Pressens Magt er en dansk stum romantisk dramafilm fra 1913 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af August Blom efter manuskript af Laurids Skands.

Filmen havde dansk premiere den 24. april 1913 i Panoptikon Teatret og blev i tysktalende lande distribueret som Der Presse-Pirat, i engelsktalende lande som A harvest of tares og i fransktalende lande som La vengeance de Peppo Purpillo.

Handling En anløben chefredaktør, Peppe Purillo, mod rod i økonomien ansøger om lån i banken, og ser bankdirektørens datter, Mary, hvorefter han får den idé, at han kan gifte sig med hende og med medgiften redde sin privatøkonomi. Purillo foranlediger en pressekampagne mod datterens kæreste, Freddy Malwood, der er bogholder i banken. Han får også sin elskerinde, den sortøjede og fyrige kreolerinde Ellinor, til at foregive at have en affære med Freddy Malwood. Bankdirektør Parker bliver rasende, da han hører om Malwoods angivelige affære med kreolerinden, og Malwood afskediges fra banken. Kreolerinden ser et brev og forstår, at hun er blevet udnyttet af Purillo, og afslører den rette sammenhæng for Mary og bankdirektøren, og Purillos frieri afvises. herefter skriver Purillo en artikel i avisen, hvor der hævdes, at banken er fallit, hvilket udløser et "bankrun" på banken, der ikke har kontanter nok til at betale kunderne deres kontanter tilbage. Det lykkedes dog i sidste øjeblik at skaffe kontanter til kunderne, og situationen reddes.Program fra Nordisk Film, dfi.dk

Medvirkende Frederik Jacobsen som Bankdirektør Parker Ebba Thomsen som Mary, Parkers datter Olaf Fønss som Freddy Malwood Aage Hertel som Redaktør Peppe Purillo Carl Schenstrøm Clara Pontoppidan som Ellinor, kreolerinde Christian Schrøder Johanne Krum-Hunderup Lauritz Olsen Birger von Cotta-Schønberg Carl Petersen

Referencer

Eksterne henvisninger

Kategori:Romantiske dramafilm Kategori:Danske film fra 1913 Kategori:Film fra Nordisk Film Kategori:Dramafilm fra Danmark Kategori:Film instrueret af August Blom Kategori:Stumfilm fra Danmark