Faareavl og Rævestutteri er en dansk dokumentarfilm fra 1939, der er instrueret af Jette Bang.
Filmen er produceret på bestilling fra Grønlands Styrelse.
Handling Fåreavlerstation ved Julianehåb. Fåreholders hus ved Erik den Rødes gamle boplads. Høns. Køer. Blårævefarm ved Godthåb.
Omkring århundredeskiftet var den livsvigtige sælfangst så meget på retur, at grønlænderne måtte se sig om efter andre næringsveje. I 1915 flyttedes ca. 200 får fra Island til Grønland, og fåreavlerstation ved Qaqortoq blev oprettet. Her lærte grønlænderne at holde får, og bestanden var i 1939 vokset til 12.000 moderfår. På fåreavlerstationen holdes der også høns. Køer var der ikke mange af i Grønland, kun ca. 50 stk. Fårene samles og sejles tæt sammenstuvede til slagteriet i Qaqortoq. I september-oktober slagtes ca. 5000 lam. Blårævefarmen ved Nuuk solgte avlsdyr til mange lande. I 1939 var bestanden på 61 par og produktionen på 137 skind. Man har også forsøgt med sølvræv og mink.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Danske film fra 1939 Kategori:Film om Grønland Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark