Lillebælt Halvmarathon er et årligt motionsløb med start og mål i Middelfart og går over den gamle Lillebæltsbro. Det er organiseret af klubben Lillebælt I Løb efter IAAF´s regler. Ruten er desuden opmålt af DAF (Dansk Atletik Forbund) og dermed godkendt til at sætte rekorder på.
Lillebælt Halvmarathon (arrangeres af Mads Stryhn & Lillebælt i Løb) første løb var i 2008. Løbet afvikles først i maj måned på en rute med start på havnen i Middelfart over Den Gamle Lillebæltsbro og en rundstrækning i Snoghøj og Erritsø, retur over broen igen hvor ruten går igennem dyrehaven ved Hindsgavl Slot til mål på havnen i Middelfart. I forbindelse med det nye rådhusbyggeri i Middelfart, vælger man at flytte start- og målområde til Teglgårdsparken - Middelfarts gamle Sindssygeanstalt.
Løbet tiltrækker hvert år ca. 25-30.000 tilskuere og er en af største halvmarathon i Danmark. Løbet blev i 2011 nomineret som Danmarks løb #1. Deltagerne kommer fra hele Danmark. I forbindelse med løbet har der været afviklet landskamp mellem Danmark, Norge, Skotland og England. I 2014 var løbet også vært for de danske mesterskaber på halvmaraton.
MændKvinder ÅR Tilmeldte Navn Land Tid NavnLandTid 2008 7.500 Benjamin Serem Kenya 1:04:04 Pauline NjeryDanmark1:13:51 2009 10.000 David Kibet Kenya 1:06:16 Alyson DixonEngland1:16:00 2010 10.000 Matt Bond England 1:05:32 Katt GrimmettEngland1:14:08 2011 11.000 Toby Lampert England 1:07:41 Dorte VibergDanmark1:15:19 2012 11.000 Henrik Them Danmark 1:05:42 Hayley HainingSkotland1:15:27 2013 11.000 Caleb Ngetics Kenya 1:07:04 Annie Golden BersagelNorge1:14:05 2014 11.000 Thijs Nijhuis Danmark 1:07:44 Louise Langelund BattingDanmark1:15:54201511.000Thijs NijhuisDanmark1:05:11Jessie SanzoEngland1:15:49201611.000David NielssonSverige1:07:50Jessica Draskau-PeterssonDanmark1:14:43201711.000Gert-Jan WassinkHolland1:05:47Hannah WalkerEngland1:14:25201811.000Peter HuckEngland1:07:27Fiona BrianSkotland1:16:48
Eksterne henvisninger Lillebælt Halvmarathons hjemmeside
Kategori:Halvmaratonløb i Danmark Kategori:Sport i Middelfart Kategori:Etableret i 2008