Essence er et dansk metalband, som blev dannet i 2005 af Lasse Skov og Mark Drastrup. Bandet har rødder i Thrash Metal, men finder også inspiration i mange forskellige genrer og kunstnere – fra Bruce Springsteen til Rammstein.Essence Essence er kendt for at være et energisk, storsmilende band, som skiller sig ud fra den stereotype opfattelse, mange har af genren.
Karriere Inden Essences første album udkom, spillede de til Aalborg Metal Festival i 2009 med hovednavne som Satyricon, Dark Funeral og The Haunted. Deres debutalbum, Lost In Violence, udkom tidligt i 2011 og bandet blev efter udgivelsen signet på bookingselskabet 3rd Tsunami Agency. Albummet blev produceret af Søren Andersen i Medley Studios i København. Efter albummets udgivelse indtog bandet Danmark som et af hovednavnene på MTV's og 3rd Tsunamis NEW ERA TOUR, hvorefter de senere på året blev valgt som support til Vaders Europa Tour. Efterfølgende opvarmede de for In Flames, spillede på Aalborg Metal Festival og afsluttede sommeren med at optræde på Roskilde Festival, og på Vagos Open Air i Portugal.
I 2012 spillede Essence som support for Entombed i København og var hovednavn på MTV's Head Bangers Ball Tour. Bandets succes gjorde, at to af Europas største selskaber fik øjnene op for dem. Essence fik kontrakt hos NoiseArt Records, som udgav deres andet album i starten af 2013 og blev yderligere signet på bookingselskabet Rock The Nation.
Bandets andet album, Last Night of Solace, udkom i marts 2013 og blev produceret i Abyss Studio, af Peter Tägtgren, kendt fra Hypocrisy og PAIN. Dette album blev nomineret til en Metal Hammer Award og vandt en Rock The Nation Award. Efter udgivelsen af Last Night of Solace spillede bandet på Nibe Festival (DK), Copenhell (DK), Beastival (DE), Metalfest(DE), var support for Megadeth i København og var på tre tours, hvoraf to var i Europa. Den første Europa tour var med Hypocrisy og Hate og den anden med Mercenary og Omnium Gatherum. Den sidste tour var en danmarksturné med det danske band Mercenary.
I 2014 modtog bandet en kulturpris fra Aalborg Kommune overrakt af borgmester Thomas Kastrup.
Medlemmer Lasse Skov – Vokal og rytmeguitar (2005 – nu) Mark Drastrup – Lead guitar (2005 – nu) Rasmus Munch - Bas (2012 - nu) Nikolaj Kjærgaard - Trommer (2013 - nu)
Tidligere medlemmer Jens Martin Haumann - Trommer (2006 - 2013) Tobias Nefer - Bas (2006 - 2012)
Tidslinje
Diskografi EP 2007: Art in Imperfection
Albums 2011: Lost in Violence 2013: Last Night of Solace 2015: Prime
Singler 2011 Blood Culture
Begivenheder
Essence 2014 Overrækkelse af Aalborg Kommunes Talentpris 2013 Co-Headliner tour med Mercenary (DK) 2013 Tour med Mercenary og Omnium Gatherum (EU) 2013 Megadeth support i Store Vega i Købehavn (DK) 2013 Metalfest (DE) 2013 Beastival (DE) 2013 Copenhell (DK) 2013 Nibe Festival (DK) 2013 Tour med Hypocrisy og Hate (EU) 2013 Udgivelse af 2. album, Last Night of Solace 2012 Headbangers Ball Tour (DK) 2012 Entombed Support i København 2011 Aalborg Metal Festival (DK) 2011 Roskilde Festival (DK) 2011 In Flames support in Aarhus, Denmark 2011 Tour med Vader (EU) 2011 NEW ERA TOUR (DK) 2011 Udgivelse af debut album, Lost In Violence 2009 Aalborg Metal Festival (DK) 2007 Udgivelse af EP, Art in Imperfection 2005 Bandet blev dannet
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Rockgrupper fra Danmark Kategori:Metalgrupper fra Danmark Kategori:Musikgrupper fra 2005 Kategori:Har spillet på Roskilde Festival