Panther (Panzer V) er en tysk kampvogn, som blev brugt under den 2. verdenskrig. Panther-kampvognen kom til i november 1942. Den havde en 75 mm kanon som gjorde det muligt at trænge gennem panseret på de sovjetiske kampvogne T-34. Dens eget panser var 80 mm tykt og havde kopieret de sovjetiske T-34's skrånende panser, hvorved projektiler ville rikochettere. Dens motor på 690 hk gjorde det muligt at køre ca. 45 km/t. Der blev i årene 1942-1945 produceret 4814 Panther-kampvogne. Pantheren falder ind under kategorien middeltung (medium tanks). Endvidere blev Pantheren betragtet som en af de bedste under den 2. verdenskrig i dens kategori.
Pantheren kom i kamp første gang i Panserslaget ved Kursk (Operation Citadel) i højsommeren 1943. Panther-kampvognen var ikke færdigafprøvet og led under mange børnesygdomme. På trods af dem viste Pantheren sig at være en fremragende kampvogn, og den var tydeligvis en forbedring af de tidligere tyske kampvogne Panzer III kampvognen.
Kampvogne opdeles i tre kategorier light tanks, medium tanks og heavy tanks: Man havde tunge og langsomme kampvogne (heavy tanks), som var bedre pansret og udrustet med stor ildkraft (større kanoner), hvilket gjorde dem ideelle til at bekrige andre kampvogne, idet de kunne modstå stor ildkraft og desuden kunne de også udsætte andre for stor ildkraft. Disse tunge kampvogne var typisk meget komplekse og avancerede, og derfor var det svært og meget tidskrævende at masseproducere dem.
De lettere og hurtigere kampvogne (light tanks) var ikke specielt godt pansret og havde ikke den store ildkraft. De var ideelle til at bekæmpe infanteri, idet deres typiske våben var maskingeværer. Desuden var de mere mobile og hurtige. De lette kampvogne var lettere at masseproducere.
Panther tilhørte klassen middeltunge kampvogne, da den var en blanding. Pantheren var mobil, men den kunne også bekæmpe andre kampvogne i kraft af dens gode panser og kanon.
Udvikling og produktion Udviklingen af de nye Panther-kampvogne tog for alvor fart i sommeren 1941 i forbindelse med Operation Barbarossa. Under invasionen af Sovjetunionen stødte de tyske kampvogne (primært Panzer III) ind i de sovjetiske kampvogne (primært T-34/76), og her viste det sig hurtigt, at de tyske kampvogne var underlegne. De sovjetiske kampvogne var så godt pansret, at de tyske kampvognes kanoner ikke kunne trænge igennem panseret og uskadeliggøre de sovjetiske kampvogne. Desuden var de sovjetiske kampvogne udrustet med en bedre kanon, og deres affjedring gjorde dem også lettere at manøvrere i det meget varierede russiske terræn. De sovjetiske kampvogne var de tyske overlegne på langt de fleste områder. Den tyske generalstab og især Adolf Hitler anså det derfor af stor vigtighed at få udviklet nye kampvogne, som kunne matche de sovjetiske kampvogne. Man skal dog være opmærksom på, at udvikling/planlægningen af de nye kampvogne allerede var begyndt før Operation Barbarossa. Man var nemlig allerede under Slaget om Frankrig blevet bekendt med problemet mht. til kampvognene, men man havde dog ikke tillagt det så stor vigtighed, og det var først efter Operation Barbarossa var påbegyndt, at man for alvor begyndte at prioritere at udvikle nye kampvogne. Ukendt for de fleste var teknologien med skrånende panser ikke ukendt for tyskerne, men de valgte bevidst ikke at producere dem for at spare tid og omkostninger. Indtil Panther var alle tyske kampvogne derfor kassedesignet og chaufføren trænet i at dreje tanken i 30 grader i forhold til indkommende ild, for netop at få nogen beskyttelse med det nu horisontalt skrånende panser (på forsiden).
Man ønskede fra tysk side at udvikle en tank, som kunne matche den sovjetiske T-34, som havde vist sig at være en meget effektiv og pålidelig kampvogn. Derfor fik de to tyske firmaer Daimler-Benz og Maschinenfabrik Augsburg-Nürnberg AG (MAN) til opgave at udvikle nye kampvogne på baggrund af analyser af den sovjetiske T-34 . De to tyske firmaer præsenterede i starten af 1942 deres forslag til en ny kampvognsmodel overfor Hitler og resten af det tyske militær. I store hovedtræk gik Daimler-Benz' idé ud på at kopiere T-34 (med enkelte forbedringer), mens MAN's forslag indebar, at man kombinerede det traditionelle tyske kampvogn-design med de bedste egenskaber fra T-34. Selv om Hitler oprindeligt fortrak Daimler-Benz' forslag, så valgte han til sidst at gå videre med MAN's idé og sætte deres model i produktion. En af årsagerne til, at man valgte MAN's model var angiveligt, at man var bange for, at det var svært at skelne Daimler-Benz' model fra den sovjetiske T-34. Man frygtede at det ville skabe forvirring blandt soldater.Artikel om Panther-tanken. Beskriver i starten udviklingsprocessen I slutningen af 1942 blev den første prototype af Panther-tanken fremstillet, og herefter begyndte man i stor stil at fremstille Panther-tanks (specielt først i 1943). Panther-tanken blev hovedsageligt fremstillet af MAN, Daimler-Benz og på maskinfabrikken Niedersachsen-Hannover.
Man videreudviklede senere den oprindelige Panther-model. Man kan opdele Panther-tanken i tre hovedtyper, som nedenfor er angivet i kronologisk rækkefølge: Panther D:"Operation Citadel-udgaven" Panther A:en lidt forbedret type D, forbedret pga. f.eks. Operation Citadel Panther G:Panther G var en på mange måder meget forbedret kampvogn, blandt andet var beskyttelsesskjoldet forrest på tårnet[Den store danske encyklopædi, bind 3: Bio-Canberra, 1995, Gyldendal, 87-7789-046-9] forbedret. Panther type G må regnes for en af 2. verdenskrigs bedste kampvogne. Og i klassen "allround" (middeltung kampvogn) nok den bedste.
Specialudgaver og videreudvikling Foruden de tre modeller blev der lavet nogle specialudgaver af Panther-tanken som Bergepanther og Jagdpanther:
Jagdpanther thumb|220px|højre|Et billede af en udstillet Jagdpanther.
Behovet for en kampvogn med en kanon, der kunne nedkæmpe det tykkeste lag panser (200 mm), var presserende og var ikke lykkedes med Tiger I, som kun havde en 88 mm L56. Målet var en KwK (KampfwagenKanone) 88 mm L71 (L=længde i kaliber, dvs. 71 x 88 mm = 6,25 meter). Det største problem i den henseende var, at kampvognen skulle have plads til en stor tårndiameter, dels til rekylbremsen, dels så besætningen kunne håndtere de længere granater. Nødløsningen var at montere dem fast i chassiset frem for i et tårn, og man havde skabt en panserjager. Ulempen var et mere defensivt våben, som ikke var så hurtig til at dreje kanonen til relevant sigte. Fordelen var billigere og hurtigere produktion samt bedre beskyttelse mod fjendtlige granater.
392 blev produceret af denne type, og de sidste syv blev leveret til en panserenhed, nærmest mens den amerikanske hær stod for døren. Amerikanske efterretningsfotos viser, at produktionen ikke skulle være stoppet foreløbig. Mindst 10 var på forskellige stadier i samlingen.
Bergepanther thumb|220px|højre|Billede af Bergepanther. En Panther hvor tårnet var udskiftet med en trækasse med kranmekanisme så den kunne trække havarerede kampvogne fri fra mudder, granathuller osv. Samtidig blev der bagerst monteret en sænkbar "spade", så den kunne stå fast, når kranen skulle trække tonstunge kampvogne fri.¨ 339 produceret og 8 konverteret. Til nærforsvar var monteret en KwK 20 mm (maskinkanon) som dog ofte var afmonteret ved fronten. Standardmontering var udvendigt øverst på det skrånende frontpanser og skulle betjenes af radiomanden som ellers også normalt ville have betjent nærforsvarsmaskingeværet i front. Nu skulle han stå op med overkroppen ud af overbygningens tag, der nu var fjernet. En række Bergepanthere blev ved fronten konverteret til antiluftskytsplatforme, men var altså ikke officielle modeller og fremgår derfor heller ikke som sådanne. Dette nævnes blot for at forklare fraværet af disse i denne beskrivelse.
Diverse variationer over temaet fandtes alt efter tidspunkt af produktion med eller uden kranspil og med eller uden KwK 38. Den operative brug havde dog sine begrænsninger, og kun i yderste nødstilfælde måtte man bruge den til at slæbe andre panther-kampvogne eller tungere køretøjer. Slitagen på især motor og gearkasse ville simpelthen ødelægge den. I stedet for skulle tre 10 tons halvbæltekøretøjer benyttes.
En enkelt Bergepanther blev konverteret til kommandovogn (Befehlspanther) ved divisionsværkstedet ved at påsætte et tårn med attrapkanon fra en PzKpfW IV Ausf G/H, så det ekstra radioudstyr, officerer og stabshjælpere var godt beskyttet. Det var yndet af den tyske hær at sløre hvilke vogne der var kommandovogne for ikke at tiltrække fjendens bevågenhed.
Videreudvikling af Panther Pantheren var stærkt plaget af tab ved gennemskydning af sidepanseret på undervognen lige over hjulene, hvor det skrånende panser begynder. Løsningen var lige så nem som på Panzer III og IV og bestod i at fastmontere eksterne panserskørter på et stativ. Det ødelagde den kraftige effekt af granater med hulladning, så den eksploderede inden den traf hovedpanseret. Herved eliminerede man behovet for den kraftigere pansrede Panther II.
Panther II thumb|En Panther II med monteret tårn fra en Panther Ausf. G. på museum i USA Panther II-prototypen var næsten færdig og blev efter krigen den amerikanske hærs krigsbytte. Den fik monteret et tårn fra en Panther Ausf. G og blev ført til USA. Tårnet fra Panther II Schmalturm" blev brugt til Panther Ausf. F, som dog aldrig kom i produktion. Signifikante forskelle var optisk afstandsmåler (ugleøje på hver side af tårnet) og meget mindre tårnforside ved især at flytte rekylbremsen fra siden af kanonen til under kanonen, vertikalt stående.
Tårnændringen til "Schmalturm" var nødvendigt pga. klager fra fronten over den gamle halvtøndeformede blendering netop rikochetterede for mange granattræffere nedad mod taget og kører og radiomand. Her var panseret ret tyndt og gav skader, så tårnet ikke kunne dreje til skade for kører, radiomand eller gearkasse.
Fra april/maj 1945 skulle alle modeller udrustes med: Automatisk kanonlader Stabiliserende kanonsigte (så sigtning var mulig under kørsel) Infrarødt sigteudstyr samt IR-projektør, blandt andet Panzerdivision Nordland blev lige før Slaget om Berlin 1945 udrustet med Panthere med FG 1250 (FahrGerät: køreredskab) infrarødt sigte.
Selv i dag er ovenstående ikke standardudstyr på kampvogne. Man havde endvidere planer om at montere et nyt tårn, der havde en mindre forside og dermed gav et mindre skudfelt for fjenden, og så skulle det nye tårn også have indbygget optisk afstandsmåler. Der var ligeledes håb om at følgende udstyr skulle monteres fra august 1945: Dieselmotor Stabiliseret kanon (så skydning kunne foregå kørende) 88 mm Kwk L71-kanon (den samme som Jagdpanther og Tiger 2) Hydrostatiske forbedringer til styring.
Produktionen afbrudt i marts 1945 grundet at Ruhr-distriktet, hvor fabrikken lå, blev besat af amerikanerne.
Produktion thumb|220px|højre|Produktion af Panther-tanks på tysk fabrik. Pantheren var den tredje mest producerede kampvogn i Tyskland under den 2. verdenskrig. Det var kun Sturmgeschütz III (produceret 9.408 af denne type) og Panzer IV (produceret 8.298 af denne type) som overgik Pantheren i produktion.
Produktion efter typeTabel der viser antallet af produceret Panther kampvogneModelAntalDatoNoter Prototype 2 November 1942 Panther D 842 Januar 1943 til september 1943 Panther A 2.192 August 1943 til juni 1944 Panther G 2.953 Marts 1944 til april 1945Befehlspanzer Panther 329 Maj 1943 til februar 1945 Andre kampvogne der er blevet konverteret Beobachtungspanzer Panther 41 1944 til 1945 Andre kampvogne der er blevet konverteret Bergepanther 347 1943 til 1945
Pantherproduktion i 1944 fordelt på fabrikant Ruggles and Brodie 1947, pp. 72–91.Fabrikant% af samlet produktionMaschinenfabrik Augsburg-Nürnberg (M.A.N.)35%Daimler-Benz31%Maschinenfabrik Niedersachsen-Hannover31%Andre3%
Omkostninger