thumb|To parkbænke med ribber, som gør det ubehageligt at ligge ned.

Fjendtlig arkitektur eller defensiv arkitektur (engelsk: hostile architecture, defensive architecture) eller dark design er fællesbegreber for forskellige arkitekturelementer, der forsøger at få bestemte befolkningsgrupper (f.eks. hjemløse, skatere, graffitimalere, unge) til ikke at opholde sig i længere tid i forskellige områder. Hjemløse forhindres således i at finde sovepladser ved at bænke fjernes eller udformes, så man ikke kan ligge på dem, mens graffiti forhindres f.eks. ved at benytte materialer, der ikke tager imod maling eller hvor det er let at fjerne graffitien igen. Bænke designes til korte ophold, for eksempel ved at fjerne ryglæn (dermed er de teknisk set plinte snarere end bænke), benytte hårde og kolde materialer og benytte proportioner, som gør det ubehageligt at sidde ned i længere tid Den onde bænk af Stig Olesen, Jyllands-Posten Aarhus, 8. august 2004.

Også overvågning og lydapparater som The Mosquito, der især kan høres af unge, benyttes. På Vejle Station har DSB benyttet marchmusik for at få "mange forskellige grupper af mennesker, der driver lidt rundt" til ikke at opholde sig i tunnelen.March-musik skal holde folk væk fra DSB-station , Thomas Klose Jensen, DR.dk, 9. juni 2014

"Hjemløse-pigge"

I 2014 fik "hjemløse-pigge" særlig opmærksomhed i Storbritannien - metalpigge i fortovet ved en beboelsesejendom og et Tesco-supermarked i London.'Homeless spikes' installed outside London flats , Anna Roberts, The Telegraph, 7. juni 2014Disse metalpigge skal skræmme hjemløse væk , Bo Poulsen, MX.dk, 7. juni 2014 Også i Glasgow er fænomenet set - her i form af metalstativer, der forhindrede folk i at ligge i læ ved væggen af en tom bygning i bymidten.Anti-homeless spikes force twin brothers from sheltering on Glasgow street , David Bateman, STV Glasgow, 8. juli 2014 En aktivist fjernede dog disse stativer mindre end et døgn efter at de blev omtalt i medierne.Glaswegian vigilante vows to remove any 'anti-homeless spikes' from city , David Bateman, STV Glasgow, 9. juli 2014

Senere, i februar 2015, opsatte Selfridges "hjemløse-pigge" ved en af sine butikker i Manchester.Selfridges installs 'inhumane' anti-homeless spikes outside Manchester store , Rose Troup Buchanan, The Independent, 16. februar 2015

En mindre ondskabsfuld variant er set i Seattle, hvor man har opstillet overflødige cykelstativer under en bro for at forhindre hjemløse i at sove i tørvejr der.New anti-homeless architecture: Seattle uses bike racks to block rough sleepers, Josh Cohen, The Guardian, 24. januar 2018Unpleasant Design - When Bad Design is Used to Hide Problems - Extra Credits, Extra Credits, YouTube, 18. april 2018

Se også Adfærdsdesign Gentrificering

Kilder

Eksterne henvisninger

Anti-homeless spikes are part of a wider phenomenon of 'hostile architecture' , Ben Quinn, The Guardian, 13. juni 2014 Anti-homeless spikes: ‘Sleeping rough opened my eyes to the city’s barbed cruelty’ , Alex Andreou, The Guardian, 18. februar 2015 Why cities are full of uncomfortable benches , YouTube-video af Carlos Waters, Vox.com, 29. november 2017 Fjendtlig arkitektur: Man siger 'skrub af med jer hjemløse, vi vil ikke have jer her' | Indland | DR hentet 10. februar 2020

Kategori:Arkitektur Kategori:Samfund