Jam Days var en musikfestival med fokus på Folk, Blues, Jazz og det midt i mellem. Festivalen havde forløb over tre dage i august midt i Odense centrum. Koncerterne var fordelt på Odenses forskellige spillesteder, og udendørsscener.

Musikprogrammet bestod af en bred vifte af danske og internationale bands og artister, som havde fokus på jazz, folk og blues. Festivalens hovednavn i år 2019 er Jamie Cullum. Tidligere havde artister som Sinéad O'Connor, Macy Gray og Eivør spillet på festivalen.

Jam Days blev etableret i 2013 som en fusion af Odense Folk Festival, Odense Internationale Bluesdage og Odense Sommerjazz. Festivallederen var Morten Østlund, som også er leder af spillestedet Musikhuset Posten i Odense.

Festivalnavnet Jam Days er bestemt af en læser fra Fyens Stifttidende, idet festivalen lavede et samarbejde med lokalavisen omkring en navne- og logokonkurrence i år 2013.

I 2019 gik Jam Days konkurs, men hjemmesiden jamdays.dk eksister stadig anno 2025.

Eksterne henvisninger Jamdays.dk - website for Jam Days

Kategori:Musikfestivaler i Danmark Kategori:Musik i Odense Kategori:Festivaler i Odense