thumb|Kunder i en Target-butik til Black Friday. Black friday er den uformelle betegnelse for fredagen efter Thanksgiving i USA, det vil sige fredagen efter den fjerde torsdag i november. Ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen. Salget på black friday i USA minder om Boxing Day-salget i mange Commonwealth-nationer. Black Friday er hverken helligdag eller generel fridag, men i en række amerikanske delstater er dagen fridag for delstatsansatte. Mange, der ikke er ansat i detailhandlen eller på skoler i USA, har både torsdag (thanksgiving) og dagen efter (black friday) som fridage.
Dagen har siden 2005 været den travleste indkøbsdag i USA.; ShopperTrak, Press Release, (16. november, 2010). I 2013 handlede omkring 141 mio. amerikanske forbrugere på black friday og brugte i alt 57,4 mia. amerikanske dollar.
Dagens navn stammer oprindeligt fra Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive den voldsomme trafik af fodgængere og biler som opstod dagen efter thanksgiving.Ben Zimmer, The Origins of "Black Friday," Word Routes (25. november, 2011).Martin L. Apfelbaum, Philadelphia's "Black Friday," American Philatelist, vol. 69, no. 4, p. 239 (Jan. 1966). Brugen af navnet begyndte før 1961 i Philadelphia-området og vandt bredere indpas uden for Philadelphia omkring 1975. Senere indførte detailhandelsbranchen en alternativ forklaring: At detailhandlerne generelt ikke tjente penge fra januar til november og black friday var en markering af det vendepunkt, hvor de begyndte at få sorte tal på bundlinjen.
Black Friday kædes ofte sammen med et lignende udsalg kaldet cybermonday, der afholdes på internettet tre dage senere.
Black Friday i Danmark I 2013 tog nogle danske webshops de indledende skridt til at indføre black friday i Danmark. Dette blev fulgt op året efter af flere danske butikker og varehuse, der brugte dagen til at promovere særlige tilbud.Finans.dk: Shop amok dagen er kommet for at blive, 26. november 2014 På forbrugersiden har interessen for black friday set en eksplosiv vækst de seneste par år. På black friday i 2014 blev der udført 4,5 millioner dankorttransaktioner.Nets.eu: Dankort-forbruget i november 2014
I 2015 fik black friday for alvor sit gennembrud i Danmark og slog rekorden for største handelsdag nogensinde i dansk historie, hvis man måler på omsætning gennem Dankortet på en enkeltstående dag.nyheder.tv2.dk - 30-11-2015 - Black Friday slog alle rekorder Hentet 08-03-2015 Kampagnen blev udvidet til weekenden inklusive 'cybermonday', og i efterfølgende år også til hele ugen op til black friday. Lige siden 2015, har black week i Danmark år efter år slået rekorder, og kigger man på tallene for black week 2021, er online aktiviteten målt på antal transaktioner denne uge 3 gange så stor som en almindelig handelsuge.
År Dato Gennemsnit forbrug Forbrug, Dankort Transaktioner Forbrug, MobilePay Transaktioner (DKK) (mio. DKK) Dankort (mio. DKK) MobilePay 2021 26. nov. 740 1 mio. 2020 27. nov. 366 562.000 2019 29. nov. 2018 23. nov. 1.942 Nets.eu: Black Friday årets største handelsdag – men ingen rekord, 26. november 2018 2017 24. nov. 369 2.117 5.735.860dankort.dk: Optakt Black Friday 2018, 20. November 2018 2016 25. nov. 363 2.001 5.506.719 2015 27. nov. 358 1.983 5.536.294 2014 28. nov. 337 1.533 4.548.649 2013 29. nov. 338 1.370 4.047.618 2012 23. nov. 328 1.075 3.282.188 2011 25. nov. 333 1.083 3.252.949 2010 26. nov.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Kulturelle begivenheder Kategori:Amerikansk kultur Kategori:Begivenheder i USA Kategori:Detailhandel