Dansk filosofi har som oftest været påvirket af de store lande i Europa og har kun sjældent påvirket omverdenen. Dansk filosofi har trods dette en lang historie, startende med middelalderen.

Historisk gennemgang

Det 13.-15. århundrede Boethius de Dacia var en kristen dansk filosof fra middelalderen, der holdt til i ParisBoethius de Dacia, Verdens evighed – Det højeste gode – Drømme, overs. af Niels Jørgen Green-Pedersen, 2001 . På det tidspunkt var filosofien en underdisciplin for teologien, og filosofi og religion kunne ikke skilles ad.

Det 16.-18. århundrede I det 16. og 17. århundrede var naturen blevet vigtigere, og fra den tid kendes naturfilosoffer som Tycho Brahe og Niels Steensen. En anden vigtig filosof fra den tid var Niels Hemmingsen, der skrev om naturret. Han var først professor i græsk og senere i teologi ved Københavns Universitet. Han fik stor indflydelse som underviser og var samtidig rådgiver for kongen og rigsrådetMartin Schwarz Lausten, Niels Hemmingsen - Storhed og fald, Anis, 2013..

Det 19. århundrede Søren Kierkegaard fra 1800-tallet er den mest kendte danske filosof nogensinde. Han var teolog og regnes som grundlægger af den kristne eksistensfilosofi. En anden filosof fra denne periode er Ludvig Feilberg.

I 1847 bliver indholdet af filosofikum ændret, og indholdet blev fastlagt til at være logik, psykologi, etik og filosofi-historie. Det sidste skulle også inkludere propædeutisk filosofi. Studiet blev dermed i samtidens øjne rent filosofisk. Latin, græsk, historie, matematik og fysik blev nu flyttet til Examen artium. Samtidig blev det bestemt, at eksamen skulle foregå ved en mundtlig prøve i de fire discipliner og en skriftlig prøve. Den skriftlige prøve blev dog allerede 1851 afskaffet. I 1871 forsvandt af praktiske årsager etik som selvstændig disciplin.

1871 reformeredes også studiet, så det stort set fik den form, det havde de næste 100 år. Siden 1850 havde antallet af undervisningstimer været otte om ugen i to semestre. I perioden 1775-1850 havde der været op til to-tre daglige lektioner i otte eller ni måneder. Nu blev antallet af undervisningstimer halveret til fire om ugen, og prøven blev kaldt "den almindelige filosofiske prøve". I 1927 skete der nogle mindre justeringer, hvor filosofikum blandt andet blev defineret som propædeutisk filosofi.

Det 20. århundrede I starten af 1900-tallet finder vi Jørgen Jørgensen, der var aktivt medlem af den internationale logiske positivisme.

I midten af 1900-tallet var dansk filosofi præget af Aarhusteologerne. De er P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk. En anden fremtrædende filosof er Justus Hartnack.

En anden retning fra denne periode er trancendentalfilosofi. Udgående fra Peter Zinkernagel har også David Favrholdt og Kai Sørlander udarbejdet transcendentalfilosofiske erkendelsesteorier.

Filosofikum, der var fælles og ens for alle universitetsstuderende, blev i 1971 afskaffet med virkning fra 1973, og erstattet af fagspecifikke kurser i videnskabsteori og videnskabelig metode. I 17 år blev der ikke undervist i filosofi uden for faginstitutterne, indtil filosofi i 1988 blev indført som valgfag i gymnasiet på foranledning af Bertel Haarder.Forslag til Lov om ændring af lov om gymnasieskoler og studenterkursus (Ændring af gymnasiets struktur). Fremsat af undervisningsministeren (Bertel Haarder)den 28. januar 1987 .

Titlen som fagfilosof er ingen beskyttet titel i Danmark, men den har tidligere ofte være anvendt som betegnelse for at signalere, at man har gennemført en akademisk universitetsuddannelse i filosofi eller et tilgrænset fag som idehistorie eller klassisk filologi afhængigt af specialisering og faglig-filosofisk dybde. Denne betegnelse 'fagfilosof' vandt især frem efter nedlukningen af filosofikum ved daværende undervisningsminister Helge Larsen (politiker) med virkning fra 1973 og frem til 1976.Blegvad, Mogens: "Filosofikum". I: Dansk filosofi og psykologi 1926-1976. Bd. 2, S.E. Nordenbo & A.F. Petersen (red.), Københavns Universitet 1977, s. 27. Der foreligger ikke oplysninger om brugen efter 1976.

Martinus har haft desuden haft en udbredelse som en mere alternativ filosof, der på nogle punkter adskiller sig fra den konventionelle moderne akademiske fagfilosofiTarbensen, Jan Nyborg. Den mystiske virkelighed: En filosofisk analyse af aspekter af mystikeren Martinus' virkelighedsopfattelse med udgangspunkt i Whiteheads organiske filosofi i" Process and reality". Diss. 1993.Petersen, Nikolaj Pilgaard (2021): Ikke-konstitutiv kosmopsykisme – naturalisme, idealisme og Martinus' metafysik i syntese. Syddansk UniversitetAlex Riel (2020): Noetisk naturfilosofi. Forlag1dkAlex Riel (2014): Bevidsthedens evolution. Forlag1Alex Riel (2020): Livets største mirakel. HedwigAlex Riel (2019): Metamening. Hedwig. Hans lære kaldes også åndsvidenskab, og kernen i forfatterskabet er værket Livets bog i syv bindLivets Bog, bind 1-7. 1932 – 1961. . Filosofferne Jan Nyborg Tarbensen og Nikolaj Pilgaard Petersen skrev hver deres PhD-afhandling om Martinus’ filosofi ved Syddansk Universitet, i henholdsvis 1993 og 2021. Desuden har filosofferne Nikolaj Pilgaard Petersen og Alex Riel begge skrevet flere filosofiske bøger, der er inspirerede af Martinus, Riel, Alex (2014): Bevidsthedens evolution.Forlag1;

Riel, Alex (2019): Metamening. Mellemgaard Petersen, Nikolaj Pilgaard (2010): Enten-eller - både-og?: Hvad er verden? En afsøgning af argumenter. Siesta (Filosofisk fagbog).

Det 21. århundrede Af nutidige repræsentanter for den særligt akademiske fagfilosofi kan nævnes: Søren Harnow KlausenKlausen, Søren Harnow (2019): På sporet af din lykke. Akademisk Forlag, Søren Gosvig Olesen, Sverre RaffnsøeRaffnsøe, Sørensen & Gudmand-Høyer: Foucault (København, Samfundslitteratur, 2008), Jørgen HassFilosofien efter Hegel. Bidrag om Nietzsche, Gyldendal, 1980., Ole Fogh KirkebyKirkeby, Ole Fogh (2016): Begivenhedsledelse og handlekraft. København: Børsens Forlag.Kirkeby, Ole Fogh et al (2008): Protreptik – filosofisk coaching i ledelse. København: Samfundslitteratur. , Dan ZahaviZahavi, Dan (2003): Fænomenologi, Roskilde Universitetsforlag, Peter Kemp, Lars-Henrik Schmidt, Dorthe Jørgensen, Hans-Jørgen Schanz og Mogens PahuusPahuus, M. (1998). Det gode liv: indføring i livsfilosofi. København: Gyldendal.. Der findes i dag filosofiske afdelinger ved alle de større danske universiteter, der udbyder bachelor- og kandidatuddannelser på området.

I det 20. og 21. århundrede skelner man i filosofien ofte mellem en analytisk retning og en kontinental retning. Den analytiske filosofi kommer især fra den angelsaksiske verden, og den er optaget af analyse af sprog, logik og argumenter. Den har hovedsageligt haft betydning inden for universitetsverdenen i Danmark. Tilgangen har i det 21. århundrede haft en vis indflydelse på flere danske universitetsfilosoffer som Nils Holtug og Klemens KappelKlemens Kappel: Medicinsk Etik, 1996., ikke mindst på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Selv om den analytiske filosofi har haft mindre betydning uden for universiteterne, har den haft væsentlig indflydelse indadtil.

En anden vigtig del af den moderne danske fagfilosofi har overvejede været påvirket af den kontinentale filosofi: Peter Kemp og Lars-Henrik Schmidt er herunder begge nu afdøde universitetsfilosoffer, der havde betydning i universitetsverdenen indtil begyndelsen af det 21. århundrede. Peter Kemp var både teolog og filosof, og han beskæftigede sig blandt andet med etik, uddannelse og sundhedPeter Kemp 1991 Det uerstattelige. Spektrum. Lars-Henrik Schmidt udviklede til gengæld sin egen filosofiske tilgang, som han kaldte socialanalytikDet socialanalytiske perspektiv – en rapport for alle (Århus, Aarhus Universitetsforlag, 1992; 2. udgave: København, Danmarks Pædagogiske Institut, 2000). Af nulevende fagfilosoffer , der især tilhører den kontinentale filosofi, kan nævnes Dan Zahavi, der mest har arbejdet med fænomenologien. Mogens Pahuus er en anden vigtig repræsentant for livsfilosofi, og han har også arbejdet med eksistentiel fænomenologiPahuus, Mogens (2018). Dialog med Løgstrup: Løgstrups fænomenologi, 1 udg. Aalborg Universitetsforlag.. Ole Fogh Kirkeby har haft en lignende interesse for både fænomenologi og eksistentiel fænomenologi, og han har moderniseret den filosofiske samtaleform protreptik . Søren Gosvig Olesen har den samme forankring i kontinental filosofi, og han har skrevet om kærlighedSøren Gosvig Olesen (2018) En Lille bog om kærlighed. Akademisk Forlag og transcendentalfilosofiSøren Gosvig Olesen: Transcendental historie (2000) Museum Tusculanum. Der findes også flere forfattere, som står for en mere praktisk filosofi(1) “Livskunsten”, Akademisk Forlag, 2018; (1) “At stå i det åbne”. Hans Reitzels Forlag, 2013.

Af repræsentanter for nutidens mere alternative filosofi kan nævnes Nikolaj Pilgaard Petersen og Alex Riel . De står begge for en filosofi, der er inspireret af Martinus og har fokus på bevidsthed.

Se også Løgstrup Arkivet Institut for Filosofi og Idehistorie Danske filosofihistorikere

Litteratur

Carl Henrik Koch (2003) Dansk oplysningsfilosofi : 1700-1800. Carl Henrik Koch (2000): Strejftog i den danske filosofis historie. C.A. Reitzel. Rasmussen, M. S., & Steglich-Petersen, A. (red.) (2019). Higher-order evidence: new essays. Oxford University Press. Stewart, Jon (2007): A History of Hegelianism in Golden Age Denmark. Tome I. The Heiberg Period: 1824-1836. Museum Tusculanums Forlag, Stewart, Jon: A History of Hegelianism in Golden Age Denmark. Tome II. The Martensen Period: 1837-1842, Museum Tusculanums Forlag, Carl Henrik Koch (2004) Den danske filosofis historie 4 - Den danske idealisme - 1800-1880. Gyldendal. Feilberg, Ludvig: Samlede skrifter, I-II, København 1949. Hartyani, Margit: Mellemøjeblikke – Ludvig Feilbergs psykologi og "Levelære" i historisk omrids og nutidig perspektiv. Syddansk Universistetsforlag 2009. Olesen, Søren Gosvig (2021): Filosofien i Frankrig. Forlaget Wunderbuch Pahuus, Mogens: Livsfilosofi. Lykke og lidelse i eksistens og litteratur. Philosophia, 1994 Pahuus, Mogens: Ludvig Feilberg. Et dansk bud på en regulær "levelære". I Eksistens og livsfilosofi. Gyldendal 2002. Red.: Regner Birkelund. Cavling, Viggo: Ludvig Feilberg og hans levelære. Gyldendal 1927 Teigen, Karl Halvor: Ludvig Feilberg, Nordens genialeste psykolog, Bergen 1981 (Norsk) Carl Henrik Koch (2016): Dansk filosofi i positivismens tidsalder: 1880-1950. Lindhardt og Ringhof. Bjerg, Svend (1994). Århusteologerne: P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk: den store generation i det 20. århundredes danske teologi. København: Lindhardt og Ringhof.

Noter

Kategori:Videregående uddannelser i Danmark Kategori:Vesterlandsk filosofi