Alex Dominique Kristensen Vanopslagh (født 17. oktober 1991 i Épernay, Frankrig) er en dansk politiker, medlem af Folketinget og politisk leder for Liberal Alliance. Han er tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom.

Baggrund og uddannelse Alex Vanopslagh blev født den 17. oktober 1991 i Frankrig som søn af en fransk far, slagter Samuel Vanopslagh,Etymologi: Alex Vanopslaghs farfar stammer fra den flamsktalende del af Belgien. Van opslag på nederlandsk betyder “fra lageret” (Gyldendals Røde Ordbøger: Hollandsk-Dansk). og en dansk mor, produktionsassistent Anni Kristensen Sørensen.Kraks Blå Bog (betalingsspærre): https://blaabog.dk/biography/?id=123596https://www.dr.dk/nyheder/politik/retorisk-rockstar-og-feministernes-fjende-her-er-manden-der-skal-redde-liberal

Alex Vanopslagh flyttede som 5-årig til Danmark og er opvokset i Struer og nu bosat i Vanløse. I 2009 flyttede han til Herning og blev i 2011 student fra Herning HF- og studenterkursus (STX). Han ville gerne have været journalist, men han missede en adgangssamtale på Journalisthøjskolen i Aarhus, da han tog en forkert bus.Savin, Serge, 30 marts 2022, Alex Vanopslagh: »Jeg kom kun på universitetet, når jeg skulle til eksamen«, Uniavisen, Hentet 12 juli 2022. Han er B.Sc. i statskundskab fra Syddansk Universitet i Odense.Altinget: Alex Vanopslagh Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2016. I 2016 vandt han DM i debat.

Politisk karriere Ved Liberal Alliances Ungdoms landsmøde i 2014 afløste han Rasmus Brygger som formand. Vanopslagh blev genvalgt på landsmødet i 2015 og valgte ikke at genopstille ved landsmødet i 2016. I 2021 fortalte han, at han et enkelt år som 14-årig umiddelbart efter Muhammed-krisen havde været medlem af Dansk Folkepartis Ungdom.

I efteråret 2016 blev han valgt som Liberal Alliances spidskandidat til kommunalvalget i november 2017 og med 3.563 personlige stemmer valgt ind i borgerrepræsentationen i Københavns Kommune.

Politisk leder

1. valgperiode Han blev valgt med 3.337 personlige stemmer. Ved folketingsvalget 2019 tabte LA ni af sine hidtidige 13 mandater, og partiformand Anders Samuelsen mistede sit folketingsmandat. Han gik derpå af som formand og pegede på Ammitzbøll-Bille som sin efterfølger.Tårevædet Samuelsen peger på sin højre hånd som ny leder. Artikel på berlingske.dk 6. juni 2019 Et formandsopgør fandt sted.De uanstændige. Artikel i Weekendavisen 25. oktober 2019. Den 9. juni blev han med opbakning af partiets folketingsgruppen valgt til politisk leder. Partiet blev på dette tidspunkt beskrevet som "i ruiner." Den 22. oktober forlod Simon Emil partiet, hvormed gruppen foruden ham selv i resten af perioden alene bestod af Ole Birk og Henrik Dahl. Den 31. oktober trak han sig fra borgerrepræsentationen. I februar 2020 blev han valgt til formand.

Han sygemeldte sig den 13. januar 2021 med stress. Han vendte tilbage på deltid i april og på fuld tid i december. Partiet lå løbende nær spærregrænsen indtil kort inden valget, hvor LA førte en kampagne med fokus på unge vælgere med sociale medier, især TikTok.

2. valgperiode thumb|Vanopslagh med (fra venstre) Mona Juul, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt i Fredericia, 6. september 2025 Ved folketingsvalget 2022 den 1. november fik LA det bedste valgresultat i partiets historie med 7,9% af stemmerne og 14 mandater. Vanopslagh selv blev med 38.284 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds genvalgt som den politiker med 4. flest personlige stemmer på landsplan.

I 2022 kom oplysninger frem om, at han fra 2020 til 2022 uberettiget havde fået stillet en lejlighed til rådighed i København og modtaget tilskud til husførelsestilskud efter at have afgivet forkerte oplysninger til Folketinget, da Struer Kommune vurderede, at han have opholdt sig for lidt i kommunen. Efter at have tilbagebetalt hele tilskuddet besluttede Folketingets Præsidium ikke at gå videre med sagen.

Han blev i marts 2023 tildelt Fonsmark-prisen af Berlingske opkaldt efter Henning Fonsmark for som borgerlig tænker "i ekstraordinær grad [at have] præget samfundsdebatten" bl.a. på baggrund af sin valgkampagne Du kan godt.Fonsmark-prisen tildelt Alex Vanopslagh Altinget - Alt om politik: altinget.dkDen, som præger de nye generationer, skaber fremtiden

I juni 2023 udgav Alex Vanopslagh bogen Vejen til ansvar. LA fik et mandat ved EU-valget 2024.

Under valgkampen 2026 indrømmede han den 15. marts, at han i begyndelsen af sin tid som partileder havde taget kokain "en eller to gange højst i festligt lag."

3. valgperiode Ved folketingsvalget 2026 fik LA det bedste valgresultat i partiets historie med 9,4% af stemmerne og 16 mandater. Vanopslagh selv blev med 38.487 personlige stemmer i Østjyllands Storkreds genvalgt som den politiker med 3. flest personlige stemmer på landsplan efter Morten Messerschmidt og Mette Frederiksen.

Efter valget foreslog han i maj sammen med Troels Lund og Mona Juul at danne en VLAK med Dansk Folkeparti og Moderaterne som støtteparti. Moderaterne afviste og dannede den 3. juni en regering med Mette Frederiksen som statsminister og LA i opposition.

Personlige forhold Vanopslagh fik som 14-årig sort bælte i karate. Omkring 2009 led han et alvorligt epilepsianfald, der per 2017 stadig havde konsekvenser for ham. I 2016 blev han med sin daværende partner far til sønnen Milton, opkaldt efter økonomen Milton Friedman. I april 2025 blev han med sin forlovede Nana Halmark Thomsen far til sønnen Arthur. I december flyttede parret til en lejlighed i Charlottenlund.

Referencer

Kategori:Politikere fra Liberal Alliance Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne Kategori:Folketingsmedlemmer i 2020'erne Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Liberal Alliance Kategori:Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 2000-tallet Kategori:Danske ungdomspolitikere Kategori:Liberal Alliances Ungdom Kategori:Personer i Kraks Blå Bog