Laura Toftgaard Lindahl (født 9. juli 1983 på Frederiksberg) er en dansk civiløkonom og politiker, der er medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og tidligere medlem af Folketinget. I 2021 skiftede Laura Lindahl parti fra Liberal Alliance til Det Konservative Folkeparti, som hun siden har været medlem af.

Baggrund og civil karriere Lindahl blev født på Frederiksberg som datter af læge Hans Lindahl og folkeskolelærer Susie Lindahl.. Hentet 15. marts 2018. Hun voksede op i Køge. Hun har studeret erhvervsøkonomi og filosofi (cand.merc.(fil)) på Copenhagen Business School fra 2006 til 2011. Derudover har hun en HD i Marketing Management på CBS.

Fra 2009 til 2013 arbejdede hun på TV 2 Danmark og TV2 SPORT. Fra 2013 frem til folketingsvalget i 2015 arbejdede hun med kommercielle sportsrettigheder i Dansk Boldspil-Union (DBU).Laura Lindahl 15. marts 2018 linkedin

Hun bor i 2024 på Frederiksberg med sin mand Tobias og parrets to børn.Laura Lindahl på liberalalliance.dk 15. marts 2018 Laura Lindahl har tidligere været direktør for Dansk Facilities ManagementNyheder i DFM - Dansk Facilities Management, har været partnerskabsdirektør i Tryg Forsikring og er fra 2025 HR-chef i Home.

Politisk karriere Laura Lindahl blev valgt ved Folketingsvalget 2015 med 2.691 personlige stemmer i Københavns Storkreds, hvilket gav hende et tillægsmandat. Hun var midlertidigt Medlem af Folketinget i oktober 2012 som stedfortræder for Simon Emil Ammitzbøll.

Laura Lindahl var Liberal Alliances gruppesekretær og en del af den daglige ledelse i partiet. Hun besad syv ordførerskaber: beskæftigelsesordfører, børneordfører, familieordfører, indfødsretsordfører, integrationsordfører, socialordfører og udlændingeordfører.

Hun opnåede sit første politiske tillidshverv som rådmand og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg ved kommunalvalget i 2013. Hun blev genvalgt i 2017.

Den 3. februar 2018 blev Laura Lindahl valgt som spidskandidat til Folketinget for Liberal Alliance i Sjællands Storkreds.Al Laura Lindahl bliver spidskandidat for LA 5. februar 2018 altinget.dk

Laura Lindahl meddelte 3. februar 2021, at hun meldte sig ud af Liberal Alliance og ind i Det Konservative Folkeparti.x.com

Referencer

Kategori:Personer fra Frederiksberg Kategori:Civiløkonomer fra Danmark Kategori:Alumni fra Copenhagen Business School Kategori:Tidligere folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Medlemmer af Frederiksberg Kommunalbestyrelse Kategori:Kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Det Konservative Folkeparti Kategori:Politikere fra Danmark med dobbeltmandat Kategori:Tidligere folketingskandidater fra Det Konservative Folkeparti