Larger than life er en dansk dokumentarfilm fra 2003 skrevet og instrueret af Helle Ryslinge.
Handling Bombay er verdens største filmby og Indiens økonomiske kraftcenter. En endeløs metropol med et ukendt antal millioner beboere, der lever under meget forskellige forhold. Limen, der binder dette spraglede kludetæppe af Indiens etniske og religiøse grupper og sociale klasser sammen, er ifølge instruktør Helle Rysling den glødende nationalfølelse, cricket - og film! »Larger than Life« er en hyldest til indisk film, til dens musikalitet, sanseligheden, skønheden, energien og glæden ved selve mediet. En rejse ind i den indiske filmkulturs sjæl; de tætpakkede biografsale, rundt i gaderne, hvor film er synlig overalt, og bag kameraet, hvor vi møder superstjernerne Shah Rukh Khan og Manisha Koirala.
Referencer
Eksterne henvisninger
Kategori:Indien Kategori:Dokumentarfilm fra Danmark Kategori:Danske film fra 2003 Kategori:Film instrueret af Helle Ryslinge