-44; medlem af Kongelig Dansk Automobil Klub 1937-63 (første bil i 1905); formand for Bygningsbrandforsikringsforeningen 1943-45, derefter medlem af bestyrelsen; medlem af forvaltningsnævnene for Krigsforsikringen af Bygninger i København, for Krigsforsikringen for bymæssige Bebyggelser i Landkommuner, for Krigsforsikringen af Landbrugets Løsøre og for Krigsforsikringen af Landbrugsjord til 1959. Med et 50-års langt virke, som forsikringsdirektør, blev han kaldet for forsikringsbranchens "Grand Old Man".
Desuden var han også medlem af adskillige kunstforeninger blandt andet Foreningen af Kunstvenner, og havde i sommeren 1928 kunstmaleren Karl Larsen (1897-1977) logerende i gartnerboligen.
Berggreen blev gift første gang 8. juni 1914 med Sofie Larsen (død 1920) og anden gang 26. juni 1926 med Tove Gunhild Schou (27. juni 1901 - 30. maj 1987), datter af gårdejer Jørgen Vilhelm Schou (død 1912) og hustru Karen Emilie Vilhelmine født Bagger (død 1941), efterkommer af guvernør Gabriel Milan (1631-1689). Berggreen afslår at blive dekoreret. Han levede efter devisen: "Bene vixit, qui bene latuit", og er begravet på de ukendtes gravsted, Hornbæk Kirkegård.
Kilder "Dansk Forsikringsstat" 1917. "Kraks Blå Bog" 1930-1963 "Strandvejen, Dens Huse og Mennesker" William Haste 1930. "Danske Grundejeres Brandforsikring for fast Ejendom og Løsøre 1907-1932", Oscar Lindholm1932. "Martins Leksikon", Harald Lund m.fl. 1932 "Assurandør Societetet 1918-1943" Chr. Thorsen 1943 Kraks Blå Bog 1957 "Assurandøren" nr. 21, årg. 68, 1963 "På sporet af den kære familie", Lise Johannesdatter, 2000 https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A41686758 "Das Haus auf dem Hügel", Flensborg Avis, 2025, s. 10-11 https://bibliotek.dk/materiale/das-haus-auf-dem-hugel_martin-johannes-berggreen-claussen/work-of%3A870970-basis%3A141108069?tid=DrVVa1789865721421234643670 Tuse Kro
Kategori:Personer i Kraks Blå Bog (afdøde) Kategori:Personer fra Jylland Kategori:Forsikringsdirektører fra Danmark Kategori:Danskere i 1900-tallet Kategori:Foreningsformænd fra Danmark