George Bryan "Beau" Brummell (7. juni 1778 – 30. marts 1840) var en ikonisk figur i regencytidens England, dandy og ven af kronprinsen, den senere kong Georg 4. Han etablerede moden for mænd og afviste det overdrevent udsmykkede tøj til fordel for det perfekt tilrettede og skræddersyede. Dette look var baseret på mørke jakker, bukser i fuld længde i stedet for knæbukser og lange strømper og en pletfri skjorte, der om halsen havde en kravat bundet i en kunstfærdig knude."A Poet of Cloth", en artikel fra 2006 om Brummells kravatter fra Cabinet
Beau Brummell bliver krediteret for at introducere og etablere moden, som moderne mænd bruger, med jakkesæt og slips.Ian Kelly, Beau Brummell, the ultimate dandy, London 2005 Han påstod, at det tog ham fem timer at iklæde sig sit tøj, og at han anbefalede at pudse støvler med champagne.Jane Austen Centre Denne type tøj kaldes dandyism.
Tidligere var det især regenter, hoffet og adelen, der havde dikteret moden, men Brummell formåede at blive toneangivende inden for beklædning på trods af, at han kom fra borgerskabet. Han havde arvet en stor sum penge og omgikkes de højere kredse i London. Som følge af et stort forbrug endte han dog med at måtte flygte til Frankrig for at undgå gældsfængsel i England, og han døde af syfilis som en fattig mand.
Referencer
Litteratur Jesse, Captain William. The Life of Beau Brummell. Udgivet i to bind. vol.1 og vol.2 Barbey d'Aurevilly, Jules. Of Dandyism and of George Brummell, 1845 Wharton, Grace and Philip. Wits and Beaux of Society. New York: Harper and Brothers, 1861 Lewis, Melville. Beau Brummell: His Life and Letters. New York: Doran, 1925 Campbell, Kathleen. Beau Brummell. London: Hammond, 1948 Moers, Ellen. The Dandy: Brummell to Beerbohm. London: Secker and Warburg, 1960 Nicolay, Claire. Origins and Reception of Regency Dandyism: Brummell to Baudelaire. Ph.D. diss., Loyola U of Chicago, 1998 Kelly, Ian. Beau Brummell: The Ultimate Dandy. Hodder & Stoughton, 2005
Eksterne henvisninger
Kategori:Cricketspillere fra England Kategori:Personer fra London Kategori:Personer uddannet på Eton College