Subaru Justy var en minibil, som mellem sommeren 1984 og midten af 2011 blev fremstillet af den japanske bilfabrikant Subaru. Kendetegnet for Justy var, at den normalt var udstyret med firehjulstræk. Kun den sidste generation kunne kun fås med forhjulstræk.

Generelt Hvor den første generation var udviklet af Subaru alene, sværgede man efterfølgende til joint venture med andre fabrikanter for at reducere fremstillingsomkostningerne. Derfor samarbejdede man ved udviklingen af anden og tredje generation med Suzuki, og fremstillede begge modellerne hos Magyar Suzuki Zrt. i Esztergom, Ungarn. Dette samarbejde blev afsluttet efter at General Motors' samarbejde med Fuji Heavy Industries ophørte, da General Motors ligeledes samarbejdede med Suzuki. Som følge af det nye samarbejde mellem Toyota og Fuji Heavy Industries blev den fjerde generation fremstillet i samarbejde med Toyotas datterselskab Daihatsu.

Modsat Subarus tradition havde Justy-modellerne ikke boksermotorer, men derimod rækkemotorer.

Justy I (type KAD)

Den i sommeren 1984 introducerede, første generation af Justy var baseret på den mindre Subaru Rex fra 1981, men var bredere og længere.

I den første tid var den eneste tilgængelige motor en 1,0-liters trecylindermotor med én balanceaksel, som var en videreudvikling af tocylindermotoren fra Subaru Rex. Denne motor ydede 40 kW (54 hk). Senere fik motoren en ny krumtapaksel hvilket øgede boringen, og samtidig tilkom en 1,2-litersmotor med 50 kW (68 hk). Denne motor gjorde ligeledes tjeneste i Subaru Libero.

Fra 1990 blev den ret tørstige 1,2-liters karburatormotor udstyret med multipoint-indsprøjtning. Samtidig blev udstødningssystemet udstyret med en reguleret trevejskatalysator af første generation, hvorved motoren kom til at opfylde Euro1-normen.

I samarbejde med et taiwanesisk firma blev Justy I bygget i en sedanudgave under navnet Subaru Tutto til det lokale marked. Fra 1987 kunne Justy som ekstraudstyr leveres med en trinløs CVT-gearkasse i stedet for den hidtidige tretrins automatgearkasse.

Modellen, som fandtes med både tre og fem døre, gennemgik i midten af 1989 et optisk facelift, mens kabinen med undtagelse af mindre detaljer forblev uændret.

Bilen var udstyret med manuelt tilkobleligt firehjulstræk uden midterdifferentiale, hvorved bagakseldifferentialet ikke ydede nogen spærrevirkning. Ved hjælp af en fordelergearkasse, som blev styret af en undertryksmembran, kunne også bagakslen drives. Det var ikke nødvendigt at træde koblingspedalen ned ved skift mellem for- og firehjulstræk.

Fortil havde bilen separate hjulophæng med MacPherson-fjederben og tværled, og bagtil en skråleddet aksel med adskilte støddæmpere og fjedre. Frihøjden lå på 170 mm.

Få eksemplarer af tredørsmodellen blev ombygget til stationcars. På denne model var de bageste sideruder afblændet, og bagagerummet og den indvendige sidebeklædning helt flade.

Kvalitet og teknik thumb|Typiske rustskader i hjuludsnittene Justy I var en tilforladelig, men også plejekrævende bil. Det fra 1980'erne stammende karrosseri var uden ekstra rustbeskyttelse særdeles modtageligt for rustskader. Typisk for motorerne var olietab. Tætningerne på krumtapaksel og knastaksel skal skiftes for mindst hver 100.000 km; i modsat fald kan der opstå skader på krumtapakslens lejer på grund af oliemangel.

Modtagelig for korrosion er: Alle hjulkasserne Hele den nederste kant af forskærmene De bageste hjuludsnit (på grund af ridser i tætningsmidlet) Svejsekanterne på de forreste fjederben, ved ridser i tætningsmassen Området under forruden: I nærheden af A-søjlen under rudetætningen kan der opstå cirkelrunde gennemtæringer

Særdeles ramt er ligeledes de tyndt lakerede undervognsdele, hvis forbindelsessteder let korroderer ved vinterkørsel.

Justys stærke sider er derimod den problemløse elektronik og den robuste drivlinje, som ved normal vedligeholdelse og pleje sagtens kan tåle høje køreydelser.

Tekniske data 1,0 1,2 Byggeperiode1983–19901990−19951986–19901990–1995 Motortype R3-benzinmotor R4-benzinmotor Antal ventiler pr. cylinder 2 3 Ventilstyring OHC, tandrem Fødesystem KarburatorMultipoint KatalysatorNejJaNejJa Trykladning – Køling Vandkøling Boring × slaglængde 78,0 × 69,6 mm 78,0 × 83,0 mm Slagvolume 998 cm³ 1190 cm³ Kompressionsforhold 9,5:1 9,1:1 Maks. effekt ved omdr./min.40 kW(54 hk)/600037 kW(50 hk)/560050 kW(68 hk)/560054 kW(73 hk)/5600 Maks. drejningsmoment ved omdr./min./3600/3600/3600/2800 UdstødningsnormEuro0Euro1Euro0Euro1 Drivende hjul (standardudstyr) Forhjul Drivende hjul (ekstraudstyr) Alle Gearkasse (standardudstyr) 5-trins manuel Gearkasse (ekstraudstyr) Trinløs CVT Værdier i ( ) gælder for versioner med automatgear, og i [ ] for versioner med firehjulstræk. Topfart()() () Acceleration 0-100 km/t15,5 sek.17,3 sek. 13,2 sek.(15,2 sek.) Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel7,2 liter(7,7 liter)[7,2 liter]Blyfri/blyholdig 907,5 literBlyfri 917,8 liter[8,2 liter]Blyfri/blyholdig 908,1 liter(8,4 liter)Blyfri 91

Justy II (type JMA/MS)

thumb|Subaru Justy (1996−2003) Den første generation blev i oktober 1995Bosch viskerbladsapp til iPhone afløst af en helt nyudviklet model, som fandtes med både tre og fem døre og var baseret på Suzuki Swift type MA. Denne model blev frem til august 2003 bygget i samarbejde med Magyar Suzuki i Ungarn. Fra og med denne generation blev Justy-serien kun markedsført i Europa, dog ikke Danmark.

I modsætning til forgængeren havde bilen permanent firehjulstræk, hvor bagakslen blev drevet af en viskokobling som kun overførte et drejningsmoment til bagakslen, hvis der på grund af hjulspin på forakslen forekom en difference i de to akslers omdrejningstal.

Motoren kom ligeledes fra Suzuki Swift.

Allerede i oktober 1996 blev bilen optisk modificeret. Yderligere søstermodeller til Justy og Swift var den nordamerikanske Geo Metro, Pontiac Firefly, Chevrolet Sprint og den australske Holden Barina.

Sikkerhed Det svenske forsikringsselskab Folksam vurderer flere forskellige bilmodeller ud fra oplysninger fra virkelige ulykker, hvorved risikoen for død eller invaliditet i tilfælde af en ulykke måles. I rapporterne Hur säker är bilen? er/var den næsten identiske Suzuki Swift klassificeret som følger: 1999: Mindst 40% dårligere end middelbilen 2001: Mindst 20% dårligere end middelbilen 2003: Ned til 15% dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2003 Marts 2003 (hentet 14. februar 2015, på svensk) 2005: Ned til 15% dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2005 April 2005 (hentet 14. februar 2015, på svensk) 2007: Dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2007 November 2007 (hentet 14. februar 2015, på svensk) 2009: Dårligere end middelbilen 2011: Dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2011 Maj 2011 (hentet 14. februar 2015, på svensk) 2013: Som middelbilen 2015: Mindst 40% dårligere end middelbilenHur säker är bilen? 2015 September 2015 (hentet 18. september 2015, på svensk)

Tekniske data 1,3 Byggeperiode1995–20012001–2003 Motorkode G13B Motortype R4-benzinmotor Antal ventiler pr. cylinder24 Ventilstyring OHC, tandrem FødesystemMonopointMultipoint Trykladning – Køling Vandkøling Boring × slaglængde 74,0 × 75,5 mm Slagvolume 1299 cm³ Kompressionsforhold 9,5:1 Maks. effekt ved omdr./min.50 kW(68 hk)/600063 kW(86 hk)/6000 Maks. drejningsmoment ved omdr./min./3500/3000 UdstødningsnormEuro2Euro3 Drivende hjul Alle Gearkasse 5-trins manuel Topfart Acceleration 0-100 km/t13,6 sek.13,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel6,9 literBlyfri 916,8 literBlyfri 91

G3X Justy (III) (type MHY)

G3X Justy kom på markedet i september 2003, og blev bygget frem til august 2007. Modellen blev fremstillet sideløbende med anden generation af Suzuki Ignis, som den teknisk set var næsten identisk med. Dermed var Justy ikke længere en minibil, men tilhørte derimod segmentet af SUV'er og var efter Forester og Outback den tredje af sin art fra Subaru.

Modellen havde ligesom forgængeren permanent firehjulstræk, og delte motorer med Suzuki Ignis. Denne generation af Justy var den eneste, som fandtes med dieselmotor. Der var her tale om en commonrailmotor på 1248 cm³, hentet fra Fiat Punto. I forbindelse med dieselmotoren havde bilen kun forhjulstræk.

Tekniske data 1,31,51,3 TD Byggeperiode 2003–2007 MotorkodeM13AM15AZ13DT Motortype R4-benzinmotorR4-dieselmotor Antal ventiler pr. cylinder 4 Ventilstyring DOHC, kædeDOHC, tandrem Fødesystem MultipointCommonrail Trykladning –Turbolader,ladeluftkøler Køling Vandkøling Boring × slaglængde78,0 × 69,5 mm78,0 × 78,0 mm69,6 × 82,0 mm Slagvolume1328 cm³1490 cm³1248 cm³ Kompressionsforhold 9,5:118,0:1 Maks. effekt ved omdr./min.69 kW(94 hk)/600073 kW(99 hk)/590051 kW(69 hk)/4000 Maks. drejningsmoment ved omdr./min./4100/4100/1750 Drivende hjul AlleForhjul Gearkasse 5-trins manuel Topfart Acceleration 0-100 km/t11,7 sek. 11,0 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel6,9 literBlyfri 957,2 literBlyfri 955,0 literDiesel

Justy IV (type M300F)

Den fjerde og sidste modelgeneration af Justy debuterede på Frankfurt Motor Show 2007, og kom ud til forhandlerne i september 2007.

Modellen var en omdøbt version af Daihatsu Sirion, og blev fremstillet af Daihatsu for Fuji Heavy Industries. Forskellene i forhold til Daihatsu Sirion var udelukkende af kosmetisk natur, derudover var begge bilerne vidtgående identiske. I modsætning til Sirion, som også fandtes med firehjulstræk, fandtes Justy i de fleste lande kun med forhjulstræk. Der kunne vælges mellem to udstyrsvarianter, Trend og Active.

At modellen var identisk med Daihatsu Sirion, betød at Justy igen for første gang siden første generation kørte med en trecylindret 1,0-litersmotor. Motoren ydede 51 kW (69 hk), og opfyldt Euro4-normen. Det var den samme motor, som også blev benyttet i TPCA-søstermodellerne Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107.

Justy IV havde fortil separate hjulophæng med MacPherson-fjederben og tværled. Frihøjden lå på 150 mm.

I Schweiz fandtes der også en specialudgave med firehjulstræk. I forhold til forgængeren var den nye Justy betydeligt mindre og ikke lige så terrænegnet, så den igen lignede en konventionel minibil. Modellen fandtes kun med fem døre.

I midten af 2011 blev Justy afløst af den Toyota-baserede Subaru Trezia.

Tekniske data 1,0 Byggeperiode2007–2011 Motorkode1KR-FE MotortypeR3-benzinmotor Antal ventiler pr. cylinder4 VentilstyringDOHC, kæde FødesystemMultipoint Trykladning – KølingVandkøling Boring × slaglængde71,0 × 84,0 mm Slagvolume998 cm³ Kompressionsforhold10,5:1 Maks. effekt ved omdr./min.51 kW(69 hk)/6000 Maks. drejningsmoment ved omdr./min./3600 Drivende hjulForhjul Gearkasse (standardudstyr)5-trins manuel Gearkasse (ekstraudstyr)4-trins automatisk Topfart Acceleration 0-100 km/t13,9 sek. Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel6,1 literBlyfri 91

Referencer

Litteratur Automobil Revue. Katalog 1991, 1993, 2000, 2001, 2004 og 2008 (på tysk og fransk) ADAC special Auto-Test Neuwagen-Katalog Sommer 2003. ADAC, februar 2003. (på tysk)

Eksterne henvisninger

Justy Kategori:Minibiler Kategori:Forhjulstrukne biler Kategori:Biler introduceret i 1984 Kategori:Biler fra 1980'erne Kategori:Biler fra 1990'erne Kategori:Biler fra 2000'erne Kategori:Biler fra 2010'erne