José Julián Martí Pérez (spansk udtale: [hroˈse maɾˈti]) (født 28. januar 1853, død 19. maj 1895) var cubansk digter, essayist, journalist, oversætter og professor, der betragtes som en nationalhelt og en vigtig figur i latinamerikansk litteratur. Han var meget politisk aktiv og anses for at være en vigtig revolutionær filosof og politisk teoretiker. Gennem sit forfatterskab og sine politiske aktiviteter blev han et symbol på Cubas bud på uafhængighed mod Spanien i det 19. århundrede og omtales som "apostlen for den cubanske uafhængighed." Fra ungdomsårene dedikerede han sit liv til fremme af frihed, politisk uafhængighed for Cuba og intellektuel uafhængighed for alle spanske amerikanere Hans død blev brugt som et råb om cubansk uafhængighed fra Spanien af både de cubanske revolutionære og de cubanere, der tidligere var tilbageholdende med at starte en oprør.
Han blev født i Havana og begyndte sine politiske aktiviteter i en tidlig alder. Han rejste meget i Spanien, Latinamerika og USA og skabte opmærksomhed og støtte til cubansk uafhængighed. Hans forening af det cubanske emigrantsamfund, især i Florida, var afgørende for succes for den cubanske uafhængighedskrig mod Spanien. Han var en nøglefigur i planlægningen og gennemførelsen af denne krig såvel som designeren af det cubanske revolutionære parti og dets ideologi. Han døde under slaget ved Dos Ríos den 19. maj 1895.
Martí betragtes som en af de vigtigste store latinamerikanske intellektuelle omkring århundredeskiftet. Hans skrevne værker inkluderer en række digte, essays, breve, foredrag, romaner og et børneblad . Han skrev for adskillige latinamerikanske og amerikanske aviser. Han grundlagde også selv en række aviser. Hans avis Patria var et vigtigt instrument i kampagnen for cubansk uafhængighed. Efter hans død blev en af hans digte fra bogen, Versos Sencillos (Simple Verses) tilpasset til sangen "Guantanamera", der er ikke alene er blevet den mest hørte patriotiske sang i Cuba, men også fandt vej til selv vestlige hitlister.
Begreberne frihed og demokrati er fremtrædende temaer i alle hans værker, der havde indflydelse på den nicaraguanske digter Rubén Darío og den chilenske digter Gabriela Mistral.
Tidlig liv - Cuba: 1853–70 thumb|Paula Street nr. 41, Havana, fødested for José Martí
José Julián Martí Pérez blev født den 28. januar 1853 i Havana, på Paula Street 41, af spanske forældre, Mariano Martí Navarro og Leonor Pérez Cabrera. Martí var den ældste bror til syv søstre. Da han var fire, flyttede hans familie fra Cuba til Valencia, Spanien, men to år senere vendte de tilbage til øen, hvor de indskrev José på en lokal offentlig skole, i Havana, hvor hans far arbejdede som fængselsvagt.
I 1865 tilmeldte han sig Escuela de Instrucción Primaria Superior Municipal de Varones, der blev ledet af Rafael María de Mendive. Mendive kom til at betyde meget for udviklingen af Martís politiske filosofier. Han var også medvirkende til, at Marí udviklede en stor social og politisk samvittighed. Hans bedste ven, ven Fermín Valdés Domínguez, var søn af en velhavende slaveejende familie. I april samme år, efter at have hørt nyheden om mordet på Abraham Lincoln, udtrykte Martí og andre unge studerende deres sorg over, manden, der havde erklæret afskaffelsen af slaveriet i De Forenede Stater, nu var død. I 1866 trådte Martí ind i Instituto de Segunda Enseñanza, hvor Mendive finansierede hans studier.
Da tiårs krigen brød ud i Cuba i 1868, dannedes der sammenslutninger af tilhængere af den cubanske nationalistiske sag overalt i Cuba, og José og hans ven Fermín sluttede sig til dem. Martí havde tidligt haft et stort ønske om Cubas uafhængighed og frihed. Han begyndte at skrive digte om denne vision, mens han samtidig forsøgte at gøre noget for at nå sin drøm. I 1869 offentliggjorde han sine første politiske skrifter i avisen El Diablo Cojuelo, udgivet af Fermín Valdés Domínguez. Samme år udgav han "Abdala", et patriotisk drama i versform i avisen La Patria Libre, som han selv udgav. "Abdala" handler om et fiktivt land kaldet Nubia, der kæmper for selvstændighed. Hans "10de Octubre", der senere blev et af hans mest berømte digte, blev også skrevet i løbet af året og blev offentliggjort senere i hans skoleavis.
thumb|Statue af José Martí i Central Park, New York (1959) I marts samme år lukkede koloniale myndigheder skolen og afbrød Martís studier. Han kom således i en tidlig alder til at mærke det spanske herredømme i sit fødeland. Samtidig udviklede han et stort had mod det slaveri, som stadig blev praktiseret i Cuba.
Den 21. oktober 1869, 16 år gammel, blev han arresteret og fængslet i det nationale fængsel efter en beskyldning om forræderi og bestikkelse fra den spanske regering efter opdagelsen af et "forsøg-på-overtalelses-" brev, som Martí og Fermín havde skrevet til en ven, da vennen blev soldat i den spanske hær. Mere end fire måneder senere blev Martí kendt skyldig i anklagerne og blev idømt seks års fængsel. Hans mor forsøgte at frikøbe sin søn (16 år gammel var han endnu mindreårig) ved at skrive breve til regeringen. Hans far gik til en advokatven for at få juridisk støtte, men disse bestræbelser mislykkedes. Martí blev syg i fængslet – hans ben blev ødelagt af de jernkæder, han skulle bære. Dette resulterede i, at han blev overført til Isla de Pinos (en cubansk ø). Senere besluttede de spanske myndigheder at udvise ham til Spanien. I Spanien fik Martí, der nu var 18 år gammel, lov til at fortsætte sine studier, idet man håbede, at studiet i Spanien ville forny hans loyalitet over for Spanien.
Spanien: 1871–74
I januar 1871 gik Martí ombord på dampskibet Guipuzcoa, der tog ham fra Havana til Cádiz (Spanien). Han bosatte sig i Madrid i et pensionat. Ved ankomsten til hovedstaden kontaktede han Carlos Sauvalle, som var blevet deporteret til Spanien et år før Martí, og hvis hus fungerede som et center for eksilcubanere. Den 24. marts offentliggjorde Cádiz’ avis La Soberania Nacional Martís artikel "Castillo", hvor han berettede om de lidelser en ven, han mødte i fængslet, havde været udsat for. Denne artikel blev senere genoptrykt i Sevilla's La Cuestión Cubana og New Yorks La República. På dette tidspunkt indskrev Martí sig på det juridiske fakultet ved Central University of Madrid. Mens han studerede her, deltog han åbent i diskussioner om det cubanske spørgsmål, debatterede gennem den spanske presse og rundsendte dokumenter, der protesterede mod spanske aktiviteter i Cuba.
Martí var som fortalt blevet mishandlet af spanierne under sin fængsling først i et politisk fængsel i Cuba og senere fulgte så deportation til Spanien i 1871. Disse oplevelser inspirerede ham til at skrive en folder, der blev offentliggjort i juli. Formålet med denne tryksag var at få den spanske offentlighed til at gøre noget ved dens regerings brutaliteter på Cuba og fremme spørgsmålet om cubansk uafhængighed. I september beskyldte Martí og Sauvalle på siderne i El Jurado Federal avisen La Prensa for at have ombragt cubanske beboere i Madrid. Under sit ophold i Madrid blev Martí syg og måtte opereres. Denne operation betalte Sauvalle for ham.
Den 27. november 1871 blev otte medicinstuderende, der (uden bevismateriale) var blevet beskyldt for at have spottet en spansk grav, henrettet i Havanna. I juni 1872 blev også Fermín Valdés arresteret på grund af samme hændelse. Hans dom lød på seks års fængsel, og han blev sendt til Spanien for at afsone. Her blev han genforenet med Martí. Den 27. november 1872 udsendte Martí igen en tryksag, ”Dia 27 de Noviembre de 1871”, som han selv havde skrevet, men underskrevet af Fermín Valdés Domínguez og Pedro J. de la Torre. En gruppe cubanere afholdt en pseudobegravelse i Caballero de Gracia kirke, for at mindes ét års dagen for henrettelsen af de medicinstuderende.
I 1873 blev Martís "A mis Hermanos Muertos el 27 de Noviembre" udgivet af Fermín Valdés. I februar dukkede det cubanske flag for første gang op i Madrid. Det hang ud fra Martís balkon i Concepción Jerónima, hvor han boede i et par år. I samme måned proklamerede Cortes af den første spanske republik (11. februar 1873). Heri hed det bl.a., at Cuba og Spanien var uadskillelige. Det bevirkede, at Martí skrev et essay, ”Den spanske republik og den cubanske revolution” og sendte det til premierministeren. I skriftet pegede han på, at såfremt Spanien nu havde en republik baseret på demokrati, var det hyklerisk, hvis man ikke samtidig gav Cuba sin uafhængighed. Han sendte eksemplarer af sit skrift til Nestor Ponce de Leon, som var medlem af det centrale revolutionære udvalg i New York. Han gjorde det klart for alle, at han nu ville vie sit liv til kampen for Cubas uafhængighed.
I maj flyttede han til Zaragoza, ledsaget af Fermín Valdés for at fortsætte sine jurastudier på Universidad Literaria. Avisen La Cuestión Cubana fra Sevilla offentliggjorde nu adskillige artikler af Martí.
I juni 1874 tog Martí en universitetsgrad i civilret. I august tilmeldte han sig som ekstern studerende på Facultad de Filosofia y Letras de Zaragoza, hvor han afsluttede sin eksamen i oktober. I november vendte han tilbage til Madrid og tog derefter til Paris. Her mødte han bl.a. digteren Auguste Vacquerie og den verdenskendte forfatter Victor Hugo (bl.a. kendt for ”Les Miserables”). I december 1874 begav han sig fra Le Havre til Mexico. Martí tog således til Mexico og Guatemala i stedet for at vende tilbage til Cuba. I løbet af disse rejser underviste han og skrev kontinuerligt artikler mm, som alle understregede nødvendigheden af, at Cuba fik sin uafhængighed.
México og Guatemala: 1875–78
I 1875 boede Martí på Calle Moneda i Mexico City nær Zócalo, en af datidens mest prestigefyldte adresser. En etage over ham boede Manuel Antonio Mercado, sekretær for Distrito Federal , der blev en af Martís bedste venner. Den 2. marts 1875 offentliggjorde han sin første artikel til Vicente Villadas Revista Universal, et bredtfavnende tidsskrift, der behandlede politik, litteratur og handel. Den 12. marts begyndte hans spanske oversættelse af Hugos ”Mes Fils” (”Mine sønner”)(1874) i avisen Revista Universal. Martí blev kort tid efter en del af redaktionen og var nu med til at redigere en sektion af avisen.
I artikler udtrykte han sine meninger om aktuelle begivenheder i Mexico. Den 27. maj reagerede han i avisen på de anti-cubanske uafhængighedsargumenter, der havde været trykt i La Colonia Vicola, en avis for spanske borgere i Mexico. I december blev han medlem af Sociedad Gorostiza (Gorostiza Society), en gruppe forfattere og kunstnere. Her mødte han sin kommende kone, Carmen Zayas Bazán. Det kom til hyppige møder i hendes fars hus, hvor han mødtes med gruppen Gorostiza.
Den 1. januar 1876 proklamerede man en ny regering under ledelse af general Porfirio Díaz Plan de Tuxtepec. Det kom til uroligheder, der udviklede sig til en blodig borgerkrig. Martí og mexicanske kolleger oprettede Sociedad Alarcón, sammensat af dramatikere, skuespillere og kritikere. På dette tidspunkt begyndte Martí at samarbejde med avisen El Socialista. I marts foreslog avisen en række kandidater som delegerede, herunder Martí, til den første Congreso Obrero eller arbejdernes kongres. Den 4. juni udpegede La Sociedad Esperanza de Empleados (medarbejderes forening) Martí til delegeret til Congreso Obrero. Den 7. december offentliggjorde Martí sin artikel Alea Jacta Est i avisen El Federalista og kritiserede bittert Porfiristas væbnede angreb på den konstitutionelle regering. Den 16. december offentliggjorde han artiklen "Extranjero", hvori han gentog sin modstand mod Porfiristas. Kort efter sagde han farvel til Mexico.