thumb|right|Højskamling Skamlingsbanken er en 2–3 km lang randmoræne i Sydjylland mellem Kolding og Hejlsminde. Dens top Højskamling, hvorfra man kan se langt ud over det meget kuperede område, var med sine 113 m o.h. det højeste punkt i det historiske Sønderjylland.Danmarks Historie, 1964, bind 11, side 177Det næsthøjeste var Scheelsbjerg i Hytten Bjerge med 106 m o.h. Banken ligger i Vejstrup Sogn, som hørte til Hertugdømmet Slesvig, men var et af dem, der ved fredsslutningen efter krigen i 1864 blev indlemmet i Kongeriget Danmark. Sognet kom således ikke under preussisk styre og hører derfor ikke til Sønderjylland efter den nutidige definition.
thumb|right|Den første sprogfest på Skamlingsbanken 18. maj 1843 Siden 1843 har Skamlingsbanken været ramme om en række store folkemøder. Mange fremtrædende personer har holdt taler her, bl.a. N.F.S. Grundtvig, Laurids Skau og Orla Lehmann. Siden 1998 er der afholdt årlige gratis operakoncerter med op til 30.000 tilhørere.
Geologi Skamlingsbanken er dannet af ler, der er blevet skubbet op fra Lillebælt af gletsjere i forskellige istider. Den blev dannet første gang under den gammelbaltiske istid for ca. 22–25.000 år siden. Et par tusinde år senere trængte Nordøstisen frem fra øst og påvirkede området. For ca. 14–15.000 år siden kom den ungbaltiske is til området fra syd og sydøst, og en del af denne is blev til Lillebæltgletcheren, som formede Skamlingsbanken og det storbakkede og kuperede terræn syd for Kolding.Planche ved en permanent udstilling på Skamlingsbanken Fra Højskamling falder landskabet stejlt mod øst og ender i vigen Mosvig. Mod vest falder landskabet til et niveau på ca. 60 m o.h., og dette niveau forsætter helt ind til den jyske højderyg.
Natur De omkringliggende skove består hovedsagelig af bøg, nogle op til 40 meter høje. Området har været dækket af skov i århundreder, hvilket har bevirket et rigt dyreliv. Området mellem Skamlingsbanken og Grønninghoved er præget af stor naturrigdom, og er botanisk set et af Sønderjyllands vigtigste tilbageblevne overdrev. Her er specielle planter f.eks vokshatte, Lav tidsel, Hvidtjørn med fodposer. Fodposerne opstår af kreaturernes gentagne bid forneden, der holder den nederste vækst i ro, mens den foroven vokser vildt. Nogle er overdrevene får lov til at passe sig selv og her vokser f.eks. slåen, tjørn, roser, hyld og anden kratvækst, mens andre bliver passet for at bevare den skrøbelige overdrevsnatur. De er dog alle beskyttet af naturbeskyttelsesloven.
Historie
I 1500-tallet tilhørte området Frederik 2. og var en del af hans vildtbane, der strakte sig helt til Vejle. Det tilhørte kronen i mange år, indtil man i 1764 begyndte at sælge forskellige områder fra. Et enkelt område, Grønninghoved Strandskov, forblev dog kronens eje og er i dag statsskov. De mange århundreder med vild skov har efterladt kulturhistoriske minder som gravhøje, hulveje og diger.
Efter krisen om Slesvig-Holsten i 1800-tallet rejste der sig en vilje til at beholde og styrke danskheden og det danske sprog i Sønderjylland.Grænseforeningen: Skamlingsbanken Under et møde i Stændersalen i Slesvig by i december 1842, vakte det stor opsigt da først købmand Peter Hiort Lorenzen, Haderslev talte på dansk, derefter Nis Lorentzen fra Lilholt og Posselt fra Københoved, gjorde det samme. Tyskerne opfattede dette som en fornærmelse, mens dansksindede sønderjyder så det som en patriotisk sejr, der skulle fejres.Grænseforeningen: Sønderjyllands historie 1830–1864 Det udmundede i en festlighed 21. februar 1843 på en kro i Sommersted. Ved dette møde holdt gårdejer Laurids Skau en stor tale og sluttede med ordene "Ligesom vore forfædre vil vi tømme et Løftets Bæger. Ikke skal vi begynde med at love noget så stort som at vende ryggen til enhver embedsmand, der taler tysk til os, ej heller at vi inden tre år vil jage hertugen af Nordalbingien ud af landet, men vi vil love og holde – inden tre år at samles til gilde igen".Hæfte om Skamlingsbanken.Udgivet af kolding Turistforening i 1939 på V. Schæffers Forlag med kilder fra P. Eliassen og Harald Schrøder Hvorpå møller Hans Iver Staal råbte; "Vi vil samles inden tre måneder". Dette udbrud forklarede han på følgende måde; nogle patriotiske mænd fra hans egn, havde valgt at fejre d. 14 maj hvert år, for at hædre det kongelige reskript af 14. maj 1840, hvor dansk indførtes i de offentlige forhold, der omhandlede kirke- og skolesprog. De havde udset sig Skamlingsbanken, hvor de havde sikret sig 7 tønder land som forsamlingssted. De overraskede og begejstrede mødedeltagere nedsatte straks et udvalg, der skulle samle de 440 daler kurant. Det lykkedes i løbet af et par uger. Formelt set gik Skamlingsbanken først over i foreningens eje i 1854, hvor de fik kongens underskrift som retsligt bestående og kongeligt autoriseret.
Vejstrup Sogn hørte til hertugdømmet Slesvig, men undgik at blive afstået til Preussen efter krigen i 1864. 8 slesvigske sogne syd for Kolding, deriblandt Vejstrup, blev ved fredsslutningen byttet med de kongerigske enklaver i Vestslesvig, så Skamlingsbanken blev i Danmark.
Sprogfesterne thumb|upright|Mindesten i Talerstolen Det medførte en række af sprogfester, som sidenhen udviklede sig til en slags folkefester og nationale møder. Den første 18. maj 1843, dog ikke d. 14. maj, da dette var en søndag, og man ikke ville i konflikt med Helligdagsloven. Denne første fest startede ved solopgang og her hejstes Dannebrog, et kæmpemæssigt splitflag, 12 alen langt og 6 alen bredt. Kl. 11 indviedes Højskamling og Laurids Skau leverede som den første taler en stor tale, skrevet i samarbejde med Christian Flor. Derefter talte Drewsen og overrakte et sølvdrikkehorn til P. Hiort-Lorenzen. Det var banket af danske sølvmarkstykker og bar inskriptionen; "Han talte dansk og vedblev at tale dansk." Senere indviedes Højskamlings Fane med en tale af lærer A.C. Kloster fra Moltrup og resten af dagen gik med sang, musik, skiveskydning og dans. Ved mørkets frembrud sluttede festen med bål og sang.
thumb|upright|left|Mindesten i Talerstolen Det 2. møde, 4. juli 1844, blev et protestmøde, da kongen havde forringet det danske sprogs indflydelse med Patentet af 29. marts 1844. Her var modersmålets bevarelse et hovedtema, som henvendte sig til hele Norden. Aftenen forinden var der ankommet en damper med 120 københavnere, heriblandt Grundtvig, Orla Lehmann, Carl Ploug og Meïr Aron Goldschmidt. Mødedeltagelsen var enorm og festen startede ved solopgang med hejsning af flaget under kanonsalut, hvorefter sognefoged Kaj Hansen fra Vonsild bød velkommen og Laurids Skau talte. En af tilhørerne var Carl Ploug, og det er nok denne tale, han henviser til, da han senere skrev om den bonde, der taler;
Næste taler var N.F.S. Grundtvig, der afsluttede sin store tale med en slags spådom;
Hiort-Lorenzen gik derefter på talerstolen og fortalte om Amerikas Frihedsdag, og han havde netop valgt 4. juli som dato for dette Skamlingsbankemøde. Derefter talte Orla Lehmann og tilsagde sønderjyderne fostbroderskab til at stå last og brast i trængslens tider og farens stund. Professor C. Paulsen sagde at et folk kun er fortabt, når det fornægter sig selv. Efter middagspausen talte Carl Ploug og han hævdede at, bag Nordslesvigerne stod ikke blot det danske folk, men hele Skandinavien. Kloster, en lærer fra Sommersted var også på talerstolen og efter ham fulgte Meïr Aron Goldschmidt, der var redaktør på Corsaren og han sagde bl.a.;
Denne fest sluttede med kæmpebål, der bestod af 3–4 læs træ og nogle tjæretønder.
Det 3. møde blev også et protestmøde. 18. juli 1845 trak 8.000 mennesker til, hvoraf en del fra Norge og Sverige. Blandt talerne var Laurids Skau, St. St. Blicher, Fr. Barfod, og Carl Ploug, hvis tale blev undertrykt af censuren i Danmark, men blev refereret i svenske blade. Det 4. møde var præget af glad forventning, på grund af det åbne kongelige brev af 8. juli 1846, der fuldt ud hævdede Danmarks ret til Slesvig. Ved dette møde talte Carl Ploug atter, og igen blev talen censureret. Det 5. møde, 28. juni 1847, blev en glædens fest, da Laurids Skau glad berettede om oprettelsen af et dansk skolelærerseminarium, og at det tyske gymnasium i Haderslev nu skulle omdannes til et dansk. Derefter besteg forstander Helweg fra Rødding Højskole talerstolen og alle skolens elever sang. Der var mødt næsten ligeså mange mennesker frem, som til protestmødet i 1844. Dette møde blev den sidste sprogfest, inden de Slesvigske krige startede.
Andre folkemøder Efter de første 5 sprogfester holdt man en række folkefester, den første i 1851 og den sidste i 1859, men her var besøgsantallet mindre da sprogfesternes hovedgrundlag ikke længere havde den store betydning. Denne betydning var faldet, da man havde indført flere sprogreskripter i denne periode, og dansk var blevet skolesprog i de dele der talte sønderjysk.
Folk vedblev dog at holde møder og fester på Skamlingsbanken i forskellige anledninger. F.eks. har Dansk Missionsselskab i årene efter 2. verdenskrig, på Grundlovsdag holdt deres årlige missionsmøde på Skamlingsbanken. I 1883 afholdtes et stort møde af nordiske højskoleforstandere og højskolelærere og i årene omkring 1900 mødtes mange mennesker til foredragsaften på Sankt Hans dag. 4. juni 1906 talte digteren Bjørnstjerne Bjørnson på Højskamling for 10.000 mennesker og udbrød;
Indtil 1946 var der holdt ikke mindre end 149 folkemøder af forskellig karakter på Skamlingsbanken.Kolding Kommune: Skamlingsbanken
Skamlingsbanke Holdeplads Kolding Sydbaner (1911–48) oprettede Skamlingsbanke Holdeplads på sin jernbanelinje mellem Kolding og Hejlsminde (Hejlsmindebanen). Holdepladsen var med et 122 m langt sidespor beregnet til lange særtog, og den blev i de 3 sommermåneder typisk benyttet af 13.000 rejsende. Arkitekten Robert V. Schmidt havde tegnet en pavillon med venterum og garderobe. Om sommeren var her billetsalg og ekspedition af cykler og rejsegods. Holdepladsen lå ved foden af banken – 54 m o.h. – så de rejsende måtte gå et par km op ad bakke for at komme til det højeste punkt på 113.Svend Erik Brodersen: Kolding Sydbaner. KLK april 2009, s. 86–89
Genforeningsfesten Efter 1. verdenskrig og inden den officielle genforening i 1920 afholdtes der søndag 13. juli 1919 en stor genforeningsfest. Alle landets sangkor mødte op og der var op mod 15.000 deltagere. Magister Viggo Bierring bød først velkommen og dernæst mindedes professor Ellinger de faldne i krigen, hvorpå alle rejste sig og blottede hovederne til den kongelige kapelmester Georg Høebergs taktfaste dirigering af Jylland mellem tvende have. Senere sang hans broder, kongelig kammersanger Albert Høeberg, sangen; Fra fjerne lande kom hun Dronning Dagmer. Den danske stemning blev fastholdt af Tenna Kraft, der fremførte jeg gik mig ud en sommerdag og Holger Drachmanns sang om de sønderjyske piger. Der var et meget stort bifald, da de sønderjydske sangkor under fotograf Gaasvigs ledelse sang forskellige fædrelandssange. Hele festen sluttede i højt humør, trods flere regnbyger dagen igennem, og alle fremmødte sang Kongernes Konge. Der blev efterfølgende holdt flere genforeningsfester, men ingen overgik denne fests stemning. Allerede ugen efter genforeningsfesten holdt de danske ungdomsforeninger deres årsstævne på Skamlingsbanken, og her talte kirkeminister Jacob Appel, H. D. Kloppenborg Skrumsager og biskop Christian Ludwigs.
Det Unge Grænseværn