thumb|Katolsk-Apostolsk Kirke på Gyldenløvesgade i København.Den Katolsk-apostolske menighed er en frikirke, som blev oprettet i Danmark i 1838.
Trossamfundet var frem til 1901 aktivt missionerende med menigheder i de fleste større, danske byer og opbygget med en hierarkisk embedsstruktur. Det er dog i dag indadvendt og drives af lægfolk, da de oprindelige apostle, præster og diakoner alle er døde. Der oplæses nu kun gamle prædikener i forbindelse med de såkaldte litanitjenester.
Trossamfundet har en markant kirkebygning på hjørnet af Gyldenløvesgade og Nørre Søgade i København. Man opførte i 1893 på samme vis en kirke centralt i Aarhus på Frederiks Allé 37, som i 2010 foræredes til den romersk-katolske kirke.
Kvindesagsforkæmperne Elisabet Ouchterlony (1842 – 1890) og Amalie Holm (1893 – 1966) var medlemmer af kirken. thumb|Den Katolsk-Apostolske Kirke i Aarhus fra 1893 - 2010. I dag Sankt Nikolaj Kirke under den katolske kirke.
Eksterne henvisninger
Benjamin Brandt Christiansen: "Grundtvigianere, missionsfolk og genrejste apostle: Danske katolsk-apostolskes folkekirkelige baggrund og salmebøger" (Kirkehistoriske Samlinger 2021) Den katolsk apostolske menighed
Kategori:Kristendom i Danmark Kategori:Etableret i 1838