Óscar Eduardo Córdoba Arce (født 3. februar 1970 i Cali, Colombia) er en tidligere colombiansk fodboldspiller (målmand).
Córdobas karriere strakte sig over hele 22 år, og blev tilbragt i ti forskellige klubber. Han spillede blandt andet for begge de to store klubber i hans hjemby, Deportivo Cali og América de Cali, Boca Juniors i Argentina samt tyrkiske Besiktas. Hos både América, Boca og Besiktas var han med til at vinde mesterskaber i de respektive lande. Med Boca blev det desuden til to triumfer i Copa Libertadores.
Córdoba spillede desuden, mellem 1993 og 2006, 73 kampe for det colombianske landshold. Hans første landskamp for colombianerne var en venskabskamp mod Costa Rica 31. marts 1993, mens hans sidste opgør i landsholdstrøjen var en kamp mod Tyskland 2. juni 2006.
Han repræsenterede sit land ved både VM i 1994 i USA og VM i 1998 i Frankrig. I 1994 spillede han alle colombianernes tre kampe, mens han i 1998 var reservemålmand og ikke kom på banen.
Córdoba var også en del af det colombianske hold, der i 2001 på hjemmebane for første gang nogensinde vandt guld ved Copa América. Her spillede han fem af colombianernes seks kampe, og lukkede ikke et eneste mål ind undervejs. I forlængelse af denne triumf kvalificerede holdet sig også til Confederations Cup 2003, hvor holdet med Córdoba på mål sluttede som nr 4.
Titler Categoria Primera A 1997 med América de Cali
Primera División de Argentina 1999 og 2001 med Boca JuniorsSüper Lig 2003 med BesiktasCopa Libertadores 2000 og 2001 med Boca JuniorsIntercontinental Cup 2000 med Boca JuniorsCopa América''' 2001 med Colombia
Referencer
Kategori:Fodboldspillere fra Colombia Kategori:Fodboldspillere fra Atlético Nacional Kategori:Fodboldspillere fra Deportivo Cali Kategori:Fodboldspillere fra América de Cali Kategori:Fodboldspillere fra Millonarios Kategori:Fodboldspillere fra Beşiktaş JK Kategori:Fodboldspillere fra Boca Juniors Kategori:Fodboldspillere fra Perugia Calcio Kategori:Fodboldspillere fra Antalyaspor Kategori:Personer fra Cali Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1994 Kategori:Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 1998